Ændringer i ydelser på kontanthjælpsområdet fra 1. juli 2025

Den 1. juli 2025 kommer der nye regler for dig, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

De nye regler betyder, at din ydelse ændrer sig fra den 1. juli 2025. Ændringen vil gælde fra udbetalingen pr. 31. juli 2025.

Den 6. januar 2025 sendes et orienteringsbrev fra Ydelseskontoret omkring de nye regler.

Ydelseskontoret sender også alle ydelsesmodtagere et vejledningsbrev. Det modtages senest ved udgangen af februar måned 2025. Af brevet vil det fremgå, hvilken ydelse Ydelseskontoret forventer, at den enkelte ydelsesmodtager vil modtage fra 1. juli 2025.

Ydelseskontoret kan først udtale sig om, hvad de nye regler betyder for den enkelte ved udsendelse af vejledningsbrevet. Ydelseskontoret vil derfor sætte stor pris på, at alle ydelsesmodtagere væbner sig med tålmodighed, og først kontakter Ydelseskontoret efter modtagelsen af vejledningsbrevet.

Når vejledningsbrevet er modtaget, er Ydelseskontoret klar til at svare på specifikke spørgsmål til de nye regler.

Uddannelseshjælp

Hvis du er under 30 år og ikke har en uddannelse

Er du under 30 år og ikke har en uddannelse, og kan du ikke forsørge dig selv, kan du ansøge om uddannelseshjælp.

Er du under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, skal du igang med en uddannelse, og du får derfor ikke kontanthjælp men uddannelseshjælp, som svarer til SU. 
Er du berettiget til hjælp, vil du i Ringkøbing-Skjern Kommune blive aktiveret straks. 

Vil du ansøge om kontant- eller uddannelseshjælp, skal du melde dig ledig på Jobnet.dk og senest næste dag møde personligt op i Jobcentret i Skjern.

Kontaktoplysninger
Kontanthjælp, særlig indsats
Kontanthjælp, særlig indsats
Finderupsvej 9
6900 Skjern