Verden står i en biodiversitetskrise, hvor tabet af arter aldrig har været større, end den er i dag. Det danske landskab ville være domineret af skov uden menneskets påvirkning. Majoriteten (25.000) af landets i alt 36.000 arter er tilknyttet skove, krat og overgangszoner mellem lysåbne arealer og skove.
Af samme grund er størstedelen af truede (rødlistede) arter knyttet til skov. De mange arter, har gennem millioner af år tilpasset sig intakte skovøkosystemer med et utal af levesteder, og er i dag trængt på grund af indretningen af det danske landskab med henblik på jordbrugsproduktion. Det har også bevirket en generel reduktion i variationen af levesteder i skovene.
Fokus på produktion i skovene har skabt mindre lysåben skov, mindre sumpet skov, færre døde træer og dermed færre levesteder for arter, der er afhængige af disse naturtyper. Op mod 30 % af de skovlevende arter er tilknyttet stående og liggende døde træer og andet dødt ved i skovbunden.
Generelt kan man sige, at naturlige skove rummer en stor variation i mikroklima, som i sig selv giver flere forskellige levesteder. Desuden er mange hjemmehørende arter af vedplanter vigtige værtsplanter for insekter, mosser, laver, svampe og bregner. Derfor anbefaler forskere i biodiversitet, at øge arealet af skov med intakte økosystemer for at bremse tabet af biodiversitet.
De kommunale skove skal fortsat bidrage til at forbedre mulighederne for områdets dyre- og planteliv samt sikre disse arter gode betingelser. Vi vil arbejde for at så mange som muligt får del i denne rigdom samt at den bliver sikret for kommende generationer.
Skovdriften imødekommer regeringens Handlingsplan for Biologisk Mangfoldighed og Naturbeskyttelse i Danmark. Følsomme naturområder med stort indhold af biodiversitet og stort behov for uforstyrrethed vil derfor blive omfattet af særlige driftstiltag. Målet er at standse tabet af biodiversitet. Sådanne arealer vil fungere til sikring af den biologiske mangfoldighed samt muliggøre unikke naturoplevelser for skovens gæster og turister.
Generelt sikres flora og fauna i den daglige drift i form af kortlægning af nøglebiotoper samt efterladelse af træer til henfald og naturlig død i produktionsskoven. Dræning via grøfter i skovene begrænses, så moser og søer ikke forsvinder, og den naturlige hydrologi genoprettes så vidt muligt.
