Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
Det kan få konsekvenser for dig, der får integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.
Du kan læse mere om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen herunder.
Hvis du har spørgsmål til kontanthjælpsloftet eller 225 timers reglen, kan du kontakte Ydelseskontoret.
Hvis du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet kan modtage i uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, særlig støtte samt boligstøtte.
Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse vil ikke blive sat ned som følge af kontanthjælpsloftet, men du kan få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.
Hvis du ikke får særlig støtte, og der ikke er nogen i din husstand, der får boligstøtte, vil kontanthjælpsloftet ikke have betydning for, hvad du kan få.
Hvor meget du kan få i samlet støtte afhænger af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig. Beløbets størrelse afhænger også af størrelsen af din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Kommunen afgør, hvor meget du samlet kan få om måneden. Udbetaling Danmark får besked fra kommunen om, hvad du samlet kan få, og beregner herefter, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte og/eller særlig støtte.
Her er 5 oversigter, der kan give dig en idé om, hvad du højst kan få i samlet støtte om måneden. Kontanthjælpslofterne afhænger blandt andet af, om du modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Find den rigtige tabel:
For modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, der får et beløb svarende til kontanthjælpen for personer fyldt 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
| 2024 | |
|---|---|
| Gifte og samlevende med et barn – pr. person | 16.382 |
| Gifte og samlevende med 2 eller flere børn – pr. person | 16.382 |
| Gifte og samlevende uden børn – pr. person | 12.326 |
| Enlige med et barn | 17.080 |
| Enlige med 2 eller flere børn | 17.483 |
| Enlige uden børn | 14.909 |
For kontanthjælpsmodtagere under 30 år: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
| 2024 | |
|---|---|
| Gifte og samlevende med et barn – pr. person | 13.987 |
| Gifte og samlevende med 2 eller flere børn – pr. person | 13.848 |
| Gifte og samlevende uden børn – pr. person | 10.623 |
| Enlige med et barn | 16.742 |
| Enlige med 2 eller flere børn | 17.146 |
| Enlige uden børn | 11.414 |
For modtagere af uddannelseshjælp, der opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
| 2024 | |
|---|---|
| Gifte og samlevende med et barn – pr. person | 13.339 |
| Gifte og samlevende med 2 eller flere børn – pr. person | 13.159 |
| Gifte og samlevende uden børn – pr. person | 10.179 |
| Enlige med et barn | 15.930 |
| Enlige med 2 eller flere børn | 16.331 |
| Enlige uden børn | 10.963 |
For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, der opfylder 225-timers kravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
| 2024 | |
|---|---|
| Gifte og samlevende med et barn – pr. person | 13.054 |
| Gifte og samlevende med 2 eller flere børn – pr. person | 12.874 |
| Gifte og samlevende uden børn – pr. person | 9.978 |
| Enlige med et barn | 15.524 |
| Enlige med 2 eller flere børn | 15.927 |
| Enlige uden børn | 10.760 |
For gifte modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som ikke opfylder 225-timerskravet: Kontanthjælpslofter i kr. pr. måned
| 2024 | |
|---|---|
| Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har et barn | 9.930 |
| Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har 2 eller flere børn | 10.004 |
| Den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke har børn | 6.673 |
| Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har et barn | 8.075 |
| Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har 2 eller flere børn | 16.382 |
| Den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke har børn | 5.909 |
Hvis du arbejder, samtidig med at du får uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan du måske få udbetalt mere i boligstøtte og særlig støtte. Selv ganske få timers arbejde kan betyde, at du får udbetalt en større del af din tilkendte boligstøtte og/eller særlige støtte. Det skyldes, at den løn, du har tjent, bliver trukket fra i din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Og det giver plads til særlig støtte og boligstøtte, når din uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse udbetales med et mindre beløb.
Samlevende er omfattet af de samme lofter som gifte. Kommunen afgør, om du skal betragtes som samlevende.
Du betragtes som samlevende, når du har fælles husførelse og lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med. Lignende regler om samlevende anvendes også i forbindelse med folke- og førtidspension, og hvis du modtager børnetilskud.
Der er situationer, hvor din boligstøtte og særlige støtte undtages fra kontanthjælpsloftet. Det gælder, hvis du eller en person, du bor sammen med:
- får boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede.
- får boligstøtte efter reglerne for personer, der modtager døgnhjælp efter serviceloven.
- er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype på grund af en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse.
- får boligydelse og er anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype af kommunen.
Du skal sende klage til kommunen, hvis du vil klage over:
- din indplacering på en kontanthjælpsloftssats
- tildeling af særlig støtte
- afgørelser om samlivsstatus i forhold til loftsindplaceringen
- afgørelse om opkrævning af for meget udbetalt særlig støtte.
Du skal sende din klage til Udbetaling Danmark, hvis du vil klage over:
- afgørelse om nedsættelse af udbetaling af boligstøtte og/eller særlig støtte
- afgørelser om opkrævning af for meget udbetalt boligstøtte.
Du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Kravet gælder, uanset om du er enlig eller samlevende.
Reglen betyder, at hjælpen til dig bliver nedsat, hvis du har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år inden for 3 år, og du ikke har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Hvis du ikke opfylder arbejdskravet, bliver din hjælp nedsat med 561 kr. (2024) eller 1.125 kr. (2024) pr. måned – det afhænger af, hvor stor din hjælp er.
Hvis din hjælp er blevet nedsat som følge af 225-timersreglen, får du igen ret til fuld hjælp, når du har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle arbejdstimerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev nedsat.
Almindeligt lønnet arbejde tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det vil sige arbejde, der er baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt ansættelsesforhold. Støttet beskæftigelse, fx ansættelse med løntilskud, tæller ikke med.
Selvstændig virksomhed kan også regnes med, hvis du kan dokumentere, at virksomheden har et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. For at tælle med må der ikke være ydet kontanthjælp mv., mens virksomheden er drevet.
Hvis du vil undgå at få nedsat din ydelse, skal du finde et eller flere job, hvor du kan arbejde det nødvendige antal timer.
Jobcentret i kommunen kan hjælpe dig med at finde og søge konkrete job, fx via jobnet.dk. Ved siden af hjælpen fra jobcentret er der en del, du selv kan gøre for at finde job. Sørg fx for, at dit cv er opdateret og præcist beskriver din erfaring og dine kvalifikationer. Brug også dit netværk – både på de sociale medier og i din omgangskreds.
Den periode på 12 kalendermåneder, hvor du skal opfylde arbejdskravet, forlænges med perioder, hvor:
- du ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom
- du har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov
- du har fået støtte efter lov om social service til pasning af barn med handicap, voksen med handicap eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn
- du har aftjent værnepligt
- kommunen har vurderet, at din arbejdsevne har været så begrænset, at du ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
- du har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor du ikke skulle udnytte dine arbejdsmuligheder. Det drejer sig fx om, at du deltager i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), eller hvis du har modtaget SU eller anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at du udnytter dine arbejdsmuligheder.
Hvis du ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, har det betydning for den hjælp, du modtager. Betydningen afhænger af, hvor stor hjælpen er, nemlig om du modtager det, der svarer til voksensatsen. Voksensatsen er størrelsen af det beløb, der udbetales i kontanthjælp til en voksen, som er fyldt 30 år. Voksensatsen afhænger af, om man har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Voksensatsen for forsørgere er på 16.382 kr. (2024) pr. måned. Voksensatsen for ikke-forsørgere er på 12.326 kr. (2024) pr. måned.
Hjælpen nedsættes med 1.125 kr. om måneden (2024)
Hvis din uddannelseshjælp eller kontanthjælp beregnes på grundlag af voksensatsen for forsørgere eller ikke-forsørgere – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – får du nedsat din hjælp med 1.090 kr. (2023) og 1.125 kr. (2024) om måneden.
Hjælpen nedsættes med 561 kr. om måneden (2024)
Hvis din uddannelseshjælp eller kontanthjælp beregnes på grundlag af en sats, der er lavere end 16.382 kr. (2024) pr. måned for forsørgere eller 12.326 kr. (2024) pr. måned for ikke-forsørgere, får du nedsat hjælpen med 561 kr. (2024) om måneden.
Hvis du modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, får du ikke nedsat hjælpen.
Du bliver undtaget fra arbejdskravet på 225 timer, hvis kommunen vurderer, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan opfylde et arbejdskrav på 225 timers arbejde inden for 12 kalendermåneder.
Hvis du er gift og senere bliver skilt, vil perioden, hvor du og/eller din tidligere ægtefælle har modtaget hjælp som gift, tælle med i opgørelsen af et år med hjælp inden for de seneste 3 år i forbindelse med 225-timersreglen for ugifte personer.
I forhold til 225-timersreglen bliver du betragtet som ugift, indtil I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år.
Kommunen skal løbende beregne din bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor din hjælp kan blive nedsat på grund af 225-timersreglen.
Kommunen skal sende et varslingsbrev til dig senest 6 måneder før bortfaldsdatoen.
Hvis din situation ikke har ændret sig, siden varslingsbrevet blev sendt, skal kommunen senest en måned før bortfaldsdatoen meddele dig, at kommunen agter at træffe afgørelse om, at hjælpen bliver nedsat. Kommunen vil samtidig opfordre dig til at oplyse, om der er grunde til at udskyde bortfaldsdatoen – grunde, som ikke allerede fremgår af kommunens sag
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om nedsættelse af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, kan du klage over afgørelsen. Du skal sende klagen til kommunen.
Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Du og din ægtefælle skal hver især opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du og din ægtefælle fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp, fuld kontanthjælp eller fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Reglen betyder, at hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat, hvis I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt mindst 1 år inden for 3 år, og I ikke hver især har haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat på grund af 225-timersreglen, vil I ikke længere kunne få særlig støtte.
Hvis din hjælp er faldet bort eller er blevet nedsat som følge af 225-timersreglen, kan du igen få ret til fuld hjælp, når du har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Alle timerne skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen faldt bort eller blev nedsat
Almindeligt lønnet arbejde tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det vil sige arbejde, der er baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt ansættelsesforhold. Støttet beskæftigelse, fx ansættelse med løntilskud, tæller ikke med.
Selvstændig virksomhed kan også regnes med, hvis du kan dokumentere, at virksomheden har et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. For at tælle med må der ikke være ydet kontanthjælp mv., mens virksomheden er drevet
Hvis du vil undgå, at du mister eller får nedsat ydelsen, skal du finde et eller flere job, hvor du kan arbejde det nødvendige antal timer.
Jobcentret i kommunen kan hjælpe dig med at finde og søge konkrete job, fx via jobnet.dk. Ved siden af hjælpen fra jobcentret er der en del, du selv kan gøre for at finde job. Sørg fx for, at dit cv er opdateret og præcist beskriver din erfaring og dine kvalifikationer. Brug også dit netværk – både på de sociale medier og i din omgangskreds.
Den periode på 12 kalendermåneder, hvor du skal opfylde arbejdskravet, forlænges med perioder, hvor:
- du ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom
- du har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov
- du har fået støtte efter lov om social service til pasning af barn med handicap, voksen med handicap eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn
- du har aftjent værnepligt
- kommunen har vurderet, at din arbejdsevne har været så begrænset, at du ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
- du har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor du ikke skulle udnytte dine arbejdsmuligheder. Det drejer sig fx om deltagelse i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), eller hvis du har modtaget SU eller anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at du udnytter dine arbejdsmuligheder.
Hvis du eller din ægtefælle ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, har det betydning for den hjælp, I modtager som ægtepar. Betydningen afhænger af, hvor stor hjælpen er.
Hjælpens størrelse bliver beregnet i forhold til voksensatsen. Voksensatsen er størrelsen af det beløb, der udbetales i kontanthjælp til en voksen, som er fyldt 30 år. Voksensatsen afhænger af, om man har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Voksensatsen for forsørgere er på 16.382 (2024) pr. måned. Voksensatsen for ikke-forsørgere er på og 12.326 (2024) pr. måned.
Uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen falder helt bort for en af jer
Hvis I begge får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – på grundlag af en voksensats, falder hjælpen bort for den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet.
Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, udbetales der fortsat hjælp til den af jer, der er tættest på arbejdsmarkedet.
Uddannelseshjælpen, kontanthjælpen eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen nedsættes for en af jer
Hvis I får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp på grundlag af andre satser end voksensatserne – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – og jeres samlede hjælp udgør mere end voksensatserne, nedsættes hjælpen hos den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet. Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, reduceres hjælpen hos den ægtefælle, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I vil tilsammen fremover modtage et beløb, der svarer til én voksensats.
Hvis I som ægtepar får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – på grundlag af én voksensats og én lavere sats, og hvis det er den af jer, der modtager den lavere sats, der ikke opfylder arbejdskravet, bortfalder denne hjælp. Er det den af jer, der modtager hjælp på voksensats, der ikke opfylder kravet, reduceres denne hjælp, så I tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.
Hvis en af jer eller I begge modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og I modtager en samlet hjælp, der udgør mere end voksensatserne, nedsættes hjælpen for den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet. Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, nedsættes hjælpen for den ægtefælle, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I vil tilsammen fremover modtage et beløb, der svarer til én voksensats.
Den sats, som den samlede hjælp til jer beregnes på grundlag af, kan dog aldrig komme længere ned, end hvad der svarer til én voksensats.
Hvis hjælpen til dig helt er bortfaldet, bliver du betragtet som hjemmegående og har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis din hjælp derimod er blevet nedsat, skal du opfylde de almindelige rådighedsregler. Desuden gælder de almindelige regler om, at hjælpen afhænger af egen og ægtefællens formue samt fradrag for egne og ægtefællens indtægter i hjælpen.
Hvis hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat på grund af 225-timersreglen, vil I ikke længere kunne få særlig støtte.
Du bliver undtaget fra arbejdskravet på 225 timer, hvis kommunen vurderer, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan opfylde et arbejdskrav på 225 timers arbejde inden for 12 kalendermåneder.
Der gælder særlige regler, hvis en af jer eller I begge har forsørgelsespligt over for et barn, og en af følgende betingelser er opfyldt:
- En af jer modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og den anden modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
- I modtager begge selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
I så fald omfattes I som ægtepar først af 225-timersreglen, når mindst en af jer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, dvs. efter I har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark, Grønland eller Færøerne i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.
Der gælder også særlige regler, hvis en af jer modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og den anden af jer modtager ressourceforløbsydelse eller en ydelse, hvor man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx folkepension, førtidspension, SU eller efterløn. I så fald er I som ægtepar ikke omfattet af 225-timersreglen.
Der gælder særlige regler, hvis en af jer modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og den anden af jer modtager ydelser, hvor man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller ressourceforløbsydelse. I så fald er I ikke omfattet af 225-timersreglen for ægtepar. Til gengæld omfattes den af jer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, af 225-timersreglen for ugifte personer.
Hvis du er gift og senere bliver skilt, vil perioden, hvor du og/eller din tidligere ægtefælle har modtaget hjælp som gift, tælle med i opgørelsen af et år med hjælp inden for de seneste 3 år i forbindelse med 225-timersreglen for ugifte personer.
I forhold til 225-timersreglen bliver du betragtet som ugift, indtil I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år.
Kommunen skal løbende beregne din bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor din hjælp kan blive nedsat eller bortfalde på grund af 225-timersreglen.
Kommunen skal sende et varslingsbrev til dig senest seks måneder før bortfaldsdatoen.
Hvis din situation ikke har ændret sig, siden varslingsbrevet blev sendt, skal kommunen senest en måned før bortfaldsdatoen meddele dig, at kommunen agter at træffe afgørelse om, at hjælpen bortfalder eller bliver nedsat. Kommunen vil samtidig opfordre dig til at oplyse, om der er grunde til at udskyde bortfaldsdatoen – grunde, som ikke allerede fremgår af kommunens sag.
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om bortfald eller nedsættelse af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan du klage over afgørelsen. Du skal sende klagen til kommunen.
Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Modtager du integrationsydelse, har du ikke ret til ferie.
Har du modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller været i et særligt revalideringsprojekt eller en virksomhedspraktik i sammenhængende 12 måneder, har du fra d. 1. april 2016 ikke længere ret til 5 ugers ferie, men 4 ugers ferie.
Du skal altid aftale din ferie med Jobcentret, og du må højest holde 2 ugers ferie ad gangen.
Hvis du fra 1. april 2016 har optjent 5 ugers ferie, beholder du retten til de 5 ugers ferie i ferieåret 2016/2017.
Du må dog højest holde ferie i to uger ad gangen.
Vælger du at holde mere end to ugers sammenhængende ferie for egen regning, kan det få konsekvenser for din ydelse.
Opfylder du ikke det såkaldte opholdskrav, når du kommer tilbage fra ferie, vil du i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp få den lavere integrationsydelse.
6900 Skjern