Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder et af følgende kriterier:
- Hvis du har ejet dit sommerhus i et år og tilhører en af følgende grupper: førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager fleksydelse, er 60 år og gået på pension.
- Hvis du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde - og retten ikke senere er bortfaldet.
- Hvis du har fået dispensation af kommunen, hvor sommerhuset ligger.
- Det er lovligt at bo i sit sommerhus fra 1. marts til 31. oktober.
I den kommune hvor som sommerhuset ligger kan i særlige tilfælde give tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus. Det gælder:
- Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og visse andre virksomheder, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift
- Personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at den lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse
- Personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset - udtalelse fra læge er nødvendig
- Folkepensionister, der har ejet et sommerhus i mindst et år
- I andre særlige tilfælde efter en restriktivt individuel vurdering. Dette gives højest for en vinterperiode.
Hvis du opfylder kriterierne for helårsbeboelse, skal du ikke søge kommunen om at anvende dit sommerhus til helårsbolig.
Du skal derfor være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at vurdere, om forholdene i sommerhuset omkring sundhed, energi og sikkerhed gør det egnet til helårsbeboelse. Det kan være en vanskelig vurdering, som kan have afgørende betydning for din sundhed, sikkerhed, komfort og økonomi, navnlig hvis der er tale om et ældre sommerhus.
Det betyder også, at du ikke har ret til erstatning, hvis sommerhuset på et senere tidspunkt erklæres uegnet til helårsbeboelse.
Ansøgningen om dispensation skal være skriftligt og sendes til Borgerservice i Ringkøbing.
Dispensationen og dispensationens varighed afhænger af årsagen til ansøgningen. Årsagen skal angives på ansøgningsskemaet.
Kommunen giver hvert år pr. 1. november flyttepåbud til de personer, der er registreret i i folkeregisteret med ulovlig bopæl i et sommerhus.
Hvis flyttepåbuddet ikke overholdes, giver kommunen politianmeldelse og pålægger den, der bor i sommerhuset, daglige tvangsbøder.