Referat: 19. februar 2025 kl. 12:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Dialog med STU-Huset

Sagsnr: 24-025729

kl. 12.00-13.00 - Dialog med STU-Huset. 

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget havde dialog med STU-huset.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Folkeskolens kvalitetsprogram - udvalgte initiativer

Sagsnr: 24-027077

Administrationen ønsker at give Børne- og Familieudvalget en introduktion til Folkeskolens kvalitetsprogram.

Overordnet set er der 33 initiativer, som tematisk kan deles i tre overskrifter:

• Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
• Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
• Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle

Disse initiativer opstartes henover en årrække, startende fra det nuværende skoleår og indtil skoleåret 2027/28.

Til punktet vil der være god mulighed for at stille spørgsmål og drøfte det, som optager Udvalget.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger, men henviser til bemærkningerne i de øvrige sager omkring Folkeskolens kvalitetsprogram, som er fremsat på Børne- og Familieudvalgets dagsorden den 19. februar 2025

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter Folkeskolens kvalitetsprogram.

• Bilag 1, Aftaleteksten - ej webtilgængelig
• Bilag 2, Faktaark om ikrafttrædelse af de forskellige initiativer - ej webtilgængelig
• Bilag 3, Tidslinje for udvalgte initiativer i Folkeskolens kvalitetsprogram - ej webtilgængelig
• Bilag 4, Faktaark, Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning - ej webtilgængelig
• Bilag 5, Faktaark, Investeringer i folkeskolen - ej webtilgængelig
• Bilag 6, Faktaark, Folkeskolenskvalitetsprogram giver mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever - ej webtilgængelig
• Bilag 7, Folkeskolens kvalitetsprogram - orientering

Børne- og Familieudvalget drøftede Folkeskolens kvalitetsprogram.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Folkeskolens kvalitetsprogram - orientering om ændret beslutningskompetence

Sagsnr: 24-027077

Indledning

Nedenfor vil det blive gennemgået, hvordan Børne- og Familieudvalgets beslutningskompetence er ændret som konsekvens af Folkeskolens kvalitetsprogram. Overordnet flytter Folkeskolens kvalitetsprogram beslutningskompetence fra det politiske niveau til skolelederen og -bestyrelsen. 

I skrivende stund er den nye folkeskolelov endnu ikke offentliggjort i ét samlet dokument. Det er fx stadig den gamle folkeskolelov, som er offentliggjort på retsinformation.dk. Nedenstående tager afsæt i aftalen fra marts, dokumenter fra lovgivningsprocessen på ft.dk samt telefoniske drøftelser med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). 

Initiativer som ændrer Børne- og Familieudvalgets beslutningskompetence

Initiativ 7: Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen

Fra kommende skoleår er det op til lokal vurdering på skolerne, om der er behov for at udarbejde læseplaner, som uddyber læreplanerne (Fælles Mål) for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen. Hidtil har skolerne skulle søge Børne- og Familieudvalget om dette. I Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen folkeskoler hidtil søgt om dette.

Initiativ 11: Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen

Fra skoleåret 2026/27 har skolebestyrelserne ret til at rekruttere 1-2 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage i skolebestyrelsens arbejde. Dermed skal skolebestyrelsen ikke længere søge Børne- Familieudvalget, om disse pladser skal reserveres. Forældre skal forsat udgøre et flertal af skolebestyrelsen.

Initiativ 12: Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen

Fra kommende skoleår skal Byrådet tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler. Det skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen. Hidtil har det kun været en mulighed for skolebestyrelsen at deltage i det omfang, at Børne- og Familieudvalget eller skolens leder inviterede en repræsentant fra skolebestyrelsen med til samtalen.

I efteråret 2022 blev den formelle ramme for afholdelse af skoleudviklingssamtalerne delegeret til administrationen i Dagtilbud og Undervisning. Administrationen kan oplyse, at langt de fleste skoleledere inviterede en repræsentant fra skolebestyrelsen med til skoleudviklingssamtalerne i skoleåret 2024/25.

Initiativ 19: Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

Skolerne skal fra skoleåret 2025/26 udbyde lokale valgfag i et omfang svarende til 120 timer enten i 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse. 60 af timerne tages fra de eksisterende lokale valgfag i 9. klasse. De lokale valgfag ligger ud over de valgfag, der findes i Børne-og Undervisningsministeriets valgfagsrække. Fremover vil de nye, lokale valgfag skulle godkendes af Børne- og Familieudvalget, jf. §9, stk. 6 i Folkeskoleloven, efter samme praksis som hidtil.

I dagsordenspunktet "Folkeskolens kvalitetsprogram - beslutning om initiativer" indstiller administrationen, at kompetencen til at godkende valgfag delegeres til administrationen. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger, men henviser til bemærkningerne i de øvrige sager omkring Folkeskolens kvalitetsprogram, som er fremsat på Børne- og Familieudvalgets dagsorden den 19. februar 2025.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager den ændrede beslutningskompetence til efterretning.

• Bilag 1, Aftaleteksten - ej webtilgængelig
• Bilag 2, Faktaark om ikrafttrædelse af de forskellige initiativer - ej webtilgængelig
• Bilag 3, Tidslinje for udvalgte initiativer i Folkeskolens kvalitetsprogram - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog den ændrede beslutningskompetence til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Folkeskolens kvalitetsprogram - beslutning om initiativer

Sagsnr: 24-027077

Indledning

Nedenfor fremlægges de initiativer, hvor administrationen vurderer, at Byrådet skal træffe en beslutning på baggrund af lovændringer fra Folkeskolens kvalitetsprogram. 

Initiativ 2: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning – beslutte skoledagens længde

I aftaleteksten (bilag 1) og i folkeskolelovens §40, stk. 2, punkt 5 specificeres det, at kommunalbestyrelsen skal træffe en beslutning om skoledagens længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger til skole- og fritidstilbud.

Denne beslutning skal være overordnet og generel, så den daglige drift, planlægning og udvikling sker lokalt på de enkelte skoler i et samarbejde mellem skolens ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse.

Børne- og Familieudvalget kan træffe en beslutning med en særlig opmærksomhed på A) §14b i Folkeskoleloven som angiver undervisningens minimums og maksimums længde i et skoleår, B) Børne- og familiepolitik 2023-2026 i Ringkøbing-Skjern Kommune, og C) det Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Administrationen foreslår, at tidsintervallet skal være ligedele bredt formuleret på den ene side, så skolens leder har gode muligheder for at opfylde de krav, som ligger i Folkeskoleloven, og på den anden side uden at det forstyrrer elevernes muligheder for et rigt og meningsfuldt fritidsliv. 

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller til, at byrådet godkender, at skoledagen planlægges indenfor tidsrummet 07.30-16.30 på hverdage.

Dette tidsinterval hindrer ikke, at skolerne kan arrangere særlige begivenheder udenfor dette tidsintervalg, fx lejrture eller teaterforestillinger for familier om aftenen. Tidsintervallet skal blot sikre, at skolens daglige drift ligger indenfor dette tidsrum.

Initiativ 2: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning – delegere kompetence til at forkorte skoledagen med midler i Timebanken

Med initiativ 2 i Folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes Den understøttende undervisning og Timebanken oprettes. Overordnet set gør man i den forbindelse de midlertidige frihedsgrader, som for nuværende gør sig gældende med §16b, d og e i Folkeskoleloven, permanente. Med de paragrafer har skolerne kunne forkorte skoledagens længde med ressourcerne i Den understøttende undervisning. Som udgangspunkt kræver det, at skolerne søger det politiske niveau for godkendelse. Denne beslutningskompetence blev dog senest delegeret til skolernes ledelse på et byrådsmøde den 23. november 2023.

Skolernes ledelse har ligeledes mulighed for at forkorte skoledagens længde med midlerne i Timebanken. Udover at konvertere midler til ekstra personale i undervisningen - som ved Den understøttende undervisning - kan skolerne også bruge Timebanksmidlerne til at indkøbe materialer, efteruddannelse osv.

Da Den understøttende undervisning med Folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes og midlerne i stedet flyttes til Timebanken, er det nødvendigt at bekræfte beslutningen om at delegere kompetencen til skolernes ledelse.

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller, at byrådet delegerer kompetencen til at forkorte skoledagens længde med midlerne i Timebanken til skolens ledelse.

I praksis skal beslutningen træffes i samarbejde mellem skolens ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse. Samtidig skal skolebestyrelsen fortsat godkende skolelederens forslag til fagfordeling hvert skoleår. Denne delegation giver skolerne mulighed for hurtigt og effektivt at bruge ressourcerne lokalt.

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil forsat kunne føre tilsyn med skolernes brug af Timebanken.

Initiativ 2: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning – beslutte forøgelse af skolefritidsordningernes personalenormering, som følge af øget åbningstid, herunder finansiering

Fagtimerne i indskolingen forkortes i alt med 90 timer ved, at der reduceres 30 timer i henholdsvis Billedkunst og Engelsk på første klassetrin og Natur/teknologi på andet klassetrin.

Det vil medføre, at skolefritidsordningerne skal åbne cirka ½ time tidligere hver dag, svarende til ca. 2 timers mere åbent pr. uge i skoleugerne. For at opretholde den nuværende politisk godkendte personalenormering pr. åbningstime, skal timetildelingen pr. barn hæves svarende til udvidelsen af den ugentlige åbningstid. 

Forøgelsen af den ugentlige åbningstid svarer til, at den nuværende timetildeling pr. barn på 1,23 time hæves til 1,30 time. 

Ovenstående pointe og beslutning skal kun ses i relation til, at fagtimerne samlet set reduceres i indskolingen. Hvis skolens leder m.fl. på en skole vælger at forkorte skoledagen med de timer som ligger i skolens Timebank, falder det udenfor denne pointe og beslutning. Medmindre andet besluttes, skal det eventuelle tidsrum mellem, at skoledagen slutter og skolefritidsordningen starter – som konsekvens af, at Timebanken er mindst delvist fjernet som undervisning udenfor fagtimerne – financierens med midler fra Timebanken.

Initiativ 3: Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen – beslutte om mål og rammer for motion og bevægelse

Med dette initiativ i Folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes §15, stk. 1 i Folkeskoleloven med kravet om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, da det ikke ønskes, at motion og bevægelse skal reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.

I aftaleteksten fremhæves det, at motion og bevægelse forsat skal prioriteres, og der opstartes forskellige underinitiativer, som skal sikre dette. Endvidere fremhæves det, at skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen.

Administrationen i Dagtilbud og Undervisning indstiller til, at Byrådet ønsker, at motion og bevægelse tænkes ind i skolernes hverdag.

Initiativ 19: Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

Skolerne skal fra skoleåret 2025/26 udbyde lokale valgfag i et omfang svarende til 120 timer enten i 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse. 60 af timerne tages fra de eksisterende lokale valgfag i 9. klasse. De lokale valgfag ligger ud over de valgfag, der findes i Børne-og Undervisningsministeriets nationale valgfagsrække. Fremover vil de nye, lokale valgfag skulle godkendes af Børne- og Familieudvalget, jf. §9 i Folkeskoleloven, efter samme praksis som hidtil.

Administrationen indstiller, at Byrådet delegerer kompetencen til at godkende valgfag til administrationen.

Initiativ 21: Ny timetalsfordeling

Med initiativet ændres der på det vejledende timetal i de fleste klassetrin. Generel set sænkes timetallet i 1. - 5. klassetrin, mens timetallet hæves i 6. til 8. klassetrin. Samlet set reduceres timetallet i 0. kl. - 9. kl. med 90 timer pr. år fra 8.580 timer pr. år til 8.490 timer pr. år.

Reduktionen i timetallet er en del af finansieringen af skolens timebank. 

Administrationen sørger for, at tildelingsmodellen tilrettes, således det ændrede timetal pr. klassetrin forholdsmæssigt afspejles i tildelingen pr. elev. 

Initiativ 23: Erhvervspraktik til alle

Med initiativet gøres erhvervspraktik obligatorisk for alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse.

Der indstilles til, at midlerne til finansiering af den obligatoriske erhvervspraktik fordeles til skolerne i forhold til antallet af elever på 7. - 9. klassetrin. Tildelingen er med start 1. august 2025. 

Initiativ 24: Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

Folkeskolen skal styrke indsatsen for de elever, der har sværest ved dansk og matematik. Målgruppen er de 10% fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almene klasser fra 1.-9. klasse. Initiativet skal således understøtte fagligt stærke fællesskaber og undgå segregering. Dette initiativ startede i sommers, dog med det forbehold, at det først skal være fuldt indfaset fra skoleåret 2028/29; initiativet og midler hertil indfases parallelt.

Administrationen indstiller, at det er skolens leder, der vælger hvilke konkrete elever, som er i målgruppen. Denne udvælgelse skal være datainformeret og understøtte intentionerne i Nye veje.

Endvidere indstilles, at midlerne til finansiering af den styrkede indsats fordeles til skolerne i forhold til antallet af elever i almenklasserne i  1. - 9. klassetrin. Tildelingen er med start 1. januar 2025.

Kommunens styrelsesvedtægt for skoleområdet

I forbindelse med Folkeskolens kvalitetsprogram, skal der ske opdateringer af Styrelsesvedtægten for Ringkøbing-Skjern Kommunes skolevæsen og bilaget hertil. Administrationen foretager disse ændringer med afsæt i Børne- og Familieudvalgets beslutninger, når den endelige lovgivning og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger offentliggøres.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der i folkeskoleaftalen er forudsat en økonomisk kompensation til kommunerne i forbindelse med følgende tiltag:

Ovenstående beløb er fra aftaleteksten af 19. marts 2024. De præcise beløb forelægger først, når de kommunaløkonomiske konsekvenser af aftalen er endelig fastsat medio 2025, i forbindelse med den årlige forhandling mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet. 

Øvrige bemærkninger til de 3 områder:

Øget åbningstid i skolefritidsordningerne

En forøgelse af personalenormeringen fra 1,23 time/barn til 1,30 time/barn giver med det nuværende antal indskrevne børn i skolefritidsordninger en merudgift på 1,125 mio. kr. brutto pr. år.

Den nuværende forældrebetalingsandel udgør 60% af bruttodriftsudgifterne. Det vil sige, at forældrene kommer til at betale 0,675 mio. kr. af merudgiften, hvorefter nettoudgiften for kommunen er 0,450 mio. kr. Byrådet kan beslutte, at hele udgiften på 1,125 mio. kr. fuldt ud finansieres af den statslige kompensation på 1,750 mio. kr. Forældrebetalingsandelen på 60% vil dermed skulle nedsættes. 

Hvis hele den statslige kompensation på 1,75 mio. kr. skal udnyttes til at hæve personalenormeringen i skolefritidsordningerne kan personalenormeringen hæves til 1,33 t. pr. barn. Besluttes det at stigningen indgår i beregningen af forældrebetalingstaksten, kan personalenormeringen hæves yderligere til 1,48 time pr. barn. I oversigtsform ser mulighederne således ud:

Styrket indsat til dansk og matematik

Ved budgetlægningen for 2025 og overslagsårene blev der bevilget 0,6 mio. kr. til styrket indsats til dansk og matematik ud af det aftalte beløb på 1,05 mio. kr. De resterende 0,45 mio. kr. i 2025 mangler derfor at blive bevilget. 

Erhvervspraktik til alle

Den samlede kompensation på 350.000 kr. pr. år fordeles til alle overbygningsskoler i forhold til antallet af elever i 7. - 9. klassetrin.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om

1. at skoledagen planlægges indenfor tidsrummet 07.30-16.30 på hverdage
2. at kompetencen til at forkorte skoledagens længde med midlerne i Timebanken delegeres til skolens ledelse
3. at motion og bevægelse tænkes ind i skolernes hverdag
4. at kompetencen til at godkende valgfag efter folkeskolelovens §9 delegeres til administrationen 
5. at det er skolens leder, der vælger, hvilke konkrete elever som er blandt de 10% fagligt svageste elever, og som dermed skal have ekstra støtte
6. at folkeskolernes tildeling pr. 1. januar 2025 forhøjes med 1,05 mio. kr. i 2025, 2,05 mio. kr. i 2026, 3,05 mio. kr. i 2027 og 5,0 mio. kr. i 2028 til styrkelse af indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Forhøjelsen finansieres via de afsatte 0,6 mio. kr. i 2025 til formålet. Herudover finansieres forhøjelsen via kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel af DUT-midler fra staten via midtvejsregulering 
7. at folkeskolernes tildeling pr. 1. august 2025 forhøjes med 0,150 mio. kr. i 2025 og med 0,35 mio. kr. i 2026 og fremefter til indførelse af obligatorisk erhvervspraktik til alle. Forhøjelsen finansieres af kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel af DUT-midler fra staten via midtvejsregulering
8. at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, hvordan personalenormeringen skal være i skolefritidsordningerne pr. 1. august 2025. Beslutningen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at nettoudgiften på indstillingen jævnfør oversigten under økonomipunktet finansieres af kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel fra staten via midtvejsregulering
   1. 1,30 t. pr. barn uden øget forældrebetaling
   2. 1,30 t. pr. barn med øget forældrebetaling
   3. 1,33 t. pr. barn uden øget forældrebetaling
   4. 1,48 t. pr. barn med øget forældrebetaling

• Bilag 1, Aftaleteksten - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den bemærkning til indstillingens pkt. 8, at personalenormeringen i skolefritidsordningerne hæves med 1,33 time pr. barn uden øget forældrebetaling. 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Folkeskolens kvalitetsprogram - Juniormesterlære

Sagsnr: 24-027077

Den 13. december 2024 sendte Styrelsen for Undervisning og kvalitet bekendtgørelsen til Juniormesterlære i høring (bilag 1), og den 24. januar 2025 var der høringsfrist. I skrivende stund er bekendtgørelsen ikke endeligt offentliggjort. Nedenstående pointer tager afsæt i høringsmaterialet, den politiske aftale fra marts 2024, samt telefoniske samtaler med Styrelsen. Ved væsentlige ændringer i den egentlige bekendtgørelse, præsenteres Børne- og Familieudvalget igen for en sagsfremstilling vedrørende Juniormesterlære. 

Formålet med juniormesterlæreordningen er, at eleverne skal udvikle kompetencer, der sikrer dem gode muligheder for at videreuddanne sig på en erhvervsuddannelse og sidenhen bliver dygtige håndværkere.

Med Juniormesterlære får alle elever i 8. og 9. klasse mulighed for at deltage i praktisk undervisning i op til 2/5 af undervisningstiden. Det kan enten foregå som praktik i virksomheder eller som praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller på en ungdomsskole. I de resterende mindst 3/5 af tiden deltager eleven i undervisning på en folkeskole. Eleven deltager dermed i praktisk undervisning i gennemsnit i 1-2 dage per uge.

For at bestå juniormesterlæreordningen i folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse skal eleven:

• Opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i hhv. dansk og matematik
• Gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet

Elever, som er med i ordningen, skal som minimum undervises i dansk og matematik i folkeskolen. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne, dog ikke EUX. Andre ungdomsuddannelser vil kræve optagelsesprøve/-samtale. Juniormesterlære er i princippet en meget fleksibel ordning, hvor eleverne undervejs kan skifte praktiksted, fx fra praktik i en detailbutik eller tømrervirksomhed til undervisning på en uddannelsesinstitution.

Alle elever i 8. og 9. klasse, herunder også elever der modtager specialundervisning, kan tilvælge Juniormesterlære med samtykke fra deres forældre. Dermed er der ingen visitation eller målgruppevurdering til ordningen. Hvis eleven ønsker at stoppe i juniormesterlæreordningen undervejs i forløbet, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler i Folkeskoleloven, jf. § 3a og § 5, stk. 5.

Rammeforsøg EUD 8/9

Den 10. oktober 2023 besluttede Byrådet, at Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i Rammeforsøg EUD 8/9 i skoleårene 2024/25-2025/26. Denne ordning har ligheder med Juniormesterlære, og de bagvedliggende argumenter for at oprette begge ordninger er overvejende sammenfaldende. Rammeforsøg EUD 8/9 er et frivilligt forsøg, som ca. 10 kommuner i Danmark deltager i, herunder modtager delvis betaling for undervisningen på erhvervsuddannelsen. Juniormesterlære er derimod en obligatorisk ordning for alle kommuner.

Medmindre kommunalbestyrelsen beslutter andet, fortsætter Rammeforsøg EUD 8/9 i det kommende skoleår. Elever vil forsat have mulighed for at søge om deltagelse i ordningen med central undervisning i folkeskoleregi på Ringkøbing Skole og med praktisk undervisning på UCRS i Skjern. Elever vil forsat have mulighed for at blive befordret med en direkte bus fra Ringkøbing Skole til UCRS og retur.

Dog er det administrationens forventning, at der højst bliver indskrevet ganske få elever i denne ordning i skoleåret 2025/26, da eleverne sandsynligvis hellere vil gøre brug af Juniormesterlæreordningen, fordi den giver flere muligheder undervejs i forløbet og fordi den kan forankres lokalt på hver enkelt overbygningsskole.

Administrationen indstiller, at Ringkøbing-Skjern Kommune afslutter deltagelsen i Rammeforsøg EUD 8/9 fra skoleårets afslutning, og eleverne i Rammeforsøget overgår derefter til Juniormesterlære.

Administrationen indstiller desuden, at de nuværende afsatte midler til EUD-klasserne dels bruges til finansiering af de øgede opgaver i UU, og dels afsættes de resterende midler i en central pulje under Dagtilbud og Undervisning til finansiering af uforudsete udgifter i forbindelse med opstart og drift af Juniormesterlære.

Opstart af Juniormesterlære

Den praktiske del i Juniormesterlære skal realiseres gennem praktikaftaler i samarbejde med lokale virksomheder, herunder både private og offentlige virksomheder, samt uddannelsesforløb i institutioner for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen.

Administrationen skønner, at ca. 30 elever i alt per skoleår vil deltage i ordningen. Dette skøn er baseret på dialog med kommunens overbygningsskoler og data fra UnoUng.

Det forventes, at eleverne som udgangspunkt er selvbefordrende. 

Kommunalbestyrelsen kan forud for hvert skoleår fastsætte frister for, hvornår en elev senest skal have tilmeldt sig juniormesterlære.

Vedrørende praktik i en virksomhed, så er det eleven og dennes forældre, der skal finde en praktikplads og indgå en praktikaftale, og det er skolens leder, som skal godkende praktikaftalen. I praksis vil Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) også få en vigtig rolle i at understøtte samarbejdet mellem folkeskolen og virksomheden, herunder støtte til at indgå praktikaftaler og føre tilsyn med undervisningen i virksomhederne.

Derfor er det nødvendigt, at UU tilføres ekstra ressourcer til dækning af udgifterne i forbindelse med de øgede opgaver. Administrationen skønner, at de øgede opgaver i UU kan dækkes med en øget bevilling på 0,3 mio. kr. pr. år gældende fra 1. august 2025. 

Dagtilbud og Undervisning indstiller nedenstående med udgangspunkt i 1) de erfaringer, som indledningsvist er gjort med Rammeforsøg EUD 8/9, 2) kommunens geografiske størrelse, 3) kommunes Fælles børne- og ungesyn, samt 4) et ønske om at lade eleverne forblive i deres nære lokalmiljø.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker følgende:

Juniormesterlære - DUT-midler

I folkeskoleaftalen er der forudsat en økonomisk kompensation til kommunerne svarende til 1,9 mio. kr. årligt i forbindelse med indførelse af Juniormesterlære. Midlerne skal bruges ude på den enkelte skole, til dækning af de direkte og indirekte omkostninger, der vil opstå ved oprettelse af de enkelte elevers forløb. Beløbet foreslås fordelt blandt overbygningsskolerne i forhold til antallet af elever i 8. og 9. årgang. 

Mulighederne for at komme i juniormesterlære gælder alle elever i 8. og 9. årgang både i almenskoler og i specialskoler - herunder specialklasser. Spørgsmålet er derfor om DUT-midlerne skal fordeles blandt alle enheder med elever i 8. og 9. årgang, eller om midlerne kun fordeles til folkeskolerne. 

Tildelingen pr. elev vil ca. være:

2.500 kr. - hvis tildelingen gælder alle elever i almen- og specialskoler 

2.700 kr. - hvis tildelingen gælder elever i almenskoler

EUD-klasser

I budgettet for 2025 er der afsat 0,81 mio. kr. stigende til 1,115 mio kr. i 2026 og overslagsårene til betaling for undervisning og befordring af EUD-klasserne på UCRS. I forbindelse med indførelse af Juniormesterlære udfases EUD-klasserne. Dermed bliver 2025/26 det sidste skoleår med 1 EUD-klasse. 

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om,

1. at Byrådet delegerer til administrationen at lave aftaler med relevante institutioner
2. at Ringkøbing-Skjern Kommune afslutter deltagelsen i Rammeforsøg EUD 8/9 ved udgangen af skoleåret 2024/25, og de tilbageværende elever overgår til Juniormesterlæreordningen
3. at de afsatte midler til Rammeforsøg EUD 8/9 på 0,8 mio. kr. i 2025 og 1,1 mio. kr. i 2026 og fremefter afsættes som en central pulje under Dagtilbud og Undervisning.
4. at UU tilføres 0,3 mio. kr. pr. år gældende pr. 1. august 2025 til dækning af de øgede opgaver. Beløbet finansieres af midlerne fra rammeforsøg EUD 8/9.
5. at Byrådet delegerer til administrationen at fastsætte en årlig dato for tilmeldingsfrist til Juniormesterlæreordningen (§3)
6. at undervisningen i folkeskolen skal foregå på den folkeskole, hvor eleven er indskrevet
7. at Byrådet delegerer tilsynsopgaven til skolelederen ved den folkeskole, hvor eleven er indskrevet
8. at der træffes beslutning om, hvorvidt DUT-midlerne på 0,8 mio. kr. i 2025 og 1,9 mio. kr. fra 2026 og fremefter til dækning af udgifterne i forbindelse med den samlede opgave, skal fordeles til alle elever i 8. og 9. årgang i almen- og specialskoler, eller om fordelingen kun skal ske til 8. og 9. årgang elever i almenskoler. DUT-midlerne finansieres af kassebeholdningen med henvisning til senere tilførsel fra staten via midtvejsregulering.

• Bilag 1, Udkast til bekendtgørelse om juniormesterlære - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den bemærkning til indstillingens pkt. 8, at DUT-midlerne til juniormesterlære tildeles alle elever i almen- og specialskoler samt specialcentre. Ordningen evalueres efter 1 år.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Børnetal pr. 1. januar 2025

Sagsnr: 25-000655

Administrationen orienterer hvert år Børne- og Familieudvalget om udviklingen i børnetallet for 0 - 15-årige. Orienteringen tager udgangspunkt i de faktiske børnetal pr. årgang, som de så ud pr. 1. januar 2025.

For hele Ringkøbing-Skjern Kommune ser børnetallene pr. årgang således ud:

Som det fremgår af oversigten er årgangsstørrelserne faldende fra 2008 til 2012. Herefter har årgangsstørrelserne stabiliseret sig på niveauet 550 til 600 pr. årgang. Dog er de sidste tre årgange markant lavere.

På kommuneplan vil en fremskrivning af tallene i løbet af de næste 3 år give følgende resultat indenfor forskellige alderskategorier:

Hvis tallene for skolebørnene fremskrives til 2031:

Tallene på kommuneplan dækker over store forskelle i de enkelte skoledistrikter. Der henvises til vedlagte bilag.

Det skal understreges, at oversigterne ikke er et udtryk for en prognose, men at der er tale om en fremskrivning af de faktiske børnetal pr. 1. januar 2025.

Historisk set har der været en nettotilflytning af både 0 - 5 årige og 6 - 15 årige. Det billede er dog ændret fra 2024 til 2025, hvor nettotilflytningen i begge aldersgrupper stort set er lig med nul. 

Nettotilflytningen fra 2022 til 2023 for begge aldersgrupper var en del højere end sædvanlig. Det skyldes tilflytningen af de ukrainske flygtninge. 

I løbet af foråret 2025 bliver kommunens befolkningsprognose genberegnet, og på baggrund af denne, udarbejdes der en ny elevtalsprognose for skoleåret 2025/2026 og de kommende 10 år. 

Børne- og Familieudvalget vil på mødet i juni måned blive orienteret om udviklingen i befolkningsprognosen med fokus på 0 - 15 årige pr. skoledistrikt og elevtalsprognosen. 

Herudover orienterer administrationen om, at andelen af tosprogede børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er stigende. Jævnfør tal fra Danmarks Statistik er andelen og udviklingen i antallet af 0 - 19 årige med et andet statsborgerskab end dansk følgende:

*Polen, Rumænien, Letland og Litauen

Kilde: Danmarks Statistik.

Den forventede udvikling i antallet af 0 - 15 årige er indregnet i budgetterne for 2025 og overslagsårene via demografireguleringerne. 

Demografireguleringen bliver genberegnet hvert år ud fra den nye befolkningsprognose. Ændringerne bliver indarbejdet i budgetrammerne i forbindelse med Byrådets budgetkonference i august måned 2025. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning. 

• Oversigter over 6 - 15 årige pr. skoledistrikt - ej webtilgængelig
• Oversigter over 3 - 5 årige pr. skoledistrikt - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Andel af pædagogisk uddannet personale i dagtilbuddene i 2024

Sagsnr: 20-007851

Administrationen har opgjort andelen af pædagogisk uddannet personale i 2024 ud fra de afholdte lønninger. Dagtilbudslederens timer er ikke medtaget i opgørelsen. Opgørelsen forelægges Børne- og Familieudvalget til orientering.

Børne- og Familieudvalget har besluttet, at tildelingen af ressourcer til personalet i dagtilbuddene i 2023 og fremefter er tilpasset således, at der skal være mulighed for, at andelen af uddannet personale udgør 70%.

Opgørelsen pr. dagtilbud kan ses i vedlagte bilag, sammen med de tilsvarende opgørelser tilbage til 2020.

Den samlede opgørelse viser:

Oversigten viser, at dagtilbuddene under et ikke har formået at hæve andelen af uddannet personale til de ønskede 70% i 2024. Dog er der en lille stigning fra 2023 til 2024.

Der er dog en stor spredning i andelen pr. dagtilbud fra den laveste andel på 37% til den højeste andel på 84%.

Procentandelen er udregnet ud af 338 fuldtidsstillinger. De 60% pædagogisk uddannet personale udgør dermed 203 fuldtidsstillinger. Det er 34 fuldtidsstillinger færre end målsætningen om 70% uddannet personale. 

Ingen bemærkninger.

Viden og strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at oversigten tages til efterretning.

• Oversigt over andel af uddannet pædagogisk personale - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog oversigten til efterretning.

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9LUKKET PUNKT: Udbudssag

Sagsnr: 24-027281

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Evaluering af Familiecentret

Sagsnr: 25-002890

Familiecentret i Ringkøbing-Skjern er organiseret under Børn og Familie og er den kommunale udbyder af indsatser visiteret af myndighedsafdelingen i Børn og Familie (Familierådgivningen). I Familiecentret tilbydes forløb for udsatte børn og unge fra 0-22 år samt deres familier, der har brug for en indsats til at understøtte deres sundhed, trivsel og udvikling.

Analyse og Effekt har i foråret 2024 foretaget en evaluering af Familiecentret. Formålet med evalueringen har været at følge op på de politiske målsætninger for tilbuddet samt undersøge den oplevede brugerkvalitet af Familiecentrets tilbud for at skabe et grundlag for, at Børn og Familie kan forbedre og udvikle tilbud til gavn for de familier, der er tilknyttet centret.

Evalueringen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt nuværende og tidligere familier tilknyttet Familiecentret, telefoninterviews med forældre samt efterfølgende fokusgruppeinterviews med udvalgte respondenter samt medarbejdere i Familiecentret.

Hovedpointer fra evalueringen

• 60 % af brugerne mener, de får den hjælp, de har brug for og er enige i, at de modtager tilstrækkelig information om indsatsen.
• Blandt tidligere brugere er 6 ud af 10 tilfredse med det samarbejde, de har haft med Familiecentret.
• 8 ud af 10 brugere mener, det er nemt at komme i kontakt med Familiecentret og den tilknyttede medarbejder.
• 6 ud af 10 brugere i igangværende forløb mener, de har fået redskaber, der hjælper dem i hverdagen.
• 62 % af brugere med afsluttede forløb bruger stadig de redskaber, de har lært i Familiecentret.
• Ca. 50 % af forældrene oplever, at Familiecentret hjælper dem i deres rolle som forældre.

Anbefalinger fra Analyse og Effekt

• At børn og Familie skaber en tydeligere sammenhæng for familierne mellem den indsats, der visiteres i Familierådgivningen og den ydelse, de oplever af få i Familiecentret.
• At Familiecentret gør sig overvejelser om, hvordan brugerne i højere grad kommer til at opleve sig inddragede i egne forløb.
• At Familiecentret undersøger muligheden for at afvikle visse møder virtuelt for at frigøre tid til kontakttid med brugerne.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget tager evalueringen af Familiecentret til efterretning. 

• Evaluering af Familiecentret 2024 (samlet rapport fra Analyse & Effekt) - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog evalueringen af Familiecentret til efterretning.

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Tidsplan og kommissorium vedrørende styrkelse af almenområdet

Sagsnr: 25-003251

Børne- og Familieudvalget har bedt administrationen om at fremlægge et forslag til kommissorium vedrørende styrkelse af almenområdet. Administrationen ønsker en indledende drøftelse i Børne- og Familieudvalget som afsæt for udarbejdelse af et forslag.

Børne- og Familieudvalget har i 2024 ved flere lejligheder - herunder på et særligt temamøde - drøftet status på Nye Veje og Byrådets inklusionsstrategi. Udvalget er således stadig optaget af at udvikle almenområdet, så alle børn og unge kan indgå i bæredygtige fællesskaber karakteriseret ved tryghed og ligeværd.

Det er på den baggrund, Byrådet ved budgetlægningen for 2025 afsatte 1 mio. kr. på Børne- og Familieudvalgets budgetramme til at afdække mulighederne for at styrke almenområdet. Et flertal i udvalget har på udvalgsmødet i december 2024 desuden valgt at tilslutte sig KL´s udkast til topmødeerklæring til Børne- og ungetopmødet i januar 2025. Topmødeerklæringen indeholder et budskab om, at kommunerne skal arbejde for, at det almene fællesskab skal kunne mere for flere. Som vigtige elementer i processen frem mod målet nævnes:

• Inddragelse af lokale partnere
• Et fælles ressourceorienteret børnesyn
• Inddragelse af børn og unge og deres forældre
• Prioritering af ressourcerne
• Opbygning af kompetencer
• Et PPR, der er tættere på
• Fokus på ledelse af opgaven
• Fortsat fokus på kvalitet i specialtilbud
• Udbygning af samarbejdet med civilsamfundet

Ringkøbing-Skjern Kommune skal finde sin egen vej frem mod et styrket almenområde. Et politisk godkendt kommissorium vil kunne danne rammen om arbejdet.

Administrationen anbefaler, at udvalget i særlig grad drøfter tidsplanen og de konkrete initiativer, herunder undersøgelser mv., der ønskes gennemført i 2025.

Som bilag til punktet er vedlagt KL´s topmødeerklæring og et udkast til kommissorium, som administrationen tidligere har udarbejdet.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det indstilles, at Børne- og Familieudvalget afgiver bemærkninger til administrationens arbejde med et forslag til kommissorium for en styrkelse af almenområdet.

• Fællesskaber og dannelse - webtilgængelig
• topmoedeerklaering-fra-kl-s-boern-unge-topmoede-2025-inspiration-til-arbejdet-med-et-almenomraade-der-kan-mere-for-flere - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde, herunder ønsket om at etablere "Sammen om skolen" som et vigtigt organ i arbejdet med at skabe en skole, der kan mere for flere.

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Budgetlægningsprocedure for perioden 2026 - 2029

Sagsnr: 24-025334

Budgetlægningsproceduren for perioden 2026 – 2029 sendes til orientering. Budgetlægningsproceduren, tidsplanen samt drifts- og anlægsrammer er godkendt i Økonomiudvalget den 4. februar 2025.

Den vedlagte procedurebeskrivelse handler om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2025.

Drifts- og anlægsrammer fremgår af side 6 og side 9-10.

Budgetlægningsproceduren indeholder en overordnet tidsplan samt procedure for:

• fastsættelse af budgetrammer
• proces for udarbejdelse af nye tiltag
• inddragelse af MED
• politisk behandling af budgettet
• hvad der sker efter budgetvedtagelsen
• overordnet tidsplan

Den vedlagte budgetprocedure viderefører i store træk processen fra sidste års budgetlægning. Økonomiudvalget vedtog, at der ikke udarbejdes et nyt råderumskatalog, men såfremt der skulle vise sig behov kan der henvises til det tidligere, ikke-anvendte råderumskatalog. Derudover vedtog Økonomiudvalget, at forslag til nye tiltag skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Demografijusteringer fremlægges uden kompenserende finansieringsforslag.

Økonomisk politik

I forbindelse med godkendelse af budgetlægningsproceduren er der fastsat følgende økonomisk politik:

• Kassebeholdning efter kassekreditreglen ekskl. deponeringer skal være minimum 250 mio. kr.
  – det vil sige fortsat fokus på robust økonomi.
• Den af KL udmeldte vejledende anlægsramme overholdes.
• Den af KL udmeldte andel af rammen for serviceudgifter overholdes.
• Der budgetlægges ikke med kassetræk.

MED-proces  

Jævnfør tidsplanen skal fagudvalgene i februar måned drøfte budgetprocessen inden for udvalgets område herunder mødeaktivitet med FagMED i april måned 2025. Derudover skal fagudvalget indhente høringssvar fra FagMED til de forslag som fagudvalget påtænker at fremsende til budgetkonferencen. Høringssvar til de enkelte forslag skal ikke påføres skemaerne, men det fremsendte høringssvar vedlægges det øvrige budgetmateriale, der skal afleveres senest den 20. juni 2025. Der er ingen formkrav til høringssvar. Forslag, der omhandler administrationen, skal fremsendes til det koordinerende administrationsMED senest den 4. juni 2025 kl. 12.00. Informationsmødet med Byrådet om budgetsituationen er fastsat til tirsdag den 12. august 2025 efter byrådsmødet.

Af budgetproceduren for 2026-2029 fremgår det, at der skal holdes møde med FagMED i april måned 2025. 

Mødet med FagMED Dagtilbud og Undervisning og FagMED Børn og Familie foreslås afholdt den 31. marts 2025 efter følgende plan: 

kl. 10.15-11.45 - FagMED Børn og Familie 

kl. 12.00-13.30 - FagMED Dagtilbud og Undervisning

Forslag til dagsorden: 

1. Udvalgsformand Kristian Andersen byder velkommen og rammesætter mødet.
2. FagMED's signaler og "gode råd" til Børne- og Familieudvalget til brug ved det videre budgetarbejde.
   Dialog om forståelse af det fremlagte.

De to FagMED opfordres til at holde formøde. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

1. at "Budgetlægningsproceduren for perioden 2026 - 2029" tages til efterretning
2. at budgetprocessen drøftes i udvalget herunder fastsættelse af mødeaktivitet i april måned med FagMED
3. at udvalget giver de første indikationer til administrationen om budgetønsker til de fremtidige budgetdrøftelser
4. at mødet med de to FagMED holdes mandag den 31. marts 2025 i tidsrummet fra kl. 10.15-13.30
5. at Udvalget drøfter, om der er konkrete emner, de ønsker belyst med henblik på budgetlægningen. 

• Budgetlægningsprocedure 2026 - 2029 godkendt af Økonomiudvalget 04.02.2025
• Tidsplan for budgetlægning 2026 - BFU - webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling og afgav signaler til konkrete emner, der ønskes belyst i forbindelse med budgetlægningen.

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Opfølgning på Børn og Unge Topmødet 2025

Sagsnr: 24-025833

Årets Børn & Unge Topmøde blev holdt med temaet Flere veje til stærke fællesskaber for børn og unge.

Opfølgning på Børn & Unge Topmødet 2025.

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget følger op på Børn og Unge Topmødet 2025. 

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget følger op under punktet "Gensidig orientering" på næste møde.

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Budgetopfølgning pr. 31. januar 2025 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 24-024914

Budgetopfølgningen pr. 31. januar 2025 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:

• Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 4,0 mio. kr.
• Børn og Familie - merforbrug på 3,3 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

'*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats. 

Mindreforbruget på 4,0 mio. kr. skyldes følgende: 

• mindreforbrugpå 1,0 mio. kr. som følge af færre elever på specialundervisningstilbud på skoler uden for kommunen
• mindreforbrugpå 5,1 mio. kr. til elever på FGU forløb. Forventningen til udgiften i 2025 er afsat ud fra afregningerne i 2024
• merforbrug på 1,5 mio. kr. som følge af, at antallet af STU-elever er højere end budgetlagt. 
• merforbrug på 0,6 mio. kr. som følge af at antallet af elever der undervises i folkeskoler uden for kommunen er stigende. 

Børn og Familie

Merforbruget på 3,3 mio. kr. skyldes følgende:

• merforbrug på 6,050 mio. kr. til anbringelsesområdet inklusiv indarbejdet reduktion af anbringelsesbudgettet på 7,6 mio. kr. Merforbruget skal finansieres via de tiltag, der er igangsat med investeringsstrategien. Resultaterne vil løbende blive medtaget i de månedlige budgetopfølgninger. Der er nedsat en styregruppe, der blandt andet skal følge op på den forventede reduktion.
• mindreforbrugpå 1,4 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger. Mindreudgifterne skyldes færre aflastningsforanstaltninger end forudsat ved budgetlægningen. 
• mindreforbrugpå 1,35 mio. kr. til enkeltydelser og tabt arbejdsfortjeneste

Ved tidligere budgetopfølgninger er det oplyst, at arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat, men virkningen af tiltagene tager længere tid end forventet. Dog viser det sig, at arbejdet med at planlægge strategiforløbet giver en øget og ny tværorganisatorisk fokus på mulighederne på området, og at konsekvenserne heraf indgår i den ordinære opfølgning på området. Dette gør sig fortsat gældende. Dermed er den indarbejdede reduktion på 7,6 mio. kr. fortsat medtaget i budgetopfølgningen som et merforbrug.

Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. januar måned 2025 vil være 127 anbringelser. Det er 3 mere end budgetlagt. Forventningen til antallet af anbringelser hele året er på nuværende tidspunkt opgjort til 122,5 helårsanbringelse. Derfor forventes anbringelsesbudgettet at udvise et mindreforbrug på 1,55 mio. kr.

Administrationens forventning til anbringelsesudgifterne i 2025 er vedlagt som bilag.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetopfølgningen pr. 31. januar 2025 for det samlede Børne- og Familieudvalg ser således ud inklusiv de decentrale enheder:

Afrapporteringen for de decentrale enheder foregår 1. gang med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025. Indtil da vil forudsætningen i budgetopfølgningerne være, at der vil være balance mellem forventet forbrug og budget.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Gensidig orientering

Sagsnr: 24-025729

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene. 

2.
Henvendelse fra forældrebestyrelse.

3. 
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget. 

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Henvendelse fra forældrebestyrelsen i børnehaven, Gl. Kongevej, Videbæk

• Niels Kristian Larsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.