Ludo og livserfaring

Det er fredag eftermiddag, solen banker ned og to unge har bænket sig ved et bord. Men i stedet for fredagsøl står et Ludobræt og en stave-tale maskine på den blomstrede voksdug. Ligesom der ofte gør, når 3.g.’eren Linda Christiansen besøger Catalin - en 28-årig fyr, der har mistet sproget og sidder i kørestol efter en trafikulykke.

- Globus i første hug. Så må du slå igen, udbryder gymnasieeleven. Ludobrikkerne smutter ud af Catalins bløde og lidt krogede hånd og laver ravage på brættet, selvom han tager sig god tid. - Hov, der er da vist kviksølv i den der, kommenterer Linda.

I halvandet år har Linda lagt vejen forbi Bostedet Holmegaard, hvor Catalin bor, og hun er ikke i tvivl om, at det var en god ide at blive besøgsven: Det åbner mine øjne for, at jeg bør sætte mere pris på det, jeg kan, når jeg ser, hvordan Catalin hele tiden finder glæde i de små ting i livet. Fx bare det, at jeg kan forstå, hvad han vil fortælle, hvis det er lidt kompliceret, fortæller Linda Christiansen.

At tale uden ord
Så let gik det ikke i begyndelsen. Det er sin sag at lære hinanden at kende, når den ene ikke har talens brug men må benytte sig af håndtegn. Da Catalin fik en stave-tale maskine, hvor han taster det, han vil sige, hjalp det gevaldigt. Nu opfører de sig som to gamle venner.

Ved bordet er Ludospillet gledet i baggrunden til fordel for en omgang grimasser. De to skiftes til at skære ansigter. Linda har hævet det ene øjenbryn og ligner en skurk, og Catalin efterligner og bryder sammen i et grin. Nu er det hans tur. Med munden laver han en spruttende lyd, som Linda kopierer.

En anden type livserfaring
Til daglig går Linda Christiansen i 3.g. på Det Kristne Gymnasium, og det var også her, hun fik kontakt til Catalin, fordi hendes søster havde været hans besøgsven, indtil hun afsluttede uddannelsen.

De ugentlige besøg bliver passet ind mellem lektier, eksamener og afleveringer. Og det er en pointe for den 19-årige Linda Christiansen: Når jeg besøger Catalin, får jeg en anden type livserfaring - indtil videre har jeg jo kun prøvet at gå i skole. Jeg overvejer at arbejde med mennesker i fremtiden, så det er også en mulighed for at prøve det af.

Ludohajen og Spejlægmesteren
Linda rykker sin sidste brik i hus og triumferer med et stort smil. Catalin svarer ved at pege på sine øjne og tegne lange streger af tårer nedover kinderne. Og så kommer gavtyvesmilet igen.

Linda er Ludohaj, mens Catalin er mesteren i spillet Spejlæg, og det er helt, som det skal være. Det er tid til at vinke farvel og på gensyn, og Linda Christiansen håber at flere vil give frivilligt arbejde en chance: Jeg vil helt klart opfordre andre unge til at blive frivillige. Jeg giver noget, men jeg får også meget igen, forklarer hun.