
PLUS-seminar
En ny indsats for mænd med angst og depression med stærke resultater.
Den 10. februar 2022 havde vi i Ringkøbing-Skjern Kommune inviteret landets øvrige kommuner til seminar omkring, hvordan man tilrettelægger en effektiv beskæftigelsesrettet indsats målrettet mænd med angst og depression. Det har vi nemlig gjort med succes i ’Projekt PLUS’ - en indsats, vi har udviklet, afprøvet og evalueret med støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond.
Projektet har siden starten i 2018 bidraget til, at andelen af selvforsørgende angst- og depressionsramte mænd i kommunen er steget fra 4 pct. til 38 pct. De flotte resultater er blandt andet skabt via psykologhjælp, fysisk aktivitet og ophold i naturen i fællesskab med andre mænd.
På denne side kan du se videoer med sammendrag af nogle af dagen oplæg.
Herunder kan du møde Søren, som har deltaget i projekt Plus, og høre hans oplevelse af projektet.
