Grundvand
Et varigt skovdække med mindre fældninger – i stedet for fældning af store samlede arealer – giver den bedst mulige beskyttelse af vores grundvand. Kommuneskovene benytter ikke pesticider og arbejder på at minimere oliespild og anden forurening – blandt andet i forbindelse med mekaniseret skovdrift. Dette foregår under overvågning af en uvildig instans, da skovene er hhv. FSC og PEFC-certificeret.
I kraft af deres beliggenhed og drift passer kommuneskovene derfor på vores grundvand, og de er med til at sikre rent drikkevand. Etablering af ny skov på landbrugsjord vil også give en bedre grundvands-beskyttelse. Hensyn til grundvandet er derfor et vigtigt spørgsmål i forbindelse med skovrejsning.
Landskab og kultur
Ringkøbing-Skjern Kommune ligger vest for Hovedstilstandslinjen, og landskabet består af smeltevandssletter fra sidste istid, som strækker sig ind og ud mellem bakkeøer fra næstsidste istid. Det magre sand og grus, som blev aflejret af smeltevandet, bidrog også til dannelsen af de heder, der i dag ligger spredt over det meste af kommunen. Blandt dem er den fredede Borris Hede, som udgør landets største sammenhængende hede areal og i dag benyttes som militært øvelsesterræn. Det store hede areal er samtidig én af Danmarks vigtigste lokaliteter for hedefugle, og bl.a. tinksmed har her et af sine få danske ynglesteder (Trap Danmark).
Kommunens skove præges af de klit- og hedeplantager, der fra midten af 1800-tallet blev anlagt som led i sandflugtsbekæmpelsen. Mange af plantagerne ligger på Skovbjerg Bakkeø (Trap Danmark).
Med sine 142 ha er Sandbæk Plantage den største kommuneskov. Nåletræsplantagerne har, foruden de karakteristiske hede- og klitlandskaber, ikke blot sikret læ for de folk, der valgte at bosætte sig i disse barske egne, men også været identitetsskabende.
