Nyhedsbreve fra konsulenterne i Sundhedsplejen
Herunder kan du læse nyhedsbreve fra konsulenterne i Sundhedsplejen
Børns seksualitet
Må ”børn lege doktor og numselege i børnehaven, og hvilke lege er i orden, og hvilke er ikke”? Børn og seksualitet er et emne, som ofte vækker tvivl og bekymring hos forældre og personale. Vi kan komme til at undertrykke helt normale og uskyldige lege, blive urolige uden grund, eller overse signaler fra børn med vanskeligheder.
Kendetegn for børns normale seksuelle adfærd i børnehave og SFO:
- Legen og adfærd bygger på nysgerrighed
- Legen foregår mellem børn, der er jævnbyrdige og oftest jævnaldrende og nære venner.
- Legen er frivillig og gensidig, hvis et barn siger fra stopper legen.
- Legen vil typisk være interessant i en periode, og så forsvinder interessen igen til fordel for noget andet.
- Børnene er typisk let fnisende og kan være røde i hovederne, de er ikke pågående overfor hinanden.
- Børnene holder (midlertidig) op med legen, hvis en voksen siger, de skal, men de reagere ikke med skam eller angst, hvis de bliver afbrudt af en voksen.
Bekymrende seksuel adfærd hos børn i SFO og børnehave:
- Hvis barnets viden om seksuelle emner ikke stemmer overens med barnets alder.
- Hvis barnet dagligt tegner og taler om seksuelle emner.
- Hvis et barn slikker/sutter på andre børns kønsorganer eller opfordrer andre børn til at gøre det på sig selv.
- Hvis barnet putter ting ind i egen eller andres tissekone/numse.
- Hvis et barn er optaget af sex og tager initiativ til seksuelle aktiviteter.
- Hvis barnet er tydelig seksuel indladende/ opfordrende over for en voksen.
- Hvis et barn over børnehavealderen gnider skridtet mod møbler, andre mennesker og piller offentligt ved sine kønsorganer.
- Hvis barnet foretrækker seksuelle lege med yngre børn.
- Hvis et barn prøver at gennemføre samleje før puberteten.
- Hvis et barn får andre børn til at deltage i seksuelle lege ved at bruge tvang eller trusler og ikke reagere hvis de bliver kede af det.
Den professionelle tvivl - hvad gør man som pædagogisk personale?
Opfører et barn sig bekymrende, hvad angår seksuelle lege, behøver det ikke nødvendigvis betyde, at barnet har været udsat for noget grænseoverskridende. Tvivlen skal komme barnet til gode, del din bekymring med personalet i institutionen, nærmeste leder samt forældre.
Der kan være hjælp at hente fra bekymringsbarometeret fra SISO.
Kontakt sundhedsplejerske konsulenten eller anden professionel samarbejdspartner.
Litteratur henvisninger:
”Børn og seksualitet” om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. Børns vilkår 2011
”Bekymringsbarometer” SISO 2013
”Doktorleg i Børnehaven” Anna Louise Stevnshøj mfl. 2011
Børnesår
Børnesår er en betændelse i huden som skyldes bakterier. Det er ikke farligt, men meget smitsomt, og barnet kan få børnesår flere gange.
Hvordan ser børnesår ud?
Såret starter som en lille rød kløende plet på huden, og udvikler sig hurtigt til små væskefyldte blærer. Blærerne brister, og der opstår et lille væskende sår med gullig væske. Såret bliver dækket af en gulbrun skorpe, og det er under såret bakterierne gemmer sig. Børnesår kan forekomme overalt på kroppen men hovedsageligt i ansigtet. Når børnene klør og kradser i sårene kan bakterierne spredes til andre steder på kroppen, og der dannes nye sår.
Hvordan smitter børnesår?
Både børn og voksne kan få børnesår. Når et barn med børnesår klør i sårene, overføres bakterierne til barnets hånd og negle, og føres derfra til andre steder på barnets krop eller til andre børn. Smitten kan også overføres via legetøj eller andre genstande f.eks. krus og dørhåndtag mm.
Institutionens opgave i forbindelse med børnesår:
Ved mistanke om børnesår hos et barn kontaktes forældrene, som henter barnet og kontakter egen læge. Barnets eventuelle sengelinned, dyner og puder mm. skal vaskes. I forbindelse med børnesår i institutionen er det vigtigt at anbefale kortklippede negle og være meget opmærksom på korrekt håndhygiejne. Netop for at forebygge yderligere smittespredning.
Hvornår kan barnet modtages i dagpleje og børnehave?
Når sårene er tørret ind, skorperne er faldet af og huden er tør. Først på dette tidspunkt er barnet smittefrit.
Hvornår kan barnet modtages i skole og SFO?
Hvis såret ikke kan tildækkes og/eller er meget udbredt, gælder de samme regler som ovenfor beskrevet. Hvis såret kan tildækkes og barnet kan håndtere god håndhygiejne samt undgå at røre ved sårene, kan barnet komme i skole. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk søg på smitsomme sygdomme/ børnesår
Børns normale renlighedsudvikling
Hvornår bliver børn renlige?
Omkring 1,5 til 2 års alderen begynder børn, at få en fornemmelse af deres krop og kan ved 3 års alderen være renlige, først om dagen og senere om natten. Det kræver, at barnet udviklingsmæssigt er klar, har lyst til at samarbejde, og forældre/personale har tålmodighed og god tid.
Barnet er i gang med at få kontrol over blære og tarm når?
- Barnet gør opmærksom på, at bleen er våd, lugter eller gemmer sig.
- Barnet gør opmærksom på, at nu tisser det eller har afføring.
- Barnet er opmærksomt på fornemmelsen og kan sige til, inden det sker.
Bleen af om dagen:
Barnet er klar til at få bleen af, når barnet kan holde sig tør i 2-3 timer. Bleen tages af samtidig både hjemme og i dagpleje/institution, så barnet oplever sammenhæng. Sørg for, at det sker i en periode, hvor der ikke sker så meget nyt i familien og omkring barnet.
Bleen af om natten:
Det er meget forskelligt, hvornår børn er klar til at få bleen af om natten. Det kan variere fra 3-5 års alderen. Børn er klar til at prøve/begynde at få bleen af, når natbleen er tør.
Hvordan støttes barnet bedst i renlighedsudviklingen?
Vær opmærksom på hvad barnet viser og fortæller. Når barnet fortæller at det tisser i bleen, følges barnet på toilettet og anerkendes for at fortælle det. Senere opnår barnet så meget kontrol, at det når ud til toilettet, hvis de voksne er kvikke til at følge barnet derud. Skæl aldrig ud ved uheld. Vær neutral og sig: ”Det var ærgerligt”. På toilet/potten skal barnet sidde let foroverbøjet med overkroppen, let bøjede ben og en skammel til at støtte fødderne på.
Hvordan hjælper forældre og personale barnet på vej?
Vis potten eller toilettet og forklar, hvad det skal bruges til. Lær barnet at gå på potte/toilet som det første, om morgenen. Lad det blive en god vane at bruge potte/ toilet efter hovedmåltider for at udnytte den proces, som sker i tarmene, når barnet spiser. Barnet skal lære at reagere på egne fornemmelser og derfor ikke hele tiden mindes om, at det skal gå på potte/ toilet. Opmærksomhed på barnets reaktioner. Foreslå barnet at gå på potte/toilettet, når det begynder at blive uroligt og trippe omkring. Tid og ro omkring toiletbesøg, måske en billedbog at kigge i. Barnet kan have brug for at sidde alene og uforstyrret. Børn, der er ved at blive renlige, har brug for at have tøj på, der er let at tage af og på.
Hvad gør vi når renlighedsudviklingen ikke går som forventet?
Hvis barnet har svært ved at samarbejde omkring dette, skal de voksne omkring barnet vente på, at barnet bliver klar. Mere om dette i vores næste nyhedsbrev.
Hygiejne
Bliver din institution ramt af feber, hoste og lange næser så snart det bliver efterår?
En god håndhygiejne er med til at nedsætte risikoen for at blive smittet med sygdomsfremkaldende bakterier og virus. Fokus på hygiejnen har betydning for den enkeltes sundhed og institutionens trivsel og velvære samt økonomi og fravær.
I daginstitutioner, hos dagplejere, i SFO`er og på skoler er mange børn og voksne samlet i leg og læring. Her spiser de sammen, sidder tæt sammen, deler legetøj, bøger, undervisningsmaterialer, computer og toiletfaciliteter, hvilket alt sammen øger smitte risikoen hos både personale og børn i institutionen. Det er derfor særligt vigtigt med et vedholdende fokus på en god håndhygiejne.
Hvad kan personalet gøre?
- Gennemgå håndhygiejne rutinerne på jeres arbejdsplads som kan findes i bogen: ”Hygiejne i daginstitutioner 2013” fra Sundhedsstyrelsen.
- Håndvask foretages af både børn og personale: ”Når børnene kommer ind fra udendørs arealer, før madlavning, under madlavning (når der skiftes arbejdsgange), før spisning, efter toiletbesøg, efter at børnene er blevet hjulpet med toiletbesøg og bleskiftning, efter næsepudsning og efter anvendelse af engangshandsker”.
- Grundig håndvask varer i mindst 15 sek.
- Medtænk Pædagogiske aktiviteter om håndhygiejne (få ideer om materialer hos konsulenterne om f.eks.; ”Prinsessen der ikke ville vaske hænder”).
- Brug håndsprit, når I ikke er i nærheden af rindende vand og/eller medbring våde engangsklude til håndhygiejne når i er på tur.
- Nys og host ikke ud i luften eller i hænderne, men i engangslommetørklæde eller i ærmet.
- Skån dine kollegaer for smitte ved at blive hjemme fra arbejde, når du er syg med noget smitsomt.
- Giv information om smittespredning og god håndhygiejne videre til forældrene.
- Tale med forældrene om hvornår børn er raske til at komme i institutionen, find informationer i bogen fra sundhedsstyrelsen: ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge 2017”
Litteraturhenvisning og links:
Vi anbefaler materiale fra: ”Komiteen for sundhedsoplysning”, som består af klistermærker og plakat. Dette materiale kan hjælpe med at begrænse smittespredning og skabe større klarhed over, hvornår børn er raske nok til at komme i institution. Materialet kan bestilles hos: ”Komiteen for sundhedsoplysning”: www.sundhedsoplysning.dk eller på mail: kfs@sundkom.dk. Samt hæftet: ”Undgå smitte, sådan kan du afbryde smitteveje”
Renlighedsudvikling når det ikke går som forventet. Hvad er årsagen?
Renlighedstræning er startet for tidligt:
Det er først ved 1,5 til 2 års alderen, barnet er parat til at gå på potte/toilet. De fleste børn bliver helt renlige ved 3 års alderen og derover. Det er godt for barnets selvstændighedsudvikling, at de voksne omkring barnet har tålmodighed. At blive renlig er barnets egen proces, der giver vanskeligheder, hvis de voksne presser barnet til at blive renligt i en fart.
Oversete signaler:
I en travl hverdag kan tegn på, at barnet er på vej til at blive renligt, overses. Vær opmærksom på de første tegn fra barnet. De gode sugende bleer, der findes i dag, gør, at man skal være ekstra opmærksom for at se det. Et barn, der er længe om at blive renligt, kan støttes i at komme i gang. Fortæl barnet, at du kan se, at det er tissetrængende, når det f.eks. klemmer benene sammen. Forældre og personale aftaler sammen, hvordan I griber det an, så det gøres på samme måde
Når barnet ikke vil:
Der kan opstå magtkampe omkring potten/toiletbesøg, så barnet efter hånden forbinder det med ubehag. Stor fokus på, om barnet har vandladning eller afføring på potte eller toilet som giver anledning til overdreven ros eller skældud. Hvis de voksne hele tiden beder barnet gå på toilet, kan barnet ikke selv reagere på kroppens signaler.
Skamfølelse og væmmelse:
Det er en naturlig del af udviklingen, at det lille barn er nysgerrigt overfor eget tis og afføring. Hvis de voksne viser væmmelse eller afsky, lærer barnet, at udskillelser er forbundet med skamfølelse og væmmelse. Respekter barnets nysgerrighed. Vis på en rolig måde, at afføring naturligt hører til i potten/ toilettet. Tænk over, hvordan I formulerer jer og undgå ord, der udtrykker væmmelse. Den voksne er rollemodel for, at barnet lærer, at potte- og toiletbesøg er en naturlig daglig funktion.
Uro omkring barnet:
Forvent ikke at det lykkes at fjerne bleen i en periode, hvor der sker mange nye ting omkring barnet. Det kan f.eks være opstart i børnehave eller forandringer i familien. Et barn, der tidligere har været renligt, kan begynde at tisse eller have afføring i bukserne igen. Vent til der igen er ro om barnet.
Vil kun lave afføring i ble:
Fjern fokus fra om det skal være i ble, på potte eller toilettet og vær tålmodig. Hvis det ikke hjælper så søg råd hos sundhedsplejersken. Der kan være brug for individuel vejledning, der passer til det enkelte barn.
For hård eller for løs mave?
En sund og alsidig kost med fibre og væske holder afføringen lind og regelmæssig. Et barn, der har hård mave, risikerer at få smertende revner omkring endetarmen. Barnet vil holde på afføringen med forstoppelse til følge. For løs mave og hyppige afføringer kan give problemer med at holde styr på afføringen.
Gode toiletforhold:
Barnet kan være bange for at sidde på toilet. En indsats til det store toilet eller potte kan virke mere sikkert. Blæren tømmes bedst, når børnene sidder ned på toilettet, også drengene.
Værdsæt barnet for det, det er og ikke for, hvad det kan præstere på potten/ toilettet.
For tidligt fødte børn
Hvornår er et barn født for tidligt?
Børn født før uge 37 betegnes som for tidligt fødte. De kan være umodent på forskellige områder. Denne umodenhed kan vise sig på forskellige måder igennem barndommen specielt ved stigende krav, men kan også ved små ændringer i hverdagen.
Tegn på umodenhed hos for tidlig fødte børn?
- Følsomhed over for lyd og tendens til at blive overstimuleret.
- Lavt selvværd.
- Manglende sociale kompetencer og forståelse for de sociale spilleregler.
- Impulstyret eller indadreagerende adfærd.
- Ikke alderssvarende sprog, forståelse og tænkning.
- Dårlig hukommelse - både langtids- og kortidshukommelse.
- Nervøs og usikker.
- Øget følsomhed over for smerter.
- Ikke alderssvarende omkring mad og måltider.
- Påvirkning af mavetarm kanalen med tendens til forstoppelse.
- Større tendens til luftvejs infektioner.
- Sensitiv.
Hvordan hjælper personalet barnet i institutionen?
- En forudsigelig hverdag med fast kontakt person, hvor krav og forventninger er tilpasset barnets niveau.
- Rumme barnets frustration.
- Afskærmning i små grupper, middagssøvn og ”alene tid”.
- Sansemotorisk stimulation (Evt. med hjælp fra sundhedsplejens ergoterapeuter).
- Hjælp til, at udvikle større selvværd (Evt. hjælp fra sundhedsplejens Marte Meo terapeuter).
- Hjælpe og støtte barnets i den sociale udvikling, evt. legegrupper.
- Støtte til at håndtere uforklarlige vredesudbrud.
- Støtte til at udvikle og styrke hukommelsen ved samtaler, spil og leg.
- Se barnets stærke sider og livsglæde.
- Opretholde god hygiejnen i institutionen, fordi præmature kan have nedsat immunforsvar.
Hvordan hjælper personalet barnet i forhold til forældrene?
- Et godt forældresamarbejde hvor barnets behov og udforinger afstemmes.
- Informere forældre omkring aktiviteter også fremadrettet, hvor whiteboard fint kan anvendes.
- Være opmærksom på den sansemotoriske udvikling i samarbejde med forældrene.
- Være opmærksom på at barnet har brug for korte dage og sunde søvnvaner.
- Åbenhed og dialog mellem forældre og personale omkring barnets oplevelser og signaler.
- Opmærksom på, at forældrene kan være ekstra bekymret.
Litteratur:
Meget små børn af Mette Ziemendort Ringsted.
Solbeskyttelse
Efter flere måneder med grå himmel, få lyse timer og kulde, kommer solen atter frem, og temperaturen stiger. Vi går en dejlig solfyldt og varm tid i møde. Men eftersom vores hud er ekstra følsom efter den lange vinter, kan den ikke tåle så meget af solens stærke forårsstråler. Sollys er vigtig og livgivende for os, specielt pga. vores behov for D vitamin. Vitaminet dannes i huden, når den påvirkes af solens stråler. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får sol på ansigt, underben og underarme 5 – 30 minutter dagligt. Huden optager ikke mere D vitamin ved at blive brun, rød eller forbrændt. Farveændringen er hudens forsøg på at beskytte sig mod UV-stråling. Strålingen virker skadelig på hudens celler og udvikler sig i værste fald til kræft. UV-index er et udtryk for solstrålernes skadelige virkning: Når UV-index er under 3, kan børn være ude i solen uden beskyttelse, men er den over 3 skal de beskyttes. Dagens UV-index findes på: www.dmi.dk
Siesta: Begræns børns ophold i solen mellem klokken 12 – 15. Det bedste solråd er at søge skygge. Det kan være under træer, parasoller eller solsejl.
Solhat: Hat med bred skygge evt. nakkebeskyttelse beskytter hoved, ører, nakke og ansigt. Ifør børn tøj, der dækker krop, overarme og lår.
Solcreme: Beskyt barnets hud, som ikke er dækket af tøj med vandfast solcreme faktor (SPF) 15. Lys og sart hud beskyttes med faktor 30 og bruges også, hvis UV index overstiger 6.
I daginstitutioner, dagpleje og skoler er børn og voksne særlig udsatte for solens UV stråling. De opholder sig ofte udendørs mange timer midt på dagen, hvor UV stråling er stærkest. Her kan en solpolitik være en god hjælp til at passe på børn og voksne. Gode ideer til en solpolitik kan ses på: www.skrunedforsolen.dk. Se også: www.sst.dk søg på solbeskyttelse.
God søvn giver glade og kvikke børn
Barnets søvn er vigtigt
Søvn har stor indvirkning på barnets koncentrationsevne, hukommelse og indlæring.
Hjernen har brug for hvile. Søvn forbedrer immunforsvaret, fremmer væksten og reducerer stress. Barnet får mange sanseindtryk og oplevelser fra de vågne timer, der bearbejdes i hjernen under søvn.
Barnets søvnrytme
Søvnrytme er vigtig for barnets trivsel og udvikling. Barnet har brug for faste sengetider i hverdagen, men også i weekender og ferier. Weekend kan typisk være et tidspunkt, hvor barnet får for lidt søvn. Barnet kommer senere i seng, men vågner til sædvanlig tid. Barnets samlede søvnperiode i weekenden bliver derved forkortet, konsekvensen kan være at barnet møder i institution/dagpleje uoplagt og i søvnunderskud.
Middagslur
Barnets indre ur udvikler sig langsomt og automatisk med tiden. Omkring 9-10 mdr.s alderen begynder barnets døgnrytme, at være mere etableret, men først omkring 3-5 års alderen, vil barnet få et mere stabilt søvnmønster.
Barnet kan have brug for en pause fra leg, stimulation og støj midt på dagen, det kan være enten en lur eller blot et hvil.
Det er en skrøne at søvn avler søvn. Sover barnet for længe til middag, vil søvnpresset ved almindelig sengetid ikke være stort nok. Det kan derfor være nødvendigt at vække barnet af sin middagslur.
Hvis der er udfordringer med at få barnet til at sove til almindelig sengetid om aftenen, anbefaler vi, at forældre og personale taler sammen om, hvad der bedst for det enkelte barn. Samtalen må bero på en samlet vurdering af barnets søvn og vågentid døgnet igennem. Det er også muligt for både forældre og pædagogisk personale at rådføre sig med familiens sundhedsplejerske.
Når barnet puttes
Det er vigtigt med gode og faste rutiner omkring putning, da det skaber tryghed hos barnet. Barnet skal føle sig tryg og mærke, at det er forældrene, der bestemmer rutiner og sengetid, men mest alt skal barnet være træt.
Barnet vil lettere ligge sig til at sove, hvis det har fået opfyldt sit behov for kontakt med sine voksne.
Følg samme puttevaner og læg barnet i seng på nogenlunde samme tid hver aften. En puttevane kan f.eks. være at læse historie, snakke og lytte, børste tænder, vaske ansigt og krop.
TV, IPAD og mobil
Brug af skærme i form af TV, computer, mobil og tablet inden sengetid, kan gøre det sværere at falde i søvn. Ved brug af skærme udsættes barnet for blåt lys, som forstyrrer døgnrytmen.
Her finder I nogle nyttige links omkring skærmbrug:
Anbefalinger om brug af skærm - Sundhedsstyrelsen
Skærmguiden - Børns Vilkår
Søvnpolitik - Center for Børn og Unges Søvn
I er altid velkommen til at kontakte egen sundhedsplejerske.
Kontaktoplysninger finder du her.
Revideret marts 2024
Ufrivillig vandladning
Der findes to typer ufrivillig vandladning: Ufrivillig natlig vandladning og ufrivillig vandladning om dagen. Begge typer er almindeligt og hyppigt forekomne også i skolealderen. Børn som har ufrivillig vandladning både nat og dag, kræver videre udredning gennem egen læge. Dette nyhedsbrev handler om ufrivillig vandladning om dagen.
Årsagen til ufrivillig vandladning om dagen:
- Forstyrrelser i det normale vandladningsmønster.
- Nyre eller blæresygdomme.
- Forstoppelse.
Hvordan hjælper personalet og forældrene:
- Hvis barnet ikke har opnået kontrol over sin vandladning i 4-5 års alderen, bør sundhedsplejersken eller egen læge kontaktes.
- Forklarer barnet, at det ikke selv kan gøre for problemet. ”Du er ikke alene, der er andre, der har det som dig”.
- I kontakten med barnet kan man benævne problemet som ”drilleblære” eller ”overaktiv blære”.
- Barnet skal have adgang til rent toilet med rolige omgivelser, hvor der ligeledes er mulighed for, at døren kan lukkes.
- Barnet skal sidde korrekt på toilettet, med bagdelen godt tilbage og støtte under fødderne.
- Faste toilet tider hvor barnet på en positiv og venlig måde, bliver opfordret til at gå på toilettet gerne hver 3. time og af den samme voksen.
- Barnet skal støttes i at ”det skal give sig god tid på toilettet”.
- Ved uheld er det den voksnes ansvar at hjælpe barnet med hygiejne og rent tøj.
- Barnet skal hjælpes til at opretholde væskebalancen som svarer til at barnet skal drikke ca. 1,5 liter jævnt fordelt over dagen.
- Opmærksomhed på om den ufrivillige vandladning kan skyldes forstoppelse.
- Alle børn ønsker at være renlige og samarbejder efter bedste evne med den voksne. De har brug for anerkendelse og accept, negativ omtale kan forværrer tilstanden.
- Barnet skal ses med egen personlighed og ikke som barnet med den ufrivillige vandladning.
Konsekvenser for børnene:
- Barnet er i risiko for at få et lavere selvværd.
- Lavt selvværdsfølelse kan påvirke barnets udvikling både socialt og psykisk.
Litteratur henvisninger og link:
Center for børneinkontinens på Skejby sygehus, tlf.nr. 86784121
Patient information, Skejby sygehus: ”Vandladningsforstyrrelse hos børn”
Hæfte: ”Hvordan hjælper vi børn med inkontinens” (Inkontinensforeningen). www.sst.dk søg på ufrivillig vandladning.
www.rigshospitalet.dk søg på urininkontinens.
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse er betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker det ”hvide” af øjet og indersiden af øjenlåget.
Smitte overføres ved berøring og via genstande som håndklæder og legetøj. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys. Der findes både milde og svære tilstande af øjenbetændelse.
Milde former for øjenbetændelse:
Opstår specielt hos forkølede børn og ses som let rødme af øjet, tåreflod og lidt ”gule klatter” i øjenkrogen. Børn med denne form for øjenbetændelse, har IKKE brug for antibiotisk behandling og må gerne komme i institution. Hvis problemerne foresætter i mere end en uge, skal barnet ses af en læge, der tager stilling til videre behandling og forholdsregler.
I institutionen skal øjenbetændelse af mild form forebygges med god hygiejne: ”Hyppig håndhygiejne specielt efter kontakt med væske fra øjet, og brug af engangsservietter til aftørring af hænder”. I hjemmet skal øjenbetændelse af mild form behandles ved: ”At rense øjet med kogt afkølet vand på vat. Vattet føres indefra og ud og må ikke bruges flere gange eller i begge øjne. Vigtig med håndhygiejne før og efter behandling af øjnene, i form af grundig håndvask og/eller hånddesinfektion”. I hjemmet skal øjenbetændelse af mild form forebygges med god hygiejne som i institutionen.
Svære former for øjenbetændelse:
Ses som kraftig pusflåd fra øjet, tydelig lysskyhed og det hvide i selve øjet er rødt. Børn med denne form for øjenbetændelse må ikke komme i institution, men skal tilses af en læge, der skal tage stilling til behandling og forholdsregler. Ved svære øjenbetændelser er det meget vigtig at overholde behandlingen, da øjenbetændelsen let kommer igen. Barnet kan komme i institution efter 2 døgn i medicinsk behandling. De hygiejniske principper som beskrevet ovenfor gælder også ved svære former for øjenbetændelse.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk søg på: ”Smitsomme sygdomme/øjenbetændelse”
Børn og Familie
6920 Videbæk