Fra enspænder til besøgsven

En regnbueørred spræller på krogen ved Stauning Fiskesø. To mænd arbejder sammen om at få den landet og slået ihjel, og de drillende bemærkninger flyver i luften.

Scenariet er et som 60-årige Hans Jørgen Damgaard, der er besøgsven og har arrangeret turen til fiskesøen, ikke ville have gættet på, at han ville være en del af, var han blevet spurgt for blot et år siden.

Historien begynder nemlig, da Hans Jørgen Damgaard efter 25 år alene i førerhuset som lastbilchauffør får tilbudt et seniorjob i Å-Center Syd på det beskyttede værksted Skjern Industri-Service. Hans opgave er at hjælpe stedets brugere, der har psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, i gang med det praktiske værkstedsarbejde.

Flytter hinanden
Men det var ikke uden forbehold, Hans Jørgen mødte op første arbejdsdag:

- Efter 25 år som lastbilschauffør, så jeg ikke mig selv som en menneske-person, men mere som en enspænder. Så jeg tænkte, at her blev jeg ikke særlig længe, forklarer Hans Jørgen Damgaard.

Men lige så stille opdagede Hans Jørgen, at han kunne noget med stedets brugere, og det kom som en overraskelse:

- De har flyttet mig lige så meget, som jeg har flyttet dem. Før kunne jeg bedst lide at passe mig selv, men her fik jeg nogle input, og kunne mærke glæden ved at gøre en forskel for andre mennesker.

Vigtigt med god kemi
Hans Jørgen Damgaard mødte Preben, der er en af brugerne, på nogle køreture, hvor de skulle fragte køjesenge, som værkstedet blandt andet fremstiller. Kemien var ikke tosset mellem de to. Det bemærkede stedets leder og spurgte Hans Jørgen, om ikke det var noget for ham, at blive besøgsven for Preben.

Selvom Hans Jørgen Damgaard fik betænkningstid, sagde han ja næsten med det samme, og i foreløbig seks måneder er de to mænd mødtes hver anden uge.

Deres første udflugt gik til skovområdet ved Skarrild, og siden har de været på mange fællesture med fiskestangen eller kameraet ved hånden.
Undervejs får de også vendt hverdagen, drukket en kop medbragt kaffe og nydt gode naturoplevelser.

Får begge noget ud af det
Hans Jørgen Damgaard synes ikke, det kunne køre bedre:

- Jeg føler selv, at det er en solstrålehistorie. Jeg kan se, at Preben er gladere og gladere for hver gang, vi ses, og det betyder rigtig meget for mig. På en eller anden måde får vi jo begge to noget ud af det.

Hans Jørgen Damgaard mener, at flere skulle tage at prøve at være frivillig:

- Jeg vil gerne være med til at slå et slag for frivillighed. Fordi jeg synes, det både er sjovt og spændende. Men glæden ved at gøre en forskel – det er det bedste for mig.