Nogle personer er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold. I en sådan situation kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, hvor en anden – en værge – kan handle på vedkommendes vegne.
Det er Familieretshuset, der iværksætter et værgemål og beskikker en værge.
Ved langt de fleste værgemål er personen stadig myndig og beholder dermed retten til at handle selv. Vedkommende har også fortsat stemmeret. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at beskytte personen mod at blive udnyttet eller indgå uheldige økonomiske aftaler. Hvis det forholder sig sådan, kan personen helt eller delvist få frataget sin økonomiske retlige handleevne.
Hvis man helt bliver frataget sin retlige handleevne, betyder det, at man bliver umyndig og ikke længere kan indgå gyldige økonomiske aftaler, optage lån eller lignende. Det er udelukkende værgen, som kan det. Når man er umyndig, mister man også sin ret til at stemme ved valg til Folketinget. Værgen kan ikke overtage stemmeretten. Man kan fortsat stemme ved kommunalvalg, valg til regionsrådet og valg til Europaparlamentet.
Hvis man delvist bliver frataget sin retlige handleevne, er man fortsat myndig, men kan ikke indgå gyldige økonomiske aftaler på de områder, hvor handleevnen er frataget. Man kan fortsat stemme ved valg til Folketinget.
Det er domstolene, der helt eller delvist kan fratage en person den retlige handleevne. Familieretshuset kan imidlertid behandle en ansøgning om indskrænkning eller ophævelse af fratagelse af den retlige handleevne.
Hvis en person har behov for støtte til at træffe beslutninger om sin private økonomi, kan personen få en samværge. Samværgemål omfatter kun økonomiske forhold.
En person, som er under samværgemål, skal samarbejde med værgen. Personen skal derfor være så velfungerende, at denne er i stand til at indgå i et sådant samarbejde.
Det er den person, som har behov for et samværgemål, der selv skal søge om det. Ansøgningen skal sendes til Familieretshuset.
Nogle personer er på grund af deres helbred ikke i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold. I en sådan situation kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et såkaldt værgemål, hvor en anden – en værge – kan handle på vedkommendes vegne.
Det er Familieretshuset som myndighed, der iværksætter et værgemål.
Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan komme under værgemål og få en værge. Dels er der en række helbredsmæssige betingelser, og dels skal der være et reelt behov for et værgemål.
Følgende kan søge om værgemål, om ændring eller ophævelse af et værgemål:
- Personen selv
- En ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste pårørende
- Værgen, en særlig værge eller en skifteværge
- En fremtidsfuldmægtig eller den, der har indseende med fremtidsfuldmægtigen
- Kommunalbestyrelsen
- Regionsrådet
- Politidirektøren
Hvis det ikke er personen selv, der søger om værgemål, skal Familieretshuset altid sende en orientering om ansøgningen til den person, der søges værgemål for.
For at vurdere ansøgningen indhenter Familieretshuset en udtalelse fra personens læge. Hvis vedkommende bor på en institution, indhentes også en udtalelse fra institutionen. Personen, som der søges om værgemål for, kan ligeledes bede om et møde med Familieretshuset.
Normalt kan sagen afgøres herefter. Familieretshuset kan dog ikke afgøre en sag, hvis personen, der søges værge mål for, modsætter sig værgemålet. I så fald sendes sagen videre til retten.
Når Familieretshuset iværksætter et værgemål, bliver der samtidig beskikket en værge. Det kan fx være et familiemedlem eller en anden, der kender personen godt.
Der kan kun være én værge, og man kan ikke blive pålagt at være værge.
Hvis der ikke er en egnet værge, eller hvis de pårørende er uenige om, hvem det skal være, har Familieretshuset tilknyttet en kreds af personer, såkaldte faste værger, som kan beskikkes. En fast værge skal have vederlag for sit arbejde. Vederlaget betales normalt af den, der er under værgemål.
En værge skal varetage interesserne for den, som vedkommende er værge for. Værgen skal handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet omfatter. Det kan fx være økonomi.
Værgen skal sørge for, at indtægterne bruges til gavn for den person, der er under værgemål, og hvis der er formue, skal værgen sikre, at den bevares og giver et rimeligt udbytte.
Værgen har ikke ubegrænset adgang til at handle på vegne af den, som værgemålet omfatter. Nogle beslutninger skal Familieretshuset godkende.
MitID er brugerens personlige digitale ID. Et af kravene til MitID er, at indehaveren har ene-kontrol over sit MitID. Andre personer – som fx en værge – må altså ikke have adgang til at anvende signaturen.
Hvis en værge har brug for at agere på vegne af en umyndig person, skal værgen bruge sit eget MitID til at logge på den relevante tjenesteudbyder. Værgen skal derfor kontakte tjenesteudbyderen, der herefter skal give mulighed for at vælge, om værgen ønsker at agere på egne vegne eller på vegne af den umyndige person. Hvis værgen anvendte et MitID udstedt i den umyndiges navn, ville det ikke være klart for modtagerne, at det ikke var personen selv, der anvendte MitID.
Hvis du vil
klage over Familieretshusets afgørelse om at sætte et værgemål i gang, om at
ændre et værgemål eller om at ophæve det, skal du indbringe sagen for retten.
Det skal ske senest 4 uger efter, Familieretshuset har truffet sin
afgørelse. De personer og myndigheder, som kan søge om værgemål, kan også klage
over afgørelsen.
Hvis du
derimod vil klage over Familieretshusets afgørelse om, hvem der skal være værge
eller de dispositioner, som Familieretshuset godkender eller afviser, behandles
din klage i Civilstyrelsen. Du skal i første omgang sende klagen til Familieretshuset.
Herfra sendes klagen sammen med sagen og alle dens akter videre til
Civilstyrelsen. Du kan kun klage over en afgørelse, hvis du er part i sagen, og
der er ingen klagefrist.
