Handicapbil

 Lov om Social Service § 114. 

Borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde, eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

Hvad er formålet med ydelsen?

  Formålet med at yde støtte til bil er at tilgodese et kørselsbehov for mennesker med en varig nedsættelse af funktionsevnen, der bevirker, at de ikke – eller kun med betydelig vanskelighed – kan fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil.
 

Hvem kan modtage ydelsen?

  Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et betydeligt kørselsbehov, der ikke kan dækkes på anden vis.
 

Hvad indgår i ydelsen?

  
Rådgivning og vejledning
Vurdering af behov for bil/indretninger ved hjemmebesøg
Undersøgelser og afprøvninger af ansøgerens funktionsevne
Indhentning af oplysninger fra ansøger, læger, sygehus og andre relevante instanser
Afprøvning af biler og indretninger
Indhentning af tilbud
Opfølgning
 

Hvad er ydelsens omfang?

  

Der bevilges den bedste og billigste egnede bil/indretning, der opfylder borgerens behov, nu og eller i den forventede bevillingsperiode.

Normal udskiftning kan kun ske hvert 8. år, med mindre ansøgerens funktionsniveau bliver væsentligt dårligere, og der er behov for en anden og større bil.

Fritagelse for betaling af afgift efter brændstofforbrug eller CO2 afgift.

Kørekortspåtegnede særlige indretninger.

Funktionsafledte særlige indretninger.

Tilskud til erhvervelse af kørekort.

Der ydes hjælp til de nødvendige reparationer af de bevilgede særlige indretninger.
 

Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?

  

Ydelsen leveres i henhold til kommunens aktuelle indkøbsaftale på området.

Der er frit valg, hvis en anden bil opfylder behovet lige så godt som den indstillede/bevilgede, og hvis borgeren selv er i stand til at finansiere en evt. prisdifference på bilen og den særlige indretning. 
 

Hvad koster ydelsen for modtageren?

  

Borgeren skal som udgangspunkt selv betale mindst 50 % af den til enhver tid gældende låneramme over 96 lige store rater. Yderligere egenbetaling afhænger af indtægt og beregnes i hvert enkelt tilfælde (særlige regler for ansøger under uddannelse).

Hvis borgeren ønsker en anden og dyrere bil, som opfylder behovet, skal borgeren selv betale den samlede merpris på bilen samt de særlige indretninger.

Bevilgede indretninger i bilen betales af kommunen, med mindre borgeren ønsker at benytte et dyrere indretningsfirma end det firma, kommunen har aftale med. I så fald påhviler merudgiften borgeren.

Udgifter til drift, vedligeholdelse og reparationer af bilen påhviler borgeren, dog kan der søges hjælp til reparation af bevilget særlig indretning.
 

Er der særlige forhold at tage hensyn til?

  

Borgeren skal medvirke til belysning af sagen.

Borgeren er ansvarlig for drift, vedligeholdelse, reparationer og servicering af bilen.

Borgeren skal selv betale udgifter til forsikring, Falck abonnement samt eventuelt tilvalg af ekstraudstyr (eks. metallak, fartpilot, klimaanlæg).

Borgeren skal være i stand til at betale sine afdrag på lånet. 
 

Klageadgang

  En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.

 

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing