Alle har ret til at færdes i naturen
Som udgangspunkt har alle ret til at færdes i naturen og i landskabet, uanset hvem der ejer arealet. Denne ret er sikret i naturbeskyttelsesloven.
Det er for eksempel ikke tilladt at hindre adgangen ved hjælp af skilte, bomme, hegn eller lignende. De kan opfattes som om, det er forbudt at færdes på området.
Det drejer sig typisk om skilte med teksten ’Privat’, ’Privat vej’, ’Kein Zutritt’, ’Uvedkommende forbydes adgang’ og lignende. Det kaldes ’skræmmeskiltning’, og kommunen er ofte nødt til at bede ejeren fjerne sådan nogle skilte.
Retten til færdsel, ophold og badning gælder kun langs strandbredder ved havet. Til bredder langs søer, moser og åer (ferskvandsområder) er der kun offentlig adgang, hvis andre regler giver ret til det, fx hævdsregler.
Ophold og badning
Det er tilladt at gå langs strande døgnet rundt, og man må gerne bade fra stranden. På privatejede strande er det kun tilladt at opholde sig og bade inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Når man er i vandet, er man på søterritoriet, og her gælder andre regler.Ridning
Det er tilladt at ride på den ubevoksede strandbred fra 1. september til 31. maj. Det samme gælder på strande, hvor det er tilladt at køre med bil.Både
Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden.Hunde
Af hensyn til fuglelivet skal hunde altid være i snor fra 1. april til 30. september.Som udgangspunkt har alle ret til at færdes i de danske skove, hvis man følger ordensreglerne følges. Det er ikke tilladt at hindre adgangen ved skilte, bomme, hegn eller lignende, der kan opfattes som om, det er forbudt at færdes på området.
Adgangsreglerne for skove er fastsat i naturbeskyttelseslovens § 22. Det er tilladt at gå, cykle og opholde sig i skovene, hvis der er lovlig adgang. Det gælder dog ikke for afmærkede militære skovarealer. Når man færdes i skovene, er det på eget ansvar, og hunde skal altid være i snor.
Jagt og skovning
Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der er jagt, og i områder, hvor der er skovningsarbejde, der kan være forbundet med fare.I privatejede skove er det tilladt at gå og cykle på stier og veje indtil 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 hektar kan ifølge bestemmelserne i mark- og vejfredslovens §17 ved skilte indskrænke adgangen for offentligheden.
Udyrkede arealer kan fx være enge, heder, overdrev og andre naturområder. Nogle dyrefolde er også åbne for adgang.
Af naturbeskyttelseslovens § 24 fremgår, at alle har ret til at vandre på udyrkede arealer. Hunde skal dog altid være i snor.
Jagt og landbrugsarbejde
Man kan forbyde adgang på dage, hvor der er jagt, og i områder, hvor der er landbrugsarbejde, der kan være forbundet med fare.
Privatejede udyrkede arealer
Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Det er kun tilladt at opholde sig indtil 150 m fra beboelses- og driftsbygninger, men man må gerne passere forbi bygningerne.
Private indhegnede arealer
Der er ikke adgang til private arealer, der er forsvarligt indhegnede, fx dyrefolde. Men hvis der ikke går husdyr i indhegningerne, er der dog adgang gennem låger og led, medmindre lovlig skiltning fortæller andet.
De udyrkede bræmmer langs vandløb er ikke åbne for adgang, medmindre de grænser op til et udyrket område, hvor der er adgang til efter loven.
Stubmarker
Det er ikke tilladt at færdes på stubmarker. De hører under dyrkede arealer.
Som udgangspunkt har alle ret til at vandre og cykle på veje og stier i det åbne land. Denne ret sikrer, at alle kan bruge landskabet rekreativt.
Det gælder også grusveje, markveje, indkørsler, blinde veje, private veje osv. Denne ret sikrer, at alle kan bruge og nyde landskabet rekreativt, også uden for de asfalterede og ofte trafikerede veje.
Forbud på grund af gener
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 26 er det kun tilladt at forbyde adgang til veje og stier i det åbne land, hvis det er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for at beskytte plante- og dyrelivet.Kommunen afgør, om der er grund til at forbyde adgangen. Først når man har fået en tilladelse fra kommunen, er det tilladt at skilte med ’Privat vej’ eller lignende. Hvis adgangen forbydes skal der være tale om helt særlige gener. Det er fx ikke nok, at vejen eller stien går tæt forbi bygninger eller have.
Jagt og landbrugsarbejde
Man kan forbyde færdsel på private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der er jagt, og i områder, hvor der er landbrugsarbejde, der kan være forbundet med fare.Mange veje og stier er blevet nedlagt, efterhånden som landbrug og de tilhørende marker er blevet større. Derfor er der færre muligheder for at vandre og cykle i det åbne land end tidligere.
Beskyttelse af veje og stier. Naturbeskyttelselseslovens § 26a skal beskytte en del af de veje og stier, der er tilbage, så de ikke også nedlægges. Hvis man ønsker at nedlægge nogle veje og stier, skal man derfor først skriftlig anmelde det til kommunen.
Følgende veje og stier er omfattet af denne beskyttelse:
- gennemgående veje og stier,
- veje og stier, der fører til naturområder med offentlig adgang, fx skove, strande og udyrkede arealer,
- veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende.
Kommunen afgør inden for 4 uger efter at have modtaget anmeldelsen, om vejens eller stiens rekreative betydning skal vurderes nærmere. Denne vurdering omfatter blandt andet en høring af beboerne i lokalområdet. Det sker ved annoncering på kommunens hjemmeside. Hvis ansøgeren ikke hører fra kommunen inden for disse 4 uger, kan vejen eller stien nedlægges.
Kommunen kan afgøre, at vejen eller stien ikke må nedlægges. Det sker, hvis man vurderer, at vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, eller hvis der ikke er anden adgang til området. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Oplev naturen
