Verden står midt i en klimakrise og Ringkøbing-Skjern Kommune har et ansvar, som varetages igennem klimahandleplanen, hvor også skovene har en rolle og bidrager til løsningen. En skov lagrer CO2, hvis den samlede hugst er mindre end den samlede tilvækst i skovens træer.
Hvis hugstudtaget samtidig benyttes til eksempelvis gulve, møbler og husbyggeri, så vil der ske dels en forsinkelse af CO2-udslippet til atmosfæren svarende til den tid, der går, før eksempelvis møbler eller gulve brændes af. Dels vil der kunne ske en fortrængning af andre mere CO2-belastende materialer som plastik, stål og beton. Alt tyder på, at efterspørgslen på lokalt produceret træ til blandt andet byggeri kommer til at stige i fremtiden.
CO2-optag og lagring
Ringkøbing-Skjern kommuneskove vil fortsat skabe gode produkter til eksternt salg og internt lokalt forbrug samt minimere klimapåvirkningen ved at holde skoven i vækst og dermed binde maximalt CO2. Træer i drift og tilvækst optager mere CO2 end træer, som er gået i stå i deres udvikling. Skovens optag af CO2 varierer afhængigt af træarter, træernes alder samt om skoven holdes i god vækst gennem jævnlige udtyndinger (Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., 2019, Kulstofbinding ved skovrejsning).
Hvis der skal produceres kvalitetstræ til byggeri med videre, vil der også være en stor produktion af biomasse, som vi i dag kun kan afsætte til energi i form af flis eller brænde. Det hænger således sammen, at hver kubikmeter fast træmasse, som skoven producerer, i gennemsnit afhængigt af skovdriften kan blive til 30-50 % gavntræ (træ til møbler, gulve, køkkener, papir og spånplader med mere), mens resten enten kan benyttes til energi – eller forblive i skoven til forrådnelse. Afbrænding og forrådnelse af træ giver et udslip af CO2 til atmosfæren.
Så længe vi ikke er 100 % selvforsynende med vedværende energi, kan det medvirke til fortrængning af fossile energikilder, der ikke ligesom træet indgår i en cyklus, hvor frigivelse modsvares af et tilsvarende optag i skoven, der vokser.
Når Ringkøbing-Skjern Kommune årligt afsætter ca. 1.000 kfm (kubikmeter fastmasse) gavntræ, så vil det rundt regnet lagre 50 % i form af gavntræsprodukter - alt afhængigt af, hvad der fremstilles, idet der er spild i fremstillingsprocessen. Det svarer til ca. 350 tons CO2 årligt.
Ringkøbing-Skjern kommuneskove lagrer i alt ca. 116.119 tons CO2 og har et årligt optag på ca. 3.392 tons (jf. FSC kontrollerbare mål). Tallene for træernes CO2-optag baserer sig på en mager vestdansk lokalitet som Ringkøbing-Skjern, og gennemsnittene er beregnet over 100 år, så både yngre og ældre træer i vækst indgår.
Skovrejsning
Med klimahandlingsplanen har Ringkøbing-Skjern Kommune et mål om i 2030 at øge arealet af skov med 2.600 ha i forhold til 2018. I 2050 er målet at øge arealet af skov med 5.600 ha i forhold til 2018. Det svarer til en stigning i andelen af skov på det samlede areal på 1,7 % i 2030 og 2,7 % i 2050. Disse tiltag vil medføre en opnået CO2-effekt på hhv. 19.000 tons i 2030 og 41.500 tons i 2050.
Da træer i drift og tilvækst optager mere CO2 end træer, som er gået i stå i deres udvikling, vil der derfor opnås den største CO2-effekt ved etablering af produktionsskove. Desuden afstedkommer tiltagene merværdi i form af rekreativitet, forbedret biodiversitet alt efter skovtype, grundvandsbeskyttelse, træ til energiproduktion, møbler og byggeri.
Klimarobust skov
Der skal fortsat arbejdes mod udvikling af klimarobust skov. Dette kan gøres ved at prioritere plads til at indblande arter, som ikke nødvendigvis er naturligt hjemmehørende, men som kan have en gavnlig virkning i forhold til skovens klimarobusthed. Det vil typisk være arter, som kan holde til storm, varmere vejr og mere kraftige regnskyl og -mængder.
Ligeledes har skovens struktur stor betydning. En skov med flere etager af kronelag, forskellige træarter og træer i forskellige aldre er mere robust end en ensartet skovstruktur med træer af samme art, størrelse og alder.
Skovene skal bidrage til den økonomiske udvikling i byerne og landdistrikterne ved at skabe attraktive rammer og gode rekreative muligheder, der kan hjælpe til at tiltrække og fastholde bosættelse. Derudover skal skovene understøtte lokale initiativer indenfor oplevelsesøkonomi, vedvarende energi samt danne positive links til lokale erhverv og øvrige planområder.
Skovdriften i Ringkøbing-Skjern kommuneskove har, ved siden af de primære hensyn til friluftsliv og biodiversitet, et klart økonomisk sigte og driftsøkonomien er derfor en central faktor i forhold til den daglige drift. Det betyder eksempelvis, at indgreb i bevoksningerne – hvad enten det drejer sig om normale bevoksningsindgreb eller deciderede konverteringstiltag – som hovedregel først gennemføres, når det er økonomisk fornuftigt og forsvarligt.
Den langsigtede målsætning er, at den naturnære skovdrift i Ringkøbing-Skjern kommuneskove bliver mindre omkostningstung grundet brug af mere selvforyngelse, færre omkostninger til kulturetablering og færre omkostninger til kulturpleje. En stigende variation i skovene med flere forskellige træarter og mindre bevoksninger forventes også at medvirke til færre tab grundet stormskader og opformering af skadevoldere.
