Vejdrift

Målsætning 1
Vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen, så den lever op til behovet for både persontransport og erhvervstransport – og med fokus på bæredygtige løsninger.

Mål 2
Optimeret og bæredygtig vejdrift.

Du kan læse hele Mobilitetspolitikken og de konkrete indsatser her.

Det er afgørende for både borgere og virksomheder, at den trafikale infrastruktur er velfungerende. Som trafikant i Ringkøbing-Skjern Kommune skal du kunne komme nemt og sikkert frem på veje og stier i kommunen. Derfor arbejder vi året rundt med vejdriften for at holde dem rene, ryddede og i god stand.

Asfalten på veje og stier slides med tiden, og der kan komme huller, som skal lappes. Afstribningen vil trænge til en opfriskning fra tid til anden, gadelampens pære skal skiftes, og fortovets belægning kan knække eller blive skævt og skal udskiftes.

Vi gør hver dag vores bedste for at sikre en sikker og velfungerende trafikal infrastruktur. Men kommunen er stor, og vi er ikke altid de første til at vide, når der er problemer på veje, stier og grønne arealer, eller når gadebelysningen ikke virker. Derfor har vi også brug for hjælp fra borgere og virksomheder som ekstra øjne på vores veje og stier.

Ikke alle veje i kommunen er kommunale. Nogle af dem af statsveje, og her står Vejdirektoratet for vejdriften. Andre veje er private fællesveje, hvor den enkelte grundejer har en del af ansvaret for driften af fortov og vej omkring grunden. Et velfungerende vej- og stinet er derfor et ansvar, som er delt mellem flere aktører.

Hvordan vi drifter vores veje har betydning for hvor bæredygtig, vi kan sige, transportområdet i kommunen er. I Ringkøbing-Skjern Kommune undersøger vi løbende mulighederne for at forbedre trafikkens klimaaftryk. Det gælder også, når vi vedligeholder vores veje.

Belægningerne på veje, stier og fortove er ikke bare asfalt eller beton med én fastsat CO₂-udledning. Både asfalt og beton fås i forskellige typer med større eller mindre CO₂-udledning afhængig af materialerne i dem. Materialevalget skal samtidig sikre kvaliteten og levetiden i belægningerne eller fører til mindre støjgener langs med vejene. Vi følger udviklingen på området og overvejer løbende, om der skal tages specifikke valg med hensyn til belægningstypen. Vi ser også på, hvordan vi kan minimere vores materialeforbrug generelt, og hvordan vi kan bevare det grønne og fremme biodiversiteten langs vores veje.

Kommunen kan jf. vejloven kræve, at grundejeren får beskåret bevoksningen, så vejen bliver farbar i hele sin bredde. Hvis grundejeren efter gentagende varslinger omkring beskæring ikke får gjort det, kan kommunen udføre beskæringen og derefter sende regning til grundejeren.
 

Kommuneveje
Hvis du er grundejer ud til en kommunevej eller -sti, så er du forpligtet til at holde træer og bevoksning beskåret, så vejen med fortov eller stien kan benyttes i hele sin bredde. Vejrabatten skal have en fri bredde på mindst 1 meter.

Fortovet skal have en fri højde på mindst 2,75 meter. Vej og rabat skal have en fri højde på mindst 4,5 meter. Hvis der er en rabat, skal den friholdes i en bredde på 1 meter.

Se tegningen med mål:

Private fællesveje i byområder
Hvis du er grundejer til en privat fællesvej i et byområde, gælder de samme regler som ved kommuneveje. Se afsnittet ovenfor.
 

Private fællesveje på landet
Der findes ingen faste regler for beskæring af bevoksning langs private fællesveje på landet. Dog kan kommunen ved et vejsyn kræve, at bevoksningen beskæres. Kommune anbefaler følgende. Hvis der er fortov, skal det have en fri højde på mindst 2,75 meter. Vej og rabat skal have en fri højde på mindst 4 meter. Vejen skal have en fri bredde på 4 meter. Hvis der er en rabat, skal den friholdes i en bredde på 1 meter. Se evt. illustration af fri højde og bredde nedenfor. På den måde er der plads til, at renovationsbilen, slamsugeren og udrykningskøretøjer kan nå frem til ejendommene.

Læs mere i lov om offentlige veje - herunder kommunevej

Læs mere i lov om private fællesveje

Beskæring og fældning af træer - både fritstående og træer, der er en del af en beplantning - giver anledning til mange ønsker og spørgsmål. Uanset om der er tale om en anmodning fra borgere om fældning eller beskæring, eller det er kommunens eget ønske, skal der fortages en individuel faglig vurdering i hver enkelt situation. Generelt ønsker politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune at bevare gamle allétræer, så vidt det overhovedet er muligt.

Træer langs vejene vurderes ud fra forskellige hensyn, hvor fremkommelighed, trafiksikkerhed, tilgængelighed, biodiversitet og forskønnelse på hver sin måde kan berettige det enkelte træs beståen eller fjernelse. Det vurderes fra sag til sag.

Ønsker om beskæring eller fældning af træer og beplantninger
Ønsker/anmodning om beskæring eller fældning af træer og beplantninger kan ske med henvendelse til Land, By og Kultur

Vær opmærksom på følgende.

Anmodninger KAN/SKAL imødekommes og foretages af kommune, hvis kommunen vurderer, der er risiko for mennesker eller væsentlige materielle værdier, såsom:

• Risikotræer, der på grund af alder, svamp, råd og/eller ustabil grenbygning, er i fare for at vælte eller knække.
• Skader på murværk, der beviseligt er forårsaget af træer.
• Ødelagte belægninger forårsaget af rødder, der ikke kan oprettes og udbedres ved at omlægge belægningen.

Ved fældning foretages der som udgangspunkt genplantning på baggrund af konkrete vurderinger, og forudsat at det er hensigtsmæssigt og muligt det pågældende sted.
 

Anmodninger imødekommes som udgangspunkt IKKE, hvis årsagen alene er:

• Manglende udsigt.
• Skygge på grunden.
  Skygge kan dog være årsag til beskæring/fældning, hvis træets skygge på nabogrunden overstiger den naboretlige tålegrænse, som vurderes fra sag til sag.
• Nedfaldne blade, kviste og frø på hustage, belægninger eller i haver.
  Det må erkendes, at især træernes blade kan give anledning til problemer for naboer, men de samlede gevinster i form af en grøn by overstiger de gener, træerne i enkelte tilfælde kan give.
• Antenne- og parabolforhold.
• Manglende indsigt til reklameskilte.

Hvad må du som grundejer selv gøre, hvis kommunens beplantning er til gene?
Som nabo til en beplantning er det hegnsloven der er gældende, også når der er tale om en kommunal beplantning. I Hegnsloven nævnes blandt andet, at grene, der fra træer på nabogrunde rækker ind over skel, må kappes i en højde, der sikrer den frie færdsel under træet; altså til en højde på 2,5 - 3 m.

Skygge kan desuden være årsag til beskæring/fældning, hvis træets skygge på nabogrunden overstiger den naboretlige tålegrænse, som vurderes fra sag til sag. Retspraksis er, at skyggeforholdene skal være af væsentligt omfang, før den naboretlige tålegrænse overskrides.
 

Hærværk og selvtægt på kommunale beplantninger
Der accepteres ikke hærværk og selvtægt på kommunens træer. Såfremt et hærværk konstateres og gerningsmanden er kendt, vil pågældende blive afkrævet erstatning. Hvis gerningsmanden ikke er kendt anmeldes hærværket politiet. Erstatninger vil blive fastsat ud fra gældende normer for værdisætning af træer, udarbejdet af Forskningscenteret for Skov og Landskab.

Kommunen har ansvaret for gadelys på veje og stier.

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S vedligeholder størstedelen af belysningen på kommunale og private veje og stier.

Hvis du har fejlmeldinger til vejbelysningen, beder vi dig om at kontakte Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S via forsyningens skema til fejlmeldinger

Kommunen har ansvaret for signalanlæg på veje og stier. Signalanlæg kaldes ofte lyskryds og er vejkryds, hvor trafikken er lysreguleret.

På kommunevejene har vi i alt seks signalanlæg, som er placeret i disse kryds:

• Badevej og Søndervig Landevej i Søndervig.
• Houvig klitvej, Lodbjergsvej og Havstien i Søndervig.
• Parallelvej (v. stikrydsning) i Hvide Sande.
• Bredgade, Nygade og Søndergade i Videbæk.
• Bredgade, Lønborgvej, Holstebrovej og Ringkøbingvej i Skjern.
• Enghavevej og Søndervigvej i Ringkøbing.

Disse signalanlæg er ikke overvåget digitalt. Det vil sige, at vi ikke automatisk får en fejlmelding, når for eksempel et signalanlæg slukker, eller når en pære er defekt. Det betyder desværre, at der nogle gange kan gå et stykke tid, før vi opdager fejlen.

Hvis du observerer defekte pærer eller lignende på én af de fem ovenfor nævnte signalanlæg, som er kommunens, så Giv os et praj.
 

Signalanlæg på statsveje
På de statsveje, der ligger i kommunen, er der følgende signalanlæg ved følgende kryds:

• Holstebrovej i Ringkøbing ved bygrænsen
• Herningvej, Nørredige og Kongshøjvej i Ringkøbing
• Herningvej og Skaadsmosevej i Ringkøbing
• Ringvejen og Vardevej i Skjern
• Hovedgaden, Skolegade og Engvang i Spjald

Hvis du opdager fejl i de signalanlæg, der står på statsvejene, beder vi dig venligst om at kontakte Vejdirektoratet.
 

Blinkende lys ved fodgængerfelter (torontoanlæg)
Et torontoanlæg er et trafiklys, der konstant blinker gult. Anlægget skal gøre bilister ekstra opmærksomme på et fodgængerfelt.

Anlægget kan være placeret enten over vejen eller i vejsiderne ved et fodgængerfelt. Der findes flere former for torontoanlæg med blandt andet forskellige antal blinkende pærer, højder og så videre.

Vi får ikke automatisk fejlmeldinger, når et torontoanlæg er defekt. Derfor kan der desværre godt gå et stykke tid, før vi opdager fejlen.

Hvis du observerer et defekt torontoanlæg i kommunen, vil vi gerne, at du benytter funktionen Giv et praj.

Pligten til at vedligeholde veje og stier ligger umiddelbart hos ejeren af vejen. På statsveje er det derfor Vejdirektoratet, der står for vedligeholdelse, og på kommuneveje er det kommunen. På private fællesveje er det et fælles ansvar for grundejerne langs vejen. En privat fællesvej er en vej, som ikke er offentlig, men som bruges af flere ejendomme. Der er som udgangspunkt åbent for offentlig trafik på private fællesveje.

Hvis du er i tvivl om, du bor på en offentlig vej, kan du se det på kortet her.

Det er kommunens ansvar at holde sine offentlige veje og stier i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

Derfor tilses og tilstandsvurderes vejene løbende, og farlige skader, huller, knuste fliser, skæve skilte med mere bliver registreret og udbedret.

Den målrettede vedligeholdelse skal sikre, at vejene på længere sigt kan afvikle trafikken på en sikker og komfortabel måde og, at den investerede kapital i vejene ikke forringes.

Selvom vi løbende kommer rundt på kommunens veje, kan der være forhold, som bør udbedres, inden vi kommer forbi på vores næste tilsyn. Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du oplever manglende vedligehold; f.eks. huller i vejene, ødelagte skilte eller andet der er galt. Hjælp os med at få det klaret med funktionen Giv et Praj.

En rendestensbrønd leder det vand, der falder på vejen, videre ud i regnvandsledningen.

Rensning af rendestensbrønde
For at sikre, at vandet kan ledes væk, og at der ikke opstår farlige situationer for trafikanterne, skal rendestensbrøndene på vejene tømmes og renses for sand, blade og andet skidt. Borgerne opfordres til løbende henover året at fjerne blade og andet, som kan dække over ristene, for at sikre at vandet ikke trænger ind på privat grund eller er skyld i aquaplaning.

På de kommunale veje oprenses rendestensbrøndene hvert andet år. Dog renses brøndene på Klitten hvert år på grund af de store mængder sand i området. I alt tømmes omkring 13.000 rendestensbrønde årligt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Opgaven med oprensning/tømning er udliciteret til et privat firma, og derfor kan vi ikke sige præcis, hvornår de enkelte veje og rendestensbrønde bliver renset/tømt.

På private fællesveje er det grundejernes ansvar at sørge for oprensning af rendestensbrøndene, ligesom de også står for den øvrige drift og vedligeholdelse af vejen.

Hvis en rendestensbrønd er stoppet, kan du give os besked om det via Giv et praj
 

Brønddæksler

Brønddæksler, som vist herunder, tilhører hovedledningen.

Hvis der kommer vand fra et brønddæksel på vejen, eller et brønddæksel ligger løst og larme lidt, når trafikken kører over det, er det Ringkøbing-Skjern forsyning, der skal rettes henvendelse til. Ringkøbing-Skjern forsyning ejer og drifter hovedledningen. Se kontakt til Forsyning nederst på siden her.

Rabatter og grøfter langs vejene i Ringkøbing-Skjern Kommune er en vigtig del af infrastrukturen. For at sikre tryg og sikker færdsel for både cyklister og bilister året rundt, klipper vi græsset langs alle kommunale veje – med hensyn til både trafiksikkerhed og biodiversitet.

Hvorfor klipper vi rabatter og grøfter?

Græsslåning langs vejene er først og fremmest af hensyn til trafiksikkerheden. Højt græs kan begrænse udsynet, især ved vejkryds, og kan vokse ind over cykelstier, hvilket skaber farlige situationer i trafikken.

Derudover er grøfterne afgørende for afvanding. Vejene hælder let, så regnvand kan løbe væk via rabatter og ned i grøfterne. Uden vedligeholdelse kan græs og buske hindre vandets frie løb, hvilket kan føre til store vandpytter og potentielt farlige forhold for trafikanterne.

Selvom slåning er nødvendig, gør vi det med omtanke for naturen. Vi klipper så lidt som muligt og slår kun rabatterne i fuld bredde hvert tredje år – samtidig med at tilstødende grøfter langs vores veje klippes og renses.

Sådan vedligeholder vi rabatter og grøfter

Ringkøbing-Skjern Kommune slår rabatterne uden for byområder to gange årligt: én gang i foråret og én gang i efteråret.

• Maj/juni: Rabatter langs vejklasse 1-veje klippes i ca. én meters bredde fra asfaltkanten, og oversigtsarealer ved kryds sikres.
• Efterår (1. september – 1. december): Alle rabatter vurderes og klippes, hvis der er behov for det, og oversigtsarealer ved kryds gøres fri igen.

Det afklippede græs bliver liggende og formulder, hvilket gradvist hæver rabatten. Over tid kan dette forhindre vandet i at løbe væk, og det kan derfor blive nødvendigt at fjerne det øverste lag muld. Selvom dette midlertidigt fjerner vegetationen, gavner det urter og blomster, som hurtigt genopstår uden konkurrence fra højt græs.

Grøfterne langs kommunevejene vedligeholdes efter en treårig cyklus:

• Hvert år klippes og renses 1/3 af grøfterne.
• Klipningen sker om efteråret, så grøfterne er klar til at håndtere vinterens nedbør.
• Efterfølgende oprenses grøfterne i vintermånederne december-februar.

Fra pynt til funktion – en ændret tilgang

Tidligere blev rabatter og grøfter klippet oftere, primært af æstetiske årsager. Dengang var der bred enighed om, at trimmede rabatter så pæne ud.

I dag er fokus på biodiversitet og vild natur, hvilket betyder, at vi klipper rabatterne primært med fokus på trafiksikkerhed og vejenes funktion. Denne mere skånsomme tilgang bidrager samtidig til at reducere CO2-udledningen.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi mange kommunale grusveje, som vedligeholdes anderledes end asfaltveje. Grusveje slæbes, hvilket betyder, at de gennemkøres med en vejhøvl for at udjævne huller og fordele gruset jævnt. Hvis der er behov, fyldes større huller med grusudlægger, før vejen afrettes.

Vedligeholdelsen af grusvejene udføres, når vejret tillader det, da hullerne skal være tørre, før de kan fyldes op.

De kommunale grusveje er inddelt i forskellige grupper afhængigt af trafikmængden og vejens anvendelse. Grusvejene slæbes op til seks gange årligt. På kortet herunder kan du se, hvor ofte den enkelte grusvej typisk bliver vedligeholdt.

Kortets erklæring for webtilgængelighed findes her

For at se kortet i fuld skærm - klik her

Når vinteren er over os, er det nyttigt at vide, hvordan vintertrafikken glider - se kort over trafikken lige nu, og hvad man som grundejer har af forpligtelser i forhold til vintervedligehold.

I regulativet for vintervedligehold kan du se hvilke opgaver, du som grundejer skal tage dig af.

Du kan læse Regulativet for vintervedligehold her

På kortet nederst på siden kan du se, hvordan din vej er prioriteret i forhold til kommunens øvrige veje i forhold til snerydning og saltning (kommunens vinterklasser).
 

Færdsel på isen
Det er som udgangspunkt ulovligt at færdes på isen, medmindre isen er meldt sikker.

Midt- og Vestjyllands Politi har bemyndiget Ringkøbing–Skjern Kommune til at iværksætte midlertidige foranstaltninger vedrørende færdsel på isen. Det betyder, at

1. Det er forbudt at færdes på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder i Ringkøbing–Skjern Kommune.
2. Forbuddet gælder ikke, hvor der ved opslag er bekendtgjort, at færdsel på isen er tilladt.

Følgende steder vil istykkelsen blive målt, og der vil ved skiltning blive bekendtgjort, når isen er sikker at færdes på:

• Borgmesterhavnen i Ringkøbing
• Søen ved Fredensgade i Skjern
• Sandgårdsøen i Tarm
• Surf plads syd i Årgab

Istykkelsen skal være minimum 13 cm, før det overvejes at åbne for færdsel. Om færdsel tillades vurderes desuden på baggrund af vejrsituationen, samt eventuelle tilløb og afløb.

Det understreges, at tykkelsen kun er tilstrækkelig for almindelig brug som skøjteløb og spadsereture, og at der kan opstå farlige situationer, hvis mange mennesker stimler sammen på et lille område og f.eks. hopper eller danser.

Selvom der er åbnet for færdsel på isen, skal man altid huske at bruge sin sunde fornuft og passe på sig selv og andre. Vejret kan pludselig slå om og ændre på isens tykkelse.

Der kan ligeledes være tyndere is, hvor der er udløb, siv, træbevoksning eller våger. Husk at respektere eventuel afmærkning, der angiver tyndere is.

Som en sikkerhedsforanstaltning kan man evt. medbringe fløjte og 'issyle'.