Retningslinjer for deltidspladser i dagtilbud
Her på siden kan du læse om retningslinjer for deltidspladser i dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvis forældrene ønsker en deltidsplads i en anden kommune eller i en privatinstitution, skal ansøgning sendes til Pladsanvisningen i Ringkøbing-Skjern Kommune senest to måneder før, forældrene ønsker deltidspladsen.
Forældrene skal i forbindelse med ansøgningen dokumentere, at de afholder fravær efter barselsloven eller vil afholde fravær på det tidspunkt, hvor de ønsker at få tilbudt deltidsplads.
Dokumentation kan fx bestå af kopi af vandrejournal hvori fremgår det forventede fødselstidspunkt, en aftale med arbejdsgiver om udskudt barsel eller lignende.
Ophør af deltidsplads i anden kommune og privatinstitution
Forældrenes ret til en deltidsplads 30 timer om ugen bortfalder, hvis forældrene afbryder deres ret til fravær efter barselsloven, eller forældres ret til fravær efter barselsloven på anden vis ophører.
Forældrene kan dog beholde deltidspladsen, hvis fravær afbrydes af en perioden på mindre end fem ugers varighed.
Deltidspladsen bortfalder, vis forældrene ikke har genoptaget deres fravær efter barselsloven efter fem uger.
Forældrene skal give Pladsanvisningen besked, hvis der sker ændringer, der betyder, at deltidspladsen bliver for en kortere periode, eller hvis de afbryder deres ret til fravær efter barselsloven i en periode på mere end fem uger, eller forældrenes fravær efter barselsloven på anden vis ophører.
Forældrene kan vælge mellem 30 og 50 timers ugentlig pasning.
Frister for ændring af pladstype
Et barn kan komme op i tid fra dag til dag og ned i tid med to måneders varsel til den 1. eller den 16. i en måned.
Meddelelse om ændringen af pladstype skal ske til institutionen.
I dagplejen er der mulighed for fuldtid svarende til dagplejerens åbningstid på 48 timer.
Dog kan forældre, hvor en eller begge forældre afholder fravær i medfør af barselsloven, få mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer om ugen, hvis de ønsker det.
Forældrene kan få en deltidsplads på 30 timer i én sammenhængende perioden pr. barn.
Deltidspladsen på 30 timer i dagplejen kan oprettes med 2 måneders varsel til den 1. eller den 16. i en måned.
Hvis et barn allerede er optaget i dagplejen, vil deltidspladsen blive hos den dagplejer, hvor barnet i forvejen er indskrevet.
Pasningstider tilrettelægges inden for dagplejerens åbningstid. Der skal afleveres en mødeplan til dagplejeren. Ved skiftende mødetider skal planen for kommende uge afleveres senest fredag.
Ansøgning om deltidsplads i dagplejen
Ansøgning om deltidsplads i dagplejen skal sendes til Pladsanvisningen. I ansøgning skal forældrene angive den maksimale periode, de ønsker deltidspladsen for.
Forældrene skal i forbindelse med ansøgningen dokumentere, at de afholder fravær efter barselsloven eller vil afholde fravær på det tidspunkt, hvor de ønsker at få tilbudt deltidsplads.
Dokumentation kan fx bestå af kopi af vandrejournal hvori fremgår det forventede fødselstidspunkt, en aftale med arbejdsgiver om udskudt barsel eller lignende.
Ophør af deltidsplads i dagplejen
Forældrenes ret til en deltidsplads 30 timer om ugen bortfalder, hvis forældrene afbryder deres ret til fravær efter barselsloven, eller forældres ret til fravær efter barselsloven på anden vis ophører.
Forældrene kan dog beholde deltidspladsen, hvis fravær afbrydes af en perioden på mindre end fem ugers varighed.
Deltidspladsen bortfalder, vis forældrene ikke har genoptaget deres fravær efter barselsloven efter fem uger.
Forældrene skal give Pladsanvisningen besked, hvis der sker ændringer, der betyder, at deltidspladsen bliver for en kortere periode, eller hvis de afbryder deres ret til fravær efter barselsloven i en periode på mere end fem uger, eller forældrenes fravær efter barselsloven på anden vis ophører.
Retningslinjer for deltidspladser i dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune
Ansøgning om 30 timers plads i dagplejen - under forældres fravær efter barselsloven
- De 30 timer kan anvendes på 3, 4 eller 5 dage efter forældrenes ønske.
- Forældrene afleverer en plan for anvendelse af de 30 timer til institutionen eller dagplejeren. Hvis der er skiftende mødeplan fra uge til uge, skal en plan for efterfølgende uge afleveres senest fredag.
- Hvis et barn en dag hentes tidligere end aftalt i planen, kan den resterende tid ikke bruges på efterfølgende dage.
- Forældrene kan med dags varsel ændre på fordelingen af timerne for resten af ugen.
- Der kan ikke overføres timer fra uge til uge.
- De timer der normalt er fastlagt til en helligdag, f.eks. torsdag hvis det er Kr. Himmelfartsdag, skal trækkes fra inden de resterende timer kan fordeles over ugen. Hvis et barn har skiftende mødeplan fra uge til uge, fratrækkes der 6 timer pr. helligdag.
6920 Videbæk