Boligindretning stk. 4

 Lov om Social Service § 116 stk. 4. 

Hjælp til boligskift: Kan der af praktiske grunde eller på grund af bekostelige ændringer ikke foretages den nødvendige boligindretning med hjælp efter servicelovens § 116, stk.1, i ansøgerens nuværende bolig, og kan kommunen ikke anvise en anden egnet bolig (lejebolig), skal kommunen vurdere, om borgeren er berettiget til hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig.

Hvad er formålet med ydelsen?

  Boligindretning efter stk. 4 omhandler de ganske særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at anskaffe en anden bolig til borgeren. Formålet er derfor, at borgeren får en bolig, som den pågældende har mulighed for at opholde sig i.
 

Hvem kan modtage ydelsen?

  Borger med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for den pågældende. 
 

Hvad indgår i ydelsen?

  Forud for eventuel anvisning af anden bolig, foretages der en individuel vurdering af omkostningerne i forbindelse med den nødvendige boligindretning.
 

Hvad er ydelsens omfang?

  

Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af anden bolig.

Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt.

Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne  
 

Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?

  Kommunen følger rammeaftale på området i forhold til valg af leverandør.
 

Hvad koster ydelsen for borgeren?

  

Bevilling er til borgers ejendom.

Flytteudgifter dækkes ikke efter § 116 stk. 1 eller stk. 2., men kan søges som merudgift efter servicelovens § 41 og 100.
 

Hvordan følges op på ydelsen?

  Boligskift gives som en engangsydelse.
 

Er der særlige forhold at tage hensyn til?

  

Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af bolig og boligindretning påhviler borgeren.

Der bevilges ikke reetablering af ejerboliger f.eks. efter loftslifte og elevatorer medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale herom.

Der gives ikke bevilling til modernisering, reparation, vedligeholdelse og udskiftning.

 

Der kan ikke gives bevilling til boligindretning, der er iværksat eller afsluttet, før en bevilling foreligger.

 

Klageadgang

  En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.

 

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing