Bade- og toilethjælpemidler | ||
Lov om Social Service § 112. |
Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med ydelsen? | ||
At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til toilet- og badesituation. Kan desuden bevilges som et APV-hjælpemiddel til personale og pårørende. | ||
Hvem kan modtage ydelsen? | ||
Der kan bevilges toiletstol og -forhøjer til personer, der i svær grad har vanskeligt ved at sidde, sætte sig eller rejse sig. Toiletstol med hjul og badebænk bevilges til personer, der har væsentligt nedsat gangfunktion og som APV-hjælpemiddel til personale. Toiletstol med kip og hejs bevilges som APV-hjælpemiddel efter en konkret, individuel vurdering af en sagsbehandlende terapeut. | ||
Hvad indgår i ydelsen? | ||
Toiletforhøjer, toiletstole med og uden hjul og bækkenstole med kip. | ||
Hvad er ydelsens omfang? | ||
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en konkret individuel vurdering. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden ansøgningen kan behandles. | ||
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg? | ||
Hjælpemidler bevilges som et udlån fra kommunens hjælpemiddeldepot. | ||
Hvad koster ydelsen for borgeren? | ||
Ydelsen er gratis. | ||
Hvordan følges op på ydelsen? | ||
Borgeren har pligt til at oplyse Myndighedsafdelingen om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for hjælpemidlet. | ||
Klageadgang | ||
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. |
6950 Ringkøbing