Asbest-støv er ekstremt skadeligt for mennesker. Derfor stiller den nationale arbejdsmiljølovgivning strenge krav til håndtering af asbest/eternit. På den baggrund henviser vi i udgangspunktet til den kommunale henteordning/bigbag-ordning, hvor det farlige materiale skal håndteres mindst muligt.
Bestil bigbags og afhentning
Du kan købe en bigbag i kommunens netbutik og få affaldet afhentet hjemme ved dig selv eller ved dit sommerhus - se instruktion til fyldning af bigbags her.
Her bestiller du bigbags og afhentning
Du kan også aflevere asbest hos affaldsselskabet AFLD. Læs mere om priser og betingelser på www.afld.dk
Indlevering på genbrugspladsen – ved små mængder
Asbest/eternit - borger
- Du må max aflevere 10 asbest/eternit-plader pr. år pr. husstand. Hvis du kommer med flere plader, vil du blive faktureret pr. plade.
- På din genbrugsplads får du udleveret poser til at emballere asbest/eternit i.
- Én asbest/eternitplade skal dobbeltemballeres – det vil sige, at en pose trækkes omkring pladen fra den ene side, hvorefter en anden pose trækkes omkring pladen fra den modsatte side. Den yderste pose skal forsegles med en bred tape. Pladen er på den måde forsvarligt forseglet.
- Pladerne skal være dobbeltemballerede, inden du kommer ind på genbrugspladsen.
- Når du kommer ind på genbrugspladsen, skal du kontakte en genbrugspladsvejleder. Vejlederen henviser dig til vores bigbag, som du skal aflevere asbest/eternit i.
- Hvis der er huller i poserne, eller manglende emballering, vil du blive afvist på genbrugspladsen.
- Hvis der sker et uheld, og der forekommer spild, skal du kontakte en genbrugspladsvejleder.
- Du kan aflevere asbest- og eternitaffald på genbrugspladserne i Tarm, Videbæk, Hvide Sande og Ringkøbing efter reglerne ovenover.
Asbest/eternit - virksomhed
- Vægten af asbest/eternitplader indgår i jeres samlede mængde farligt affald på 200 kg. årligt.
- På genbrugspladsen kan I få udleveret poser til at emballere asbest/eternit i.
- Én asbest/eternitplade skal dobbeltemballeres – det vil sige, at en pose trækkes omkring pladen fra den ene side, hvorefter en anden pose trækkes omkring pladen fra den modsatte side. Den yderste pose skal forsegles med en bred tape. Pladen er på den måde forsvarligt forseglet.
- Pladerne skal være dobbeltemballerede, inden I kommer ind på genbrugspladsen.
- Når I kommer ind på genbrugspladsen, skal I kontakte en genbrugspladsvejleder. Vejlederen henviser jer til vores bigbag, som I skal aflevere asbest/eternit i.
- Hvis der er huller i poserne, eller manglende emballering, vil I blive afvist på genbrugspladsen.
- Hvis der sker et uheld, og der forekommer spild, skal I kontakte en genbrugspladsvejleder.
- I kan aflevere asbest- og eternitaffald på genbrugspladserne i Tarm, Videbæk, Hvide Sande og Ringkøbing efter reglerne ovenover.
Skal du nedrive en bygning eller lave renovering, så er der en god vejledning om regler og miljø her.
Hvis du har problemer med at få materialet læst op af en skærmlæser, så kan du kontakte Land, By og Kultur.
Byggeaffald skal sorteres og anmeldes af både private og virksomheder.
Du skal anmelde affaldsmængderne, hvis:
- arbejdet skaber mere end 1 ton affald.
- der udskiftes termoruder, der kan være produceret i perioden 1950 - 1977.
Når du står over for et renoverings- eller nedrivningsprojekt, er det altid dit ansvar som bygherre, at byggeaffaldet bliver håndteret korrekt. Bygherren er den, der bestiller og betaler for byggeprojektet. Det er ofte ejeren af bygningen.
Bygherren har blandt andet juridisk pligt til følgende:
- Få vurderet, om der evt. er sundhedsskadelige materialer i bygningen, inden affaldet anmeldes.
- De forventede mængder byggeaffald bliver anmeldt til kommunen senest 14 dage før opgaven går i gang. Du skal anmelde og indsende gennem portalen Bygningsaffald.dk
- Få håndteret byggeaffaldet korrekt.
Bemærk at opgaven tidligst må påbegyndes to uger efter anmeldelsen er indgivet til kommunen.
Spørgsmål til din dagrenovation mv. (mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-12, fredag kl. 9-13)
6950 Ringkøbing
Spørgsmål om takster og byggeaffald mv. (mandag kl. 10-17 og tirsdag-fredag kl. 10-13.30)
6950 Ringkøbing