Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fastholde og udvikle sine skove som et velfærdsgode, hvor kommunens borgere sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Kommunen praktiserer derfor naturnær, flersidig og bæredygtig skovdrift. Den flersidige skovdrift kombinerer og sikrer de mange forskellige hensyn til friluftsliv, natur, klima, miljø m.m., som skovene skal varetage. Den bæredygtige skovdrift skal sikre at kommunens skovressource ikke forringes.
Skovene producerer et af de mest klimavenlige materialer, og i store dele af Ringkøbing-Skjern kommuneskove produceres træemner f.eks. tømmer til salg og drift af skovenes faciliteter.
Den daglige drift af skovene bygger på principperne for naturnær skovdrift og de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift jf. Danmarks Nationale Skovprogram. Dette afsnit inkluderer en gennemgang af den anvendte driftsform samt træarter i kommuneskovene.
Træarter
Størstedelen af Ringkøbing-Skjern kommuneskove blev anlagt fra midten af 1800-tallet som led i sandflugtsbekæmpelsen. Jordbunden domineres af næringsfattige morjord, og visse steder podzoljord. Nåletræer udgør 60 % af skovenes træartssammensætning og rødgran er den mest udbredte træart i kommuneskovene.
Udover rødgran findes især skovfyr og sitkagran som de mest anvendte nåletræarter i Ringkøbing-Skjern kommuneskove. Rødgran og sitkagran er de traditionelle tømmerproducerende træarter. Rødgran kan godt få problemer med et mildere klima, mens sitkagran vokser og ældes hurtigere. Nåletræer videreføres dels for at fortsætte produktion og levering af materialer til kommunens tømmer- og byggeindustri samt sikre regionale forskelle i skovbillede og biodiversitet.
Så vidt muligt forhøjes andelen af løvtræ i de nåletræsdominerende plantager for dels at opnå et varieret skovbillede, mere robuste skove samt af hensyn til biodiversiteten. Derfor kan man på egnede lokaliteter finde eg og bøg i kommuneskovene. Mest populær er egen, der leverer det mest holdbare og slidstærke gavntræ. Egen tåler ikke skygge, og kræver en meget lysåben skov, hvis den skal forynges. Egen tillader desuden en rig og varieret underskov samt rummer flere forskellige tilknyttede arter end nogen anden hjemmehørende træart. På sandede og lysåbne arealer findes eg med indblanding af skovfyr og lærk.
Naturligt hjemmehørende træarter som birk, pil, røn og en lang række hjemmehørende buske bevares overalt i skovbilledet og plantes særligt i skovbryn – primært af hensyn til biodiversiteten.
På våde jorde dominerer især rødel, ask og birk. Asken er for tiden udfordret af sygdommen askens toptørre. Den spirer fortsat allevegne, og vi håber på, at den i fremtiden kan opnå resistens mod sygdommen, så den kan genvinde sin rolle som vigtig producent af gavntræ.
Det er vigtigt for Ringkøbing-Skjern Kommune, at vi selv leverer en del af det træ, vi bruger til anlæg af publikumsfaciliteter blandt andet skovlegepladser, borde, bænke m.m. Dette kræver en vedvarende forsyning af bestemte træarter og kvaliteter.
Hugst og pleje
I den del af skovarealet, hvor der produceres træ, drives skoven efter principperne for naturnær skovdrift. Naturnær skovdrift bygger på en rationalisering af skovdyrkningen, der i vid udstrækning anvender naturens egne mekanismer, når skoven dyrkes.
Naturnær skovdrift
• Skovdriften skal være bæredygtig; bl.a. skal hugsten være mindre end skovens tilvækst.
•Undgå at fælde større skovarealer på én gang af hensyn til skovklimaet.
• Foryngelse af skoven baseres hovedsageligt på naturlig selvforyngelse.
• Variation opnås ved en blanding af arter og aldre både samlet set og i den enkelte bevoksning.
• Robusthed opnås ved flere arter og aldre på samme areal, så skoven får flere etager/kronelag.
• Der tilstræbes en høj andel af stående og liggende dødt ved (10 m3 pr. hektar) jævnt fordelt i alle bevoksninger, men især i mellem aldrende og ældre bevoksninger, til gavn for biodiversiteten.
• Alle levesteder (nøglebiotoper) og værdifuld natur er kortlagt og med i udformning af skovdriften.
• Skovenes gamle træer bevares så vidt muligt – mindst 15 pr. hektar, hvor det lader sig gøre af hensyn til sikkerhed.
• Valg af maskiner sker med henblik på skånsom drift.
Målet er at opspare vedmasse af hensyn til klimaet og biodiversiteten. Det kræver i sig selv en hugst, der er mindre end tilvæksten. Mængden af dødt ved skal vokse hen over tid, og der skal bevares gamle træer til naturligt henfald i alle kommuneskovene.
Kommuneskovene har en stående vedmasse, der de sidste ti år har ligget på omkring 75.000 m3. Hugsten har i gennemsnit de seneste 10 år været 3.800 m3/år – sammenlignet med en samlet tilvækst på 3.995 m3/år.
Skovdriften sigter imod at placere en del af tilvæksten på træer, der egner sig til afsætning som kvalitetstræ til byggeri og brugsgenstande. Det sker ved gradvis tynding af bevoksningerne, hvorved stadigt færre træer deles om tilvæksten, der kan betragtes som konstant i en sluttet bevoksning. Balancen i forhold til naturhensyn og biodiversitet går kort sagt ud på, at skovdriften ikke forfølger målet om maksimal produktion, men gør plads til gamle træer, dødt ved, nøglebiotoper og levesteder.
Samtidig skal der også løbende skabes plads til foryngelse af skoven – gradvist og i grupper, så det ikke skal ske over alt på én gang. Ideelt set har en naturnært drevet skov en etageret struktur, der minder om strukturen i en naturskov uden skovdrift.
Biomasse, der ikke kan afsættes som gavntræ, vil i dag hovedsageligt blive afsat som flis til lokale varmeværker – eller blive liggende i skoven som dødt ved til naturligt henfald. Det er træer, der kvalitativt ikke egner sig til gavntræ (eksempelvis skæve, halvrådne eller med mange knaster samt trætoppe og grene). Det kræver en balancering mellem klimahensyn, driftsøkonomi, naturhensyn og hensyn til friluftslivet og giver en række overvejelser og valg for hver enkelt tyndingsindgreb.
Skovdriften skal fortsat være omkostningseffektiv, så Ringkøbing-Skjern Kommune får mest muligt for pengene. Hugst og afsætning af træ skal være rentabel med mindre det forhindres af mål for natur, friluftsliv, klima og miljø. Indtægterne fra hugst geninvesteres i skovens drift, så den medfinansierer tiltag, der gavner naturen og friluftslivet. For at sikre at kommunens drift er bæredygtig, foretages uvildig kontrol igennem certificeringsordningerne PEFC og FSC.
