Madaffaldet fra Ringkøbing-Skjern Kommune modtages af AFLD i Fasterholdt, her sorteres poserne fra. Poserne energiudnyttes/forbrændes, idet plasten på nuværende tidspunkt ikke kan genanvendes på grund af lugt:
Madaffaldsmassen går herefter til Bigadan i Sinding. Filmen herunder er Bigadans anlæg i Solrød, men anlæggene svarer til hinanden i forhold til aflæsning, skærme med mere:
Al biogassen fra anlægget i Sinding sendes gennem en gasledning direkte til Arla i Videbæk (Danmark Protein samt Arinco). Her anvendes gassen til procesenergi i form af strøm og varme. I Videbæk laver Arla protein og modermælkserstatning af for eksempel valle. Det kræver meget energi at spraytørre og separere disse specialingredienser. Gassen, som til dels er baseret på madaffald, sikrer at produktionen er grønnere.
Det afgassede madaffald bruges om gødning på både konventionelle og økologiske marker.
Madaffaldsindsamlingen er altså en både grøn og cirkulær historie, som er med til at understøtte arbejdspladser inden for landbrugs- og fødevaresektoren i kommunen.
Tak for mad!
Biogas består af 65 % metan (naturgas) og 35 % CO2. Metan er energibærende, og den kan anvendes til strøm, varme, transport m.m.
1 m3 metan giver 9,96 kWh, hvilket er det samme som 1 liter diesel.
Rå madaffald indeholder 80 - 100 m3 metan pr. ton. Derved giver 1 ton rå madaffald 800 – 1000 kWh energi.
En gasmotor med tilknyttet el-generator har en virkningsgrad på op til 45% af gassen. Resten bliver til varme, som kan omsættes i et fjernvarmenet. Rå madaffald kan derved give 360 – 450 kWh el i el-systemet.
En familie på 4 personer bruger i gennemsnit 4.500 kWh el pr. år. Hvilket svarer til 10 ton rå madaffald (biogas gennem gasmotor med generator).
I Ringkøbing-Skjern Kommune indsamler vi i gennemsnit 450 ton madaffald hver måned. På et år bliver det til omkring 5400 ton.
Denne mængde vil kunne dække ca. 540 familiers årlige el-forbrug.
Al gassen går dog som angivet til Arla i Videbæk. Her bruges både varme og el til proces, derved sikres det at 95% af energiindholdet i metanen anvendes direkte (5 % tabes med røggassen fra forbrænding af metan i gasmotor).
Det afgassede madaffald bruges til gødning på både konventionelle og økologiske marker.
I 1 ton rå madaffald er der ca. 300 kg tørstof, og de resterende 70 % er vand. Af tørstoffet er ca. 10 kg gødning, som kan bruges på markerne.
Med den mængde gødning kan landmanden dyrke ca. 500 kg hvede til hvedemel (450 kg tørstof).
De 300 kg tørstof fra 1 ton rå madaffald er altså pludseligt blevet til 450 kg tørstof ved at binde CO2 på marken til stivelse, som kommer tilbage på vores borde som mad igen.
Tak for mad!
