Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Hvis du ikke længere kan få dagpenge eller særlig uddannelsesydelse, kan du muligvis modtage arbejdsmarkedsydelse i en midlertidig periode.
For at modtage arbejdsmarkedsydelse skal du være fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Medlemmer, der har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014 og er omfattet af seniorjobordningen, kan ikke få midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Hvis du har meldt dig ud af din a-kasse
Hvis du er udmeldt eller slettet som medlem af a-kassen, kan du søge om at blive genoptaget. Kontakt din A-kasse.
Hvis du har modtaget særlig uddannelsesydelse, og ansøgning modtages senest 21 dage efter udløb af uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af retten til uddannelse og uddannelsesydelse. Hvis ansøgning sker efter 21 dages fristen, sker genoptagelse efter de almindelige regler, det vil sige fra ansøgningstidspunktet.
Genoptagelse kan kun ske som fuldtidsforsikret. Genoptagelse kan ske, selvom du har to år eller mindre til folkepensionsalderen
Du skal i et aktiveringsforløb
Du skal inden for fire uger starte i et forløb, der sammenlagt varer op til 13 sammenhængende uger, med ca. 20 timer ugentligt. Det kan være løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. Læs mere om disse aktiveringsformer