Småbørn

Reaktioner efter en fødsel - til mødre

Tiden efter en fødsel

Det at få børn giver mange tanker og følelser, bekymringer og glæder. Over halvdelen af alle nybagte mødre føler sig triste og urolige i dagene efter en fødsel.  Det er normalt. Hver tiende kvinde der har født, får reaktioner af længere varighed, som de behøver hjælp til at komme over.

Det er vigtigt at få taget hånd om en fødselsdepression, da den kan påvirke dit helbred og have en negativ indflydelse på dit barns udvikling og trivsel.

Årsagerne kan være:

• Fødslen kommer for tidligt, opleves  som svær eller langvarig eller måske ender med et kejsersnit
• Manglende glæde ved barnet
• Barnet er sygt eller bliver adskilt fra dig
• Tiden lige efter fødslen opleves vanskelig med f.eks. store amme problemer, et uroligt barn og manglende søvn
• Du har tendens til at stille for høje krav til dig selv
• Ubearbejdede traumatiske oplevelser fra din barndom
• Tidligere tendens til depressive tilstande
• Et problematisk forhold til din egne forældre
• At have mistet et nærtstående familiemedlem
• Vanskeligheder i parforholdet
• Social isolation

Tegn på at du har brug for hjælp:

Hvis du har nogle af disse symptomer i mere end to uger, bør du søge hjælp:

• Nedtrykt, trist og har let til tårer
• Irritation eller vrede mod barnet
• Manglende lyst og interesse for dine omgivelser
• Mindre energi og meget træt
• Problemer med at sove
• Manglende appetit eller trøstespisning
• Har svært ved at koncentrere dig  eller problemer med at huske
• Manglende selvtillid
• Har skyldfølelse eller bebrejder dig selv
• Bange for at du ikke gør det godt nok som forælder
• Bange for at være alene med barnet
• Tendens til at isolere sig
• Bange for at du kommer til at gøre skade på barnet eller dig selv
• Udvikling af panikanfald
• Har tanker om selvmord

Hvad kan du og dine nærmeste gøre?

Jo hurtigere du får hjælp, jo større sandsynlighed er der for, at det ikke udvikler sig til en depression. Situationen bedres, når du, din partner eller dine nærmeste kan fortælle om jeres tanker og følelser.

Tag imod følelsesmæssig og praktisk hjælp fra din partner, dine forældre eller andre nærtstående personer.

Tal med din egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du har nogle af de nævnte symptomer. De kan hjælpe dig, da de har faglige viden om en fødselsdepression og kan henvise dig til andre fagpersoner ved behov.

Kilder og nyttige steder på internettet, hvor du kan få flere oplysninger:

Sundhed.dk

Gaia-instituttet 

Videbech

Reaktioner efter en fødsel - til fædre

Tiden efter en fødsel

Hvert år oplever ca. 5000 nybagte fædre at få en fødselsdepression. Undersøgelser viser, at alle typer mennesker kan udvikle en fødselsdepression. Man kan ikke forudsige, hvem der er i risiko for at blive ramt.

Mænds fødselsdepression er en reaktion på at blive far, og er ikke hormonelt betinget.

Det er vigtigt at få taget hånd om en fødselsdepression, da den kan påvirke dit helbred og have en negativ indflydelse på dit barns udvikling og trivsel.

Årsagerne kan være:

• En ændret hverdag med et spædbarn
• Forventninger til familielivet, der ikke indfries
• Et meget grædende/uroligt barn
• Manglende søvn
• Ubearbejdede traumatiske oplevelser
• Problematisk forhold til egen far og/eller mor
• Mistet en eller begge forældre
• Vanskeligheder i parforholdet
• Tidligere depressive tilstande

Hvis du har en fødselsdepression, kan du opleve:

• Fysiske problemer – søvnløshed, manglende koncentrationsevne eller mangel på appetit
• Angst
• Manglende glæde og interesse
• Rådvildhed, uro og rastløshed
• Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld
• Negative tanker

Hos nogle mænd ser man også følgende reaktioner og tilstande:

• Vrede – mod barnet, mod partneren, mod sig selv osv.
• Aggressivitet, irritabilitet og kort lunte
• Lav stresstærskel
• At man trækker sig væk fra sine nærmeste relationer
• Afvisning af at have behov for at få hjælp
• Benægtelse af smerte, sorg og savn
• Intens optagethed af arbejde, hobby, digitale medier eller lignende
• Selvkritik
• Misbrug

Hvad kan du og dine nærmeste gøre?

En depression ved graviditet, fødsel eller barsel er en pinefuld krise, men den går over. Der er forskel på, hvor længe den varer, og hvor svær den er. Jo hurtigere du får hjælp, jo bedre er det for dig.

Situationen bedres, når du, din partner eller dine nærmeste kan fortælle om jeres tanker og følelser.

Kontakt din egen læge, jordemoder, personalet på barselsgangen eller sundhedsplejersken, hvis du har nogle af de nævnte symptomer, da de har faglig viden om fødselsdepression.

Kilder og nyttige steder på internettet, hvor du kan få flere oplysninger:

Far for livet

Sundhed.dk

Gaia-instituttet

Vaccinationer

Det anbefales, at du lader dit barn vaccinere for at forebygge alvorlige sygdomme og eventuelt tilstødende komplikationer.

Der er få eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne og de er gratis.

Du kan læse mere om børnevaccinationsprogrammet på Statens Serum Institut

Nedenfor ser du en kort oversigt over, hvornår dit barn skal vaccineres og mod hvad:

Tre, fem og 12 måneder:
Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hæmophilus Influenza-pneumokok.

15 måneder:
MRF (mæslinger, fåresyge og røde hunde).

Fire år:
MRF 2 (mæslinger, fåresyge og røde hunde).

Fem år:
Difteri, stivkrampe, kighoste og polio.

12 år:
Livmoderhalskræft og kønsvorter. Mæslinger, fåresyge, røde hunde (gives i en overgangsperiode, hvis barnet ikke har fået MFR 2 tidligere).

Lægeundersøgelser

Din praktiserende læge tilbyder gratis forebyggende helbredsundersøgelser af dit barn op til fem års-alderen.

Her får du og dit barn mulighed for, at opbygge et tillidsforhold til jeres læge og dit barn får de anbefalede vaccinationer på rette tidspunkt. 

Lægeundersøgelserne er bestemt af barnets alder. Der er undersøgelser ved:

• Fem uger
• Fem måneder
• Et år
• To år
• Tre år
• Fire år
• Fem år.

Tidligt fødte

De fleste tidligt fødte børn udvikler sig som børn på almindelig vis.

De tidligt fødte børn kan være mere sårbare end børn født til terminen, og har derfor større hyppighed af mindre eller større udviklingsvanskeligheder. 
Det er dog vigtigt at have fokus på det enkelte barns individuelle behov, da alle børn er forskellige i forhold til sårbarhed. 

Du kan altid rådføre dig med din sundhedsplejerske og/eller med børneergoterapeuterne i i dit område om, hvordan du bedst muligt kan støtte dit barn i forhold til dets udvikling.

Du kan også finde flere oplysninger her:

Videnscenter for tidligt fødte

Se på mig. - jeg taler til dig!   Fra Neonatalklinikken, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet. Se og forstå dit tidligt fødte barn

Udskrivning fra C1 - Børneafdelingen C1s udskrivningspjece

Hypermobilitet hos børn

Desuden er det vigtigt at se på barnets siddestilling/stol i skole og hjem. Vælg en stol med lændestøtte og med mulighed for, at barnet kan nå gulvet med begge fødder.

Det anbefales at bruge en skoletaske med brede skulderremme og rem om maven, så vægten fordeles jævnt på ryg og skulder. Vær opmærksom på, at skoletasken ikke er for tung og for eksempel kun indeholder det, der skal bruges samme dag.

Generelt

Fodtøj
Det er vigtigt at vælge sko og støvler, der sidder godt fast omkring foden, har en fleksibel sål og har en fast og støttende hælkappe. Begræns brug af gummistøvler til regnvejr og ”vandpytte-hop”. Brug af træsko er ikke hensigtsmæssig.

Skriveredskaber
Tykke, kantede blyanter eller blyantstrekanter, der kan sættes på almindelig blyanter, kan fremme et hensigtsmæssig skrivegreb, hvis barnet har tendens til at overstrække fingerleddene, eller der opleves smerter eller træthed.

Valg af idrætsaktiviteter

Børn, der har hypermobile led må meget gerne deltage i idrætsaktiviteter i fritiden. Hvis barnet gentagne gange får skader som for eksempel forstuvede ankler og knæ, skuldre der går af led eller ledsmerter, bør man overveje andre former for idræt. Kontaktsport (for eksempel håndbold) samt smidiggørende aktiviteter (for eksempel ballet, akrobatik) kan ofte give sådanne problemer for børn med hypermobile led.

Det er vigtigt, at barnet lærer at lytte til sin krop og ligeledes at voksne omkring barnet viser opmærksomhed på eventuelle gener.

Leg i naturen giver naturlig mulighed for at opøve balance, koordination og udholdenhed. Det er godt at gå og løbe i ujævnt terræn, kravle over og under forhindringer og i det hele taget at bruge kroppen aktivt og varieret.

Du kan også kontakte vores ergoterapeuter for råd og vejledning: Børneergoterapeuterne i Ringkøbing-Skjern Kommune

Leg på maven

Læg mig på ryggen for at sove - og på maven til det sjove!

Lad dit barn ligge på maven mange gange dagligt, når det er vågent - lige fra det er nyfødt.

Hvorfor skal barnet ligge på maven?

• Barnets muskler bliver stærke
• Barnet får et godt udgangspunkt for at udvikle naturlige bevægemønstre
• Barnet kan følge med i, hvad der sker i rummet og bliver nysgerrigt og interesseret
• Det kan forebygge, at barnet får skæv hovedfacon og/eller fladt baghoved

Skæve Kranier

På den ene side - og på den anden side

I barnets første levemåneder er knoglerne bløde, og derfor påvirkes hovedfaconen af, hvordan barnets hoved hviler, når det ligger ned.
Hvis barnet ligger med hovedet til den samme side hele tiden, kan det give skævhed i kraniet.

Du kan altid kontakte ergoterapeuterne i Ringkøbing-Skjern Kommune for råd og vejledning.

Du kan også læse mere om forebyggelse af skæve kranier i

Sundhedsstyrelsens pjece om forebyggelse af vuggedød og skæve kranier.

Lus

Har dit barn fået lus?

Vejledning til forældre og personale i daginstitutioner om lusebehandling fra Sundhedsstyrelsen. Herunder også link til video om kæmning. Linket til videoen findes i teksten under Yderligere information - Vejledning til forældre om lus.

Læs vejledningen her.