Når børnene skal bade ved strande, åer og søer skal medarbejderne sørge for, at
- den der har forældremyndigheden tillade det. En tilladelse gælder et år ad gangen
- undersøge bund- og strømforhold, temperatur, sigtbarhed, alarmering og forholdsregler i tilfælde af ulykke
- badning sker på et afgrænset område, som er let at overskue
- alle kan bunde
- der er mindst to medarbejdere, hvor den ene skal blive på land
- medarbejderne skal kunne svømme og foretage livredning
- der ikke er mere end 12-15 børn i vandet på samme tid
- børnene skal holde sammen to og to.
Skolen skal sørge for tilstrækkeligt tilsyn med eleverne på vejen til og fra svømning.
Når skoler, SFO'er eller klubber tager børnene med til svømning i svømmehaller, friluftsbade og vandlande
- skal den der har forældremyndigheden tillade det. Tilladelsen gælder i et år
- skal der være to medarbejdere, hvor mindst den ene skal have bassinprøven
- skal der være to medarbejdere til ti børn
- skal der for hver efterfølgende ti børn øges med en medarbejder.
Er der sygdomme eller andre forhold, der kan svække jeres barns sikkerhed, har I som forældre pligt til at fortælle det til skolen.
Har jeres barn fået epilepsi, og risikoen ved svømning er vendt med lægen, bliver der holdt ekstra øje med barnet i svømmehallen.
Livredderen har ansvar for at overvåge og foretage livredning.
Underviseren skal tage sig af svømmeundervisningen og det almindelige tilsyn.
Skolen skal sikre, at sikkerhedskrav i svømmehallen er opfyldt.
Skolen skal beskrive
- Hvordan de tager hånd om sikkerheden.
- Hvordan svømmeundervisningen foregår.
- Hvilke kvalifikationer underviseren har.
Hvert år i juni måned skal Dagtilbud og Undervisning godkende skolens beskrivelse.
For at skolens svømmeundervisning kan ske på en sikker og forsvarlig måde, skal underviseren have svømmelærereksamen og bassinprøve. Underviseren skal hvert år deltage i et obligatorisk repetitions- og sikkerhedskursus.
Underviseren må ikke undervise flere end 15 elever ad gangen. Elev nummer 16 udløser svømmelære nummer to.