Madservice på ældrecentre og botilbud.

 Lov om Social Service § 83 

Madservice på ældrecentre og botilbud.

Hvad er formålet med ydelsen?

  
  • Formålet med hjælpen er at bidrage til at sikre en god ernæringstilstand, som er grundlaget for forebyggelse af sygdom og god livskvalitet.
  • At producere og levere et velsmagende og ernæringsrigtigt tilbud om mad, tilpasset den enkelte borgeres ernæringstilstand, ud fra kommunens Mad og Måltidspolitik.
 

Hvem kan modtage ydelsen?

  Borgere på ældrecentre og botilbud i kommunen.
 

Hvad indgår i ydelsen?

  

Døgnforplejning.

En døgnkost består af tre hovedmåltider og tre til fem mellemmåltider.
Flaskevarer som sodavand, øl og spiritus er ikke en del af døgnkost.

Menuplanen skiftes løbende og følge årstidens højtider. I menuplanen skal indgå højtidsmenuer og egnsretter. Der anvendes råvarer af god kvalitet i sæson.

Energiprocenten, kostformer og diæter følger ”Anbefalingerne for den Danske institutionskost” og i ”Den nationale kosthåndbog”.

Mad og Måltidspolitikken, Fødevarepolitikken og Kostanbefalinger til ældre i Ringkøbing-Skjern kommunen følges.
 

Hvad er ydelsens omfang?

  

Døgnforplejning tilbydes alle årets 365 dage.

Døgnkosten kan afbestilles dagen før inden klokken 12.00.

Der kan ikke afbestilles for enkelte måltider.
 

Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?

  

Ydelsen leveres af kommunens egen leverandør.

 

Hvad koster ydelsen for modtageren?

  Borgeren betaler for ydelsen efter takster godkendt af Byrådet.
 

Klageadgang

  En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.

 

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing