Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Kongevejen 46, 6950 Ringkøbing - Nedrivning af bevaringsværdig kontorbygning

Sagsnr: 24-015624

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse til at nedrive en bygning med bevaringsværdi 4 på ejendommen Kongevej 46, Ringkøbing.

Ansøgning

Sagen blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 22. oktober 2024, hvor udvalget besluttede at udsatte sagen med henblik på yderligere udredning. Ansøger har indsendt et revideret projekt på ejendommen. Bilag 4. 

Ringkøbing-Skjern Boligforening har som ejer af ejendommen, søgt om tilladelse til nedrivning af alle bygninger på ejendommen Kongevejen 46, 6950 Ringkøbing.

Boligforeningen ansøger om at anvende Kongevejen 46 til boligformål ved opførelse af to dobbelthuse med hver to boliger, i alt fire boliger, samt tilhørende parkering og friareal på egen grund, jf. bilag 1, revideret projekt jf. bilag 4. 

For at realisere dette projekt planlægger boligforeningen at nedrive hovedbygningen, som igennem en årrække har haft funktion som deres primære kontorbygning, for at skabe plads til det ene af dobbelthusene.

Boligforeningen begrunder nedrivningen med, at en renovering af bygningen vil være for omfattende. Taget skal udskiftes, bygningen trænger til omfugning, og der er problemer med indtrængende vand i kælderen, hvilket har forværret indeklimaet på grund af den dårlige klimaskærm. Dertil vurderer de, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at renovere ejendommen, så den opfylder de moderne krav til boliger.

Boligforeningen oplyser, at de ønsker at opføre en ny bygning i samme stil som den eksisterende, med facade ud mod vejen. De mener, at det nye byggeri vil passe ind i området og understøtte det kulturhistoriske miljø.

Hovedbygningen som ønskes nedrevet er opført i 1898, og har en bevaringsværdi på 4.

Bygningers bevaringsværdi vurderes ud fra fem kriterier: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. De tildeles en karakter fra 1 til 9, hvor 1-3 angiver høj bevaringsværdi, 4-6 middel og 7-9 lav. Bevaringsværdien siger dog ikke noget om husets brugsværdi.

Ejendommen ligger ikke indenfor bevaringsområdet i Ringkøbings bymidte, og er ikke omfattet af en bevarende lokalplan.

Ifølge bestemmelserne i kommunerammeplanen, skal bygninger med en bevaringsværdi fra 1-4 forelægges Teknik- og Miljøudvalget til afgørelse af, om man er indstillet på en nedrivning af bebyggelsen.

Høringer

Sagen har været sendt til udtalelse ved Ringkøbing Bevaringsforening. De har udtalt, at det ikke kan anbefales, at der meddeles tilladelse til nedrivning, jf. bilag 2

Administrationen har fremlagt Bevaringsforeningens udtalelse for ansøgeren, og hørt om de har yderligere bemærkninger til sagen.

Ansøgeren er enig i at bevare Kongevejens historiske karakter og ønsker derfor at opføre en ny bygning, der ligner den eksisterende i stil og placering. De fastholder dog ønsket om nedrivning, da en renovering vurderes som for dyr og urealistisk. Ejendommen, tæt på bymidten, vil blive attraktiv for ældre med lejemål i stueetagen, og det nye byggeri vil have et lavt klimaaftryk og sundt indeklima. Selvom en renovering giver mindre CO2-belastning nu, vil nybyggeriet have et lavere aftryk over de næste 100 år.

Administrationen vurdering

Administrationen har besigtiget ejendommen og bemærker, at hovedbygningen er i dårlig stand.

Taget af naturskifer er slidt og trænger til udskiftning, og der er tegn på, at tagkonstruktionen muligvis skal udskiftes. Murværket er præget af skader og ændringer, og fugtproblemer er opstået både på grund af efterisolering indefra og opstigende fugt fra fundamentet. Indeklimaet er dårligt, selvom der er mekanisk udluftning, og der er risiko for yderligere fugtrelaterede problemer, hvis bygningen omdannes til boligformål. Kælderen er udsat for vandindtrængning, som holdes nede af en pumpe. Administrationen besigtigelse er yderligere beskrevet i bilag 3.

Det er administrationens vurdering, at en omfattende renovering vil være nødvendig, men det kan medføre, at bygningens bevaringsværdige detaljer forsvinder, og problemet med fugt vil muligvis fortsætte. 

Sagen omhandler, om hovedbygningen med en bevaringsværdi på 4 kan tillades nedrevet. Hvis udvalget ønsker at afslå nedrivningen, kræver det en lokalplan, som forhindrer nedrivning, i henhold til Planloven. Et afslag kan ske via et §14-forbud, men det skal følges op med en lokalplan inden for et år.

Derudover kan et forbud medføre, at kommunen bliver forpligtet til at overtage ejendommen.

Hvis et §14-forbud anbefales, skal sagen videre til Økonomiudvalget.

Planlovens §14.

Som nævnt i sagsfremstillingen, kan en endelig afgørelse om afslag på en ansøgning om
nedrivning betyde, at kommunen kan blive overtagelsespligtig på ejendommen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at der meddeles nedrivningstilladelse.

• TMU - Bilag 4 - Nye tegninger Ringkøbingdetaljer.pdf
• TMU_Bilag 3_1 - Billeder fra administrationens besigtigelse
• TMU - Bilag 3 - Administrationens beskrivelse efter besigtigelse
• TMU - Bilag 2 - Bevaringsforeningens bemærkninger
• TMU - Bilag 1 - Tegningsmateriale, nyt projekt

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Lov om Boligforhold

Sagsnr: 24-024541

Formålet med dagsordenspunktet er en stillingtagen til, om Lov om Boligforhold skal finde anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lov om boligforhold giver byrådet mulighed for at anvende hele loven eller dele af loven. En beslutning gælder 4 år ad gangen.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere anvendt Boligreguleringslovens regulering i kap. VII, som i dag er erstattet af Lov om Boligforhold kapitel 1 og 2.

Lovgrundlaget giver mulighed for: 

• regulering af nedlæggelse af boliger (§ 46),
• Max 1 bolig per husstand per kommune (§ 47),
• at pålægge bopælspligt (§ 48),
• at udstede flexboligtilladelser (§ 50),
• Beboermaksimum (max. 2 personer per beboelsesrum) (§ 52a)

Den seneste beslutning om anvendelse af boligreguleringsloven udløb i september 2023. Sagen blev udskudt med henblik på en nærmere undersøgelse af lovens betydning i kommunen. Administrationen har gennemført denne undersøgelse, hvorfor sagen nu genbehandles.

Nedlæggelse af boliger
Bestemmelsen giver i visse tilfælde kommunen mulighed for at forhindre uønsket nedlæggelse af boliger. 

Max. 1 bolig per kommune
Dette giver kommunen mulighed for at forhindre, at en husstand opkøber en nærliggende ejendom, med det primære formål at udleje den til ferieformål.

Bopælspligt
Bopælspligten fremgår af lovens § 5 og forudsætter, at kommunen fører en liste over boligsøgende i kommunen, således at kommunen kan lade indsætte en boligsøgende, hvis boligen har været ledig i længere tid. Finder kommunen ikke en boligsøgende at indsætte i boligen inden for få uger, kan reglerne om bopælspligt ikke håndhæves. 

Flexbolig
En flexboligtilladelse ophæver bopælspligten på en ejendom, så den må benyttes til ferie- og fritidsformål. Flexboligtilladelsen er til ejeren og ejerens nærmeste families primære brug. En flexbolig kan derudover udlejes til ferieformål efter sommerhuslovens regler. Det er kommunen, der meddeler flexboligtilladelse, men det er Plan- og Landdistriktsstyrelsen der er myndighed i forbindelse med udlejning til ferieformål.

Der er to typer flexboligtilladelser. En personlig tilladelse eller en tilladelse der gives til
ejendommen.

• Den personlige tilladelse udløber ved førstkommende ejerskifte, eller hvis ejendommen
  tages i brug til helårsbeboelse.

• En tilladelse der gives på en ejendom er permanent. En sådan tilladelse bortfalder først, hvis
  ejendommen tages i brug til helårsbeboelse.

I Ringkøbing-Skjern Kommune meddeles kun personlige tilladelser, der udløber ved ejerskifte, eller når boligen igen tages i brug som helårsbolig.

Flexboligtilladelser kan i dag også udstedes efter Planlovens § 41 a. Flexboligtilladelser gives aktuelt i kommunen efter udløb af bestemmelserne i Boligreguleringsloven (i dag Lov om Boligforhold), efter  Planlovens § 41 a.

Beboermaksimum
Dette giver eksempelvis mulighed for at forhindre, at en stor familie flytter ind i en etværelses
lejlighed.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Lov om Boligforhold ikke finder anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationens begrundelse er, at kommunen ikke vil kunne håndhæve Lov om Boligforhold gennem en liste over boligsøgende og dermed ikke kan håndhæve bopælspligt. Derudover er administrationen ikke bekendt med eksempler, hvor lovens andre bestemmelser har været anvendt eller ønsket anvendt, når der ses bort fra fleksboligtilladelser, som fortsat kan reguleres gennem Planloven.

Lov om Boligforhold

Planloven

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Lov om Boligforhold fortsat ikke finder anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Praksisændring i forhold til udstedelse af flexboligtilladelser

Sagsnr: 23-016806

Formålet med dagsordenen er en politisk stillingtagen til, om Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at ændre praksis for udstedelse af flexboligtilladelser.  

Flexboligordningen
Flexboligordningen blev indført i 2013 og havde til formål at fremme efterspørgslen efter overskydende helårsboliger i landdistrikterne ved at give kommunerne mulighed for at lempe bopælspligten for helårsboliger. En flexboligtilladelse giver boligejer mulighed for at bruge sin helårsbolig som fritidsbolig og vished om, at flexboligen igen må tages i brug som helårsbolig uden yderligere tilladelser.

Flexboligtilladelser kan meddeles efter Planlovens § 41a eller Lov om Boligforhold § 5. Sidstnævnte giver ikke kommunen mange muligheder for at meddele afslag på ansøgning om flexboligtilladelse. Se dagsordenspunkt "Lov om Boligforhold" hvor administrationen indstiller, at Lov om Boligforhold kap. I og II ikke skal anvendes i Ringkøbing-Skjern Kommune. Planloven giver kommunen rig mulighed for selv at sætte retningslinjer for, hvor og hvornår der meddeles flexboligtilladelse.

Ferieudlejning
En flexboligtilladelse har ingen indflydelse på, i hvilket omfang en bolig må udlejes til ferie-/fritidsformål, da alle boliger, der ikke udelukkende er til helårsbeboelse, kan udlejes til ferie-/fritidsformål op til 41 uger om året. 

* Grænsen på 30 dages udlejning til ferie-/fritidsformål gælder, hvis udlejningen sker uden om et udlejningsbureau. Hvis udlejningen sker via et udlejningsbureau er grænsen 100 dage om året. 

Nuværende praksis
Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler ikke flexboligtilladelse til:

1. Helårsboliger i områder, der er lokalplanlagt til helårsbeboelse.
   En flexbolig vil være i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser - et forhold, der ikke kan dispenseres fra. 
2. Helårsboliger i erhvervsområder.
   En flexbolig i et erhvervsområde kan påføre de omkringliggende virksomheder skrappere krav i forhold til støj sammenlignet med en almindelig helårsbolig. 
3. Helårsboliger i sommerhusområder.
   En flexbolig kan altid ændres tilbage til helårsbeboelse. I områder, der er planlagt til sommerhusformål tilstræbes, at boliger anvendes til ferie- og fritidsformål - ikke helårsbeboelse. Derfor bør boliger i sommerhusområder ændres til sommerhuse, så de ikke senere kan ændres tilbage til helårsboliger. 
4. Landbrugsejendomme med bopælspligt jf. Landbrugsloven.
   Bopælspligten er ikke opfyldt på en flexbolig. 
5. Boliger, der ikke har været benyttet til helårsbeboelse i mindst 2½ ud af de seneste 5 år.
   Kravet har til formål at sikre, at der kun meddeles flexboliger til boliger, der er fuldt ud ibrugtaget. Derved undgås, at boliger opføres som helårsboliger og fluks ændres til flexboliger/fritidsboliger, hvorved der opstår spredt feriehusbebyggelse rundt om i kommunen. Hvis boligen har en gældende flexboligtilladelse fornys den som udgangspunkt, selvom ejendommen ikke opfylder kravet om 2½ års anvendelse til helårsbeboelse ud af de seneste 5 år.

Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler kun personlige flexboligtilladelser, der bortfalder ved ejerskifte, eller når boligen igen tages i brug til helårsbeboelse. Kommunen har mulighed for at tidsbegrænse flexboligtilladelser, samt at lade flexboligtilladelser følge boligen.

Forslag til fremtidig praksis
Når en bolig ændrer anvendelse, for eksempel fra helårsbolig til ferie-/fritidsbolig eller omvendt, kræver det byggetilladelse. Hvis boliger ligger i landzone kræver det også landzonetilladelse. En flexbolig er undtaget fra dette krav. Med en flexboligtilladelse kan en helårsbolig ændres til ferie-/fritidsbolig uden byggetilladelse og landzonetilladelse (kun relevant hvis boligen ligger i landzone). Ligeledes kan en flexbolig ændres tilbage til helårsbolig uden byggetilladelse og landzonetilladelse (kun relevant hvis boligen ligger i landzone). 

En flexboligtilladelse i byzone giver, efter administrationens vurdering, ingen fordele. Der er ikke krav om, at en bolig i byzone benyttes til helårsbeboelse med mindre det er bestemt i en lokalplan, og i så fald kan der ikke meddeles flexboligtilladelse, da det vil være i strid med lokalplanens bestemmelser. 

Sommerhusområder skal anvendes til sommerhuse og ikke flexboliger, der kan ændres tilbage til helårsboliger. Derfor anbefaler administrationen, at der ikke fremover meddeles flexboligtilladelse i byzone og sommerhusområde. 

Administrationen anbefaler, at praksis for udstedelse af flexboligtilladelser i landzone lempes til, at boligen skal have været benyttet til helårsbeboelse i mindst 2½ år i boligens levetid - og ikke blot set over de seneste 5 år. Derved sikres fortsat, at nyopførte helårsboliger ikke straks ændres til ferie-/fritidsboliger, men der gives større frihed til, at gamle boliger i landzone kan ændres til ferie-/fritidsbolig - også selvom de har stået tomme i en årrække. Administrationen anbefaler, at såfremt en ny bolig opføres på samme sokkel, som en gammel bolig, der har været benyttet til helårsbeboelse i mindst 2½ år, kan den nyopførte bolig få flexboligtilladelse, hvis der ikke er andre forhold, der taler i mod en flexboligtilladelse. Derved kan bygningsmassen i landzone holdes i god stand uden at øge bygningsmassen, og muligheden for helårsbeboelse fastholdes. 

Boliger i landzone kan ændres fra helårsbolig til ferie-/fritidsbolig uden landzonetilladelse. Det kræver dog en byggetilladelse. Derimod kræver det landzonetilladelse, at ændre ferie-/fritidsboligen tilbage til helårsbolig. For at kunne opnå landzonetilladelse til anvendelse til helårsbolig skal boligen opfylde det nyeste bygningsreglements energikrav. Det er derfor fordelagtigt for boligejer at få flexboligtilladelse, da boligen kan ændres tilbage til helårsbeboelse uden landzonetilladelse - og dermed uden at skulle opfylde det nyeste bygningsreglements energikrav.

Kommunen har mulighed for at lade flexboligtilladelser følge boligen frem for boligejer. En sådan ændring kan spare kommunen yderligere ressourcer. Administrationen anbefaler dog, at flexboligtilladelser fortsat skal følge boligejer. Derved har Kommunen bedre mulighed for at regulere udviklingen i flexboliger. 

Planloven

Ingen bemærkninger

En mere lempelig praksis for udstedelse af flexboligtilladelser i landzone kan medvirke til, at flere boliger fastholder muligheden for at kunne benyttes til helårsbeboelse. 

Administrationen vil spare ressourcer, hvis der ikke længere meddeles flexboligtilladelse i byzone. Hvis praksis ændres, så der i landzone kigges på hele boligens levetid i stedet for kun de seneste fem år kan administrationen hurtigere og nemmere træffe afgørelse.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at:

1. Der meddeles flexboligtilladelse i landzone, hvis boligen har været benyttet til helårsbeboelse i mindst 2½ år set over boligens levetid
2. Ved renovering af helårsboliger i landzone, der indebærer fuld nedrivning/ombygning, hvor den nyopførte bolig er opført inden for den gamle sokkel, meddeles flexboligtilladelse, hvis den gamle, nedrevne bolig har tjent som helårsbolig i mindst 2½ år, og øvrige forhold ikke taler i mod en flexboligtilladelse
3. I byzone og sommerhusområder meddeles der ikke flexboligtilladelse
4. Øvrig praksis for udstedelse af flexboligtilladelser fastholdes

Ingen bilag.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med den tilføjelse, at udvalget fortsat ønsker at få forelagt sager om flexbolig i landsbyer med landzonestatus og offentlige institutioner.

Niels Rasmussen ønskede at følge administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Anmodning om igangsætning af temalokalplan for regulering af flexboliger i Hvide Sande

Sagsnr: 22-011141

Formålet med dagsordenspunktet er, at beslutte, om udarbejdelse af temalokalplan for regulering af flexboliger i Hvide Sande, skal igangsættes.  

Baggrund
Flexboliger er blevet populære. Nogen køber en flexbolig som en pendlerbolig eller for at bo midlertidigt i et område, før de beslutter, om de ønsker at bosætte sig permanent. Andre køber flexboliger for at bruge og/eller udleje dem som ferieboliger. En flexbolig er ofte billigere end et sommerhus. En flexbolig henvender sig til et bredere kundegrundlag, da den kan benyttes som en helårsbolig eller som en fritidsbolig. En høj koncentration af flexboliger, der benyttes til ferieudlejning, kan have en negativ betydning for det lokale sammenhold og naboskab, samt tilslutning til lokale institutioner, skoler med videre.

Antallet af flexboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune er steget støt de seneste år. Koncentrationen af flexboliger er særlig høj i Hvide Sande, hvor 129 af Kommunens 250 registrerede flexboliger findes. Se overblik over flexboliger i Hvide Sande i bilag 1. 

Hvordan kan kommunen regulere om boliger anvendes til ferieudlejning?
Kommunen har to muligheder for at regulere i hvor høj grad helårsboliger anvendes som ferie-/fritidsboliger. Det kan enten ske ved at indføre generel bopælspligt jf. Lov om Boligforhold eller ved at regulere et områdes anvendelse med lokalplan. 

Planloven giver kommunen rig mulighed for selv at sætte retningslinjer for hvor og hvornår der meddeles flexboligtilladelse, men det har ingen betydning for omfanget af feriehusudlejning i byzone. Se nærmere om udlejningsregler i dagsordenspunktet "Praksisændring i forhold til udstedelse af flexboligtilladelser". 

Som nævnt i dagsordenspunkt "Lov om Boligforhold" vurderer administrationen, at kommunen ikke kan håndhæve bopælspligten i Lov om Boligforhold, da det kræver en liste over boligsøgende. Bopælspligten indebærer, at boligejer har pligt til at sikre, at boligen anvendes til helårsbeboelse mindst 180 dage om året. En helårsbolig må udlejes op til 100 dage om året, hvis udlejningen sker via et udlejningsbureau, se nærmere om udlejningsregler i dagsordenspunktet "Praksisændring i forhold til udstedelse af flexboligtilladelser". 

Den anden mulighed for at regulere helårsboligers anvendelse til ferie- og fritidsformål er ved at lave lokalplaner, der bestemmer, at afgrænsede områder kun må anvendes til helårsbeboelse. Denne mulighed uddybes nedenfor. 

Hvad kan en temalokalplan regulere?
En temalokalplan adskiller sig fra en almindelig lokalplan ved kun at regulere et enkelt tema som for eksempel helårsbeboelse eller skiltning. En lokalplan medfører ikke handlepligt. Lovligt eksisterende forhold kan fortsætte uagtet den nye lokalplans bestemmelser. Flexboligtilladelser, der allerede er udstedt, vil derfor fortsat være gældende, indtil de naturligt bortfalder ved ejerskifte, eller hvis flexboligen igen tages i brug til helårsbeboelse. Kommunen vil ikke kunne meddele nye flexboligtilladelser inden for temalokalplanens afgrænsning, når temalokalplanen er vedtaget.  

Temalokalplanens afgrænsning
Administrationen anbefaler, at temalokalplanen med forbud mod flexboliger afgrænses til at omfatte:

• alle kommuneplanrammelagte boligområder samt blandede bolig- og erhvervsområder nord for slusen
• bymidteafgrænsningen syd for slusen
• kommuneplanramme 23bo060 øst for Østergade syd for slusen

Administrationens forslag til afgrænsning er vist på bilag 2.

Afgrænsningen læner sig op ad helhedsplanen for Hvide Sande, hvoraf det fremgår, at:

"I borgerdialogen under helhedsplanens udarbejdelse har holdningerne til fleksboliger været delte, men det generelle billede er, at der har været mange positive tilkendegivelser i forhold til, at fleksboliger bør være en mulighed i en del af byen. Generelt er der blevet peget på søndersiden af byen/delområder på søndersiden samt på Karen Brands vej som relevante i forhold til fleksboliger. Generelt har der også været enighed om, at flexboliger enten skal begrænses eller helt skal undgås på nordsiden i byen."

Administrationen vurderer, at det er en fordel at koncentrere helårsboliger i afgrænsede områder for at undgå villaveje, hvor halvdelen af boligerne er flexboliger. Derved opnås en tydeligere adskillelse af turistprægede områder og områder til helårsbeboelse. 

Generelt er boligerne syd for slusen ældre og forholdsvis små, hvorfor de er mindre egnede til helårsbeboelse. Derfor anbefaler administrationen, at der her skal være mulighed for anvendelse til flexbolig. Det gælder dog ikke inden for kommuneplanramme 26bo060 øst for Østergade. Boligerne her er større og nyere og ligger i første række til Ringkøbing Fjord, hvorfor administrationen vurderer, at der ikke er risiko for, at boligerne vanskeligt kan sælges til helårsbeboelse. Administrationen anbefaler derfor, at boligerne øst for Østergade omfattes af temalokalplanen, så der ikke er mulighed for flexbolig.

Boliger inden for bymidteafgrænsningen bør efter administrationens vurdering ikke benyttes som flexboliger. Bymidten bør fastholdes til helårsbeboelse for at understøtte liv hele året rundt, samt fastholde boliger tæt på arbejdspladser knyttet til detailhandlen. På grund af den centrale beliggenhed vurderer administrationen, at risikoen for at boligerne ikke kan sælges til helårsbeboelse er lav. Administrationen anbefaler derfor, at boligerne inden for bymidteafgrænsningen omfattes af temalokalplanen, så der ikke er mulighed for flexbolig. 

Boliger i centerområder uden for bymidteafgrænsningen vil stadig have mulighed for flexboligtilladelse.

Dele af lokalplanafgrænsningen er allerede omfattet af lokalplaner, der begrænser områdernes anvendelse til helårsbeboelse. Se bilag 3. Administrationen anbefaler, at disse områder tages med i temalokalplanens afgrænsning, selvom det ikke vil ændre på områdernes anvendelse. Temalokalplanen vil derved give et samlet overblik over de områder i Hvide Sande, der fastlægges til helårsbeboelse. 

Hvis der på et senere tidspunkt udarbejdes ny lokalplan for et område, der er omfattet af temalokalplanen, har Byrådet mulighed for at aflyse temalokalplanen for det givne område i forbindelse med vedtagelse af den nye lokalplan for derved at åbne mulighed for flexboliger.

Ved nye lokalplaner uden for temalokalplanens afgrænsning har Byrådet mulighed for at stille krav om, at området kun må benyttes til helårsbeboelse.

Årgab
Administrationen har modtaget flere ansøgninger om flexboligtilladelser ved Karen Brands Vej i Årgab. Administrationen har meddelt afslag, fordi lokalplan nr. 1 fastsætter områdets anvendelse til helårsbeboelse. Resten af Årgab er udlagt til sommerhusområde. Administrationen anbefaler, at der åbnes op for mulighed for flexboliger inden for lokalplanområdet, se bilag 4. Begrundelsen herfor er, at Årgab er præget af sommerhuse til ferie- og fritidsformål, samt at der ikke er nogen lokale serviceudbud eller faciliteter, som for eksempel skoler, der fordrer helårsbeboelse. Administrationen vurderer, at denne ændring bedst gennemføres med et særskilt lokalplantillæg til lokalplan nr. 1 frem for at inkludere området i temalokalplanen. Administrationen anbefaler, at delvis aflysning af lokalplan nr. 1 igangsættes for at give mulighed for anvendelse til flexbolig.

Den videre proces
Temalokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen og kræver derfor ikke udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Teknik- og Miljøudvalget har kompetence til at igangsætte udarbejdelse af lokalplaner, godkende lokalplanforslag og vedtage lokalplaner endeligt. Teknik- og Miljøudvalget kan overveje om sagen er så kompleks og/eller politisk, at den bør drøftes i det samlede byråd. 

Administrationen anbefaler, at der indkaldes ideer og forslag til afgrænsning af temalokalplanen. Varigheden for indkaldelse af ideer og forslag sættes til fire uger. Administrationen vil i den forbindelse afholde mindst to informationsmøder i byen, hvor borgerne har mulighed for at komme forbi til en snak om, hvad den eventuelle ændring kan få af betydning for dem.

Administrationen forventer, at der vil komme mange ideer og forslag til afgrænsning af temalokalplanen og anbefaler derfor, at Teknik- og Miljøudvalget tager fornyet stilling til temalokalplanens afgrænsning umiddelbart efter afslutningen af perioden for indkaldelse af ideer og forslag. 

Administrationen vil derefter udarbejde lokalplanforslag, der skal godkendes politisk, før det sendes i offentlig høring i 4 uger. Udvalget kan beslutte, om der skal afholdes borgermøde i den forbindelse.

Temalokalplanen skal miljøscreenes, men administrationen forventer ikke, at den skal miljøvurderes. 

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Temalokalplanen har generelt ikke indvirkning på kommunens økonomi, men kan forventes at give færre ansøgninger i administrationen om flexboligtilladelser.

Hvis temalokalplan for regulering af flexboliger i Hvide Sande vedtages, vil der ikke fremadrettet kunne meddeles nye flexboligtilladelser inden for lokalplanafgrænsningen. Flexboligtilladelser, der allerede er meddelt, vil fortsat være gældende, indtil de naturligt ophører ved ejerskifte eller når ejendommen igen tages i brug til helårsbeboelse. Dermed vil antallet af flexboliger i Hvide Sande falde over tid. Temalokalplanen forhindrer ikke boligejer i at lade sin bolig stå ubeboet. Boliger inden for temalokalplanens afgrænsning vil fortsat kunne lejes ud efter Sommerhuslovens § 5, der indebærer, at boligejer kan udleje sin egen fulde helårsbolig op til 100 dage om året til ferie- og fritidsformål, forudsat at udlejningen sker via et udlejningsbureau. Til sammenligning kan flexboliger og sommerhus udlejes til ferie- og fritidsformål op til 41 uger om året. 

Mulighed for anvendelse som flexbolig kan have betydning for ejendommens værdi. Kan boligen alene anvendes til helårsbeboelse indskrænkes købergrundlaget, hvilket vil trække prisen i nedadgående retning. Omvendt kan det være mere attraktivt at købe en bolig til helårsbeboelse i et område, hvor der er forbud mod flexboliger og dermed en forventning om faste naboer og muligheder for et lokalt fællesskab.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter:

1. at igangsætte udarbejdelsen af en temalokalplan for regulering af flexboliger i Hvide Sande med den viste afgrænsning
2. at Teknik- og Miljøudvalget tager fornyet stilling til temalokalplanens afgrænsning efter indkaldelsen af ideer og forslag
3. at igangsætte delvis aflysning af lokalplan nr. 1 i Årgab med henblik på at åbne mulighed for flexboliger

• Bilag 1: Flexboliger i Hvide Sande 2023
• Bilag 2: Afgrænsning af temalokalplan
• Bilag 3: Flexboligforbudsområder
• Bilag 4: Afgrænsning af lokalplan nr. 1, Årgab

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Anmodning om igangsætning af plangrundlaget for et erhvervsområde med PtX-anlæg ved Stovstrup

Sagsnr: 23-013100

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til erhvervsformål med mulighed for Power-to-X-anlæg ved Stovstrup. 

Ansøgning om integreret energipark med Power-to-X (PtX)
Der er indkommet en ansøgning om at få udarbejdet en planlægning, der muliggør etablering af et PtX-anlæg med en samlet kapacitet på op til 200 MW elektrolyse på et ca. 72 ha stort areal, beliggende ved Stovstrup øst for Tarm. PtX-anlægget forventer primært produktion af brint og e-methanol.

Plangrundlaget skal derfor muliggøre etablering af en produktionsvirksomhed, herunder kemisk industri med tilhørende tekniske anlæg og administrationsbygninger med videre. Se bilag 1 med ansøgning.

Ansøger lægger endvidere op til, at det ansøgte område til PtX eventuelt kan indgå i en samlet planlægning, for udbygning med erhverv i området. Ansøger anfører, at muligheden for en eventuel fremtidig udbygning af PtX-anlægget bør indgå, sammen med eventuelt andre erhvervstyper i en del af planområdet. Det kan for eksempel omhandle muligheden for relevante ”synergi”-erhverv som PtX-anlægget ville kunne indgå i gennem ressourcemæssige partnerskaber med for eksempel overskudsvarme, brint eller e-methanol.  Den samlede planlægning vil desuden kunne tage højde for udnyttelse af planområdet med vejadgange, regnvandsbassiner med videre i forhold til områdets beskyttet natur, fortidsmindelinjer med videre.

Ansøgningen er et supplement til en række ansøgninger om solceller og vindmøller, som ansøger ønsker skal levere strøm til PtX-anlægget. Hermed skaber ansøgningerne samlet set en integreret energipark med PtX, som tilføres strøm fra op til 200 MW landvind og ca. 1.000 ha solceller.

Ansøgningerne om solceller og vindmøller er behandlet på byrådsmødet den 8. oktober 2024, hvor byrådet udvalgte et antal VE-ansøgninger, der skal indgå i en bearbejdningsfase med henblik på at igangsætte konkret planlægning for de enkelte ansøgningsområder.

Ansøgningerne er en konkret opfølgning på Byrådets behandling af konceptansøgning om Megaton energipark den 15. august 2023. Der henvises til referat fra byrådets møde.

Realisering af det ansøgte er ikke afhængig af at få adgang til havvind eller tilkobling til kommenende brintforbindelse.

Planforhold
Det ansøgte ligger indenfor potentielt område til erhvervsformål og i tilknytning til rammeområde 47er097, som er forbeholdt energikrævende virksomheder.

Det ansøgte ligger desuden i tilknytning til rammeområde 47rf091, som er udlagt til rekreativt område. Lidt syd for ligger rammeområde 00ta121, som er udlagt til teknisk anlæg i form af biogasanlæg, som ikke er udnyttet. Vest for området ligger rammeområde 00rf177, som er udlagt til skydebane. Se oversigtskort.

Der er behov for at ændre afgrænsningen af rammeområde 47er097 til at omfatte det ansøgte område til PtX-anlæg. Desuden skal rammebestemmelserne tilpasses, så den ønskede planlægning kan realiseres. Planlægningen vil ligeledes kræve udarbejdelse af en lokalplan for det ansøgte. Herunder forudsættes området overført fra landzone til byzone.

For at sikre oplyste og miljømæssigt forsvarlige beslutninger skal der laves miljøvurderinger med videre i forbindelse med planlægningen, se bilag 2 for nærmere oplysninger herom. Blandt andet skal planlægningen sikre, at der kan holdes de nødvendige respektafstande, da et PtX-anlæg må forventes at blive kategoriseret som en risikovirksomhed. Se bilag 3, som vurderer, at anlægget på det nuværende grundlag vil kunne placeres indenfor det ansøgte areal, så det ikke er til gene for eller medfører risiko for omgivelserne udenfor arealet.

 Figur 1: Oversigtskort over erhvervsområde ved Tarm. Området der er hvid ternet skraveret viser det ansøgte areal til PtX-anlæg, som ønskes lokalplanlagt. Hvid streg viser areal til erhvervsområde, som anbefales undersøgt.

Vurdering og anbefaling
Rammeområde 47er097 samt det potentielle område til erhverv er i 2020 indarbejdet i kommuneplanen for at reservere området til energikrævende erhverv, der har behov for en placering i tæt tilknytning til 400 kV højspændingsstation ved Stovstrup. Hensigten har været at tiltrække energikrævende virksomheder, herunder virksomheder, der arbejder med energilagring eller omdannelse af energi. Typen af virksomheder kan være datacentre eller lignende, men også virksomheder, der arbejder med energilagringsmetoder og omdannelse af el til f.eks. brint – såkaldte PtX-virksomheder, som typisk er optagede af en grøn profil.

Erhvervsområdet ved Stovstrup er derfor velegnet til det ansøgte PtX-anlæg. Det er endvidere administrationens vurdering, at den ansøgte placering tager hensyn til at holde nødvendige respektafstande til boligområder i Tarm by og højspændingsstationen.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes med foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer og forslag til planlægningen for det konkrete ansøgte.

Det er samtidig administrationens vurdering, at der er behov for at undersøge, hvordan et PtX-anlæg kan indgå i et samlet erhvervsområde, hvor der tages nødvendige hensyn til interesser i området. Herunder vurderer administrationen, at det bør undersøges, hvordan en samlet infrastruktur for området kan sikres, ligesom der skal sikres plads til eventuel fremtidig udvidelse samt øvrige erhverv i området.

Administrationen anbefaler derfor, at foroffentlighedsfasen benyttes til at administrationen undersøger, hvordan anlægget kan indpasses i et fremtidigt område til erhvervsformål med inddragelse af erhvervsaktører. Herved gives der mulighed for, at byrådet efter foroffentlighedsfasen kan beslutte den konkret afgrænsning af det område, der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for, herunder om der skal kommuneplanlægges for et større område, end det ansøgte til PtX-anlæg.

Der henvises i øvrigt til bilag 2 med uddybende administrative bemærkninger.

Administrationen anbefaler:

• At området, der sendes i foroffentlig høring afgrænses som vist på figur 1.
• At der afholdes borgermøde i foroffentlighedsfasen.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Miljøbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
Godkendelsesbekendtgørelsen
Risikobekendtgørelsen
Lov om statsligt udpegede energiparker

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for PtX-anlægget, da det ansøgte areal skal overføres fra landzone til byzone, jævnfør planlovens § 47a. Ansøger har mulighed for at fraskrive sig kravet om overtagelsespligt.

Projektet kan foranledige anlægsudgifter til vejanlæg, byggemodning af områder med videre.  Udgifter hertil vil som udgangspunkt være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Byrådet sætter med Plan- og Udviklingsstrategien retning for en grøn omstilling med plads til PtX aktiviteter: Vi skal fremme PtX og de følgeindustrier, der kan opstå ved denne type anlæg. En stor del af energien, der produceres af kommunens vindmøller og solceller, kan og skal anvendes i PtX anlæg.

Det konkrete PtX-projekt, som er baggrunden for denne planlægning, er knyttet til ansøgers ønskede planlægning for 1000 hektar solceller og 30 landvindmøller. Planlægning for solcelleanlæg og vindmøller er dog ikke en del af denne planlægning.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Planlægningen for et område til Erhvervsformål med PtX anlæg ved Stovstrup igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i at ovenstående anbefalinger til planlægningen.

• Der afholdes en foroffentlig høring med et borgermøde.

• Bilag 1: Ansøgning
• Bilag 2: Notat uddybende administrative bemærkninger
• Bilag 3: Redegørelse for risiko forud for planlægning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en bemærkning om, at det skal vurderes, hvordan en samlet infrastruktur for området kan sikres. 

Jørgen Byskov og Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for etape 3 vedrørende udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm

Sagsnr: 23-000714

Formålet med dagsordenen er at beslutte, om aflastningscentrene i Skjern og Tarm skal udvides, så der bliver mulighed for plads til yderligere 7.500 m² nye butikker i Skjern samt 4.000 m² til nye butikker i Tarm. Dermed handler dagsordenspunktet om at igangsætte planlægningen for en tidligere besluttet etape 3 for udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm. Kort 1 og kort 2 viser etaperne for planlægningen af aflastningscentrene for Skjern og Tarm. 

Kort 1

Kort 2

Baggrund for planlægning

Udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm er blevet delt i flere etaper. Økonomiudvalget godkendte d. 12. september 2023 en opdeling af planlægningen af aflastningscentrene i Skjern og Tarm i 4 etaper. I 1. etape blev aflastningscenteret i Skjern udvidet med et areal langs Ringvejen og nord for rundkørslen, og der blev tilføjet yderligere 8.600 m² til nye udvalgsvarebutikker. 2. etape gav mulighed for en ny fastfoodrestaurant i aflastningscenteret i Skjern. Denne dagsorden forholder sig til etape 3, der omfatter en samlet planlægning for udvidelse af aflastningscentrene både i Skjern og Tarm.

Planmæssige forhold

Kort 3 og 4 viser afgrænsningen af aflastningscenteret i Skjern og Tarm sammen med kommuneplanrammerne i forslag til Kommuneplan 2025-2037. Derudover ses, hvilke lokalplaner der gælder for områderne. 

Kort 3: Aflastningscenter i Skjern

Kort 4: Aflastningscenter i Tarm

Planlægningen for etape 3 vil bestå af ét samlet kommuneplantillæg for begge aflastningscentre samt to lokalplaner, en for hvert aflastningscenter. Administrationen foreslår følgende afgrænsning:

Kort 5: Arealet vist med lilla er det nuværende aflastningscenter i Skjern. Aflastningscenteret foreslået udvidet med arealet vist med blåt. Den gule markering viser områder til erhvervsformål og butikker med særligt pladskrævende varer. Med den foreslåede ændring udvides mulighederne til også at omfatte alle typer af større udvalgsvarebutikker. Det blå område udenfor den gule markering har i dag ikke mulighed for butikker, men at blive en del af aflastningscenteret. Den hvide stiplede linje viser området, som den fremtidige lokalplan skal dække over.  

Kort 6: Arealet vist med lilla er det nuværende aflastningscenter i Tarm. Aflastningscenteret foreslået reduceret til en afgrænsning svarende til den hvidstiplede linje, der også viser den fremtidige lokalplanafgrænsning.

Skjern

Administrationen har modtaget et ønske om mulighed for at opføre en større udvalgsvarebutik på ca. 7.500 m² inden for afgrænsningen af etape 3 (udvidelsesarealet øst for Ferrodanvej og nord for Arnborgvej). Hvis det nye ønske om en større udvalgsvarebutik efterkommes med planlægningen for etape 3, vil det betyde, at der for resten af aflastningscentre kun vil være ca. 1.900 m² tilbage til nye butikker. For at sikre fortsat fleksibilitet og rummelighed i hele aflastningscenteret til flere butikker, anbefaler administrationen, at den samlede ramme til butiksformål i Skjern Aflastningscenter udvides med yderligere 7.500 m² til udvalgsvarebutikker, og at arealafgrænsningen af aflastningscenteret udvides, se kort 5.

Administrationen lægger op til, at nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdets arealer beliggende øst for Ringvejen skal have en størrelse på minimum 1.000m² og maksimum 7.500 m². I den nye planlægning præciseres det, at der må etableres fastfoodrestauranter i aflastningsområdet, og at restauranter og caféer ellers ikke er muligt indenfor aflastningsområdet.

Tarm

Området i Tarm er i Forslag til Kommuneplan 2025-2037 udlagt til centerområde med aflastningscenter til butikker, kontor- og serviceerhverv samt let industri og håndværk. Der skal udarbejdes en ny lokalplan, som erstatter den lokalplan, der gælder for området i dag. Planlægningen skal give mulighed for flere kvadratmeter til butikker.

Økonomiudvalget besluttede den 7. juni 2022 at udvide den samlede ramme til butikker i aflastningscenteret i Tarm, så der sikres en restrummelighed på 4.000 m² til nye butikker. Samtidig blev det besluttet, at aflastningscenteret i Tarm skulle lægge op til gående handel mellem de forskellige butikker til forskel for aflastningscenteret i Skjern, der forbeholdes større boksbutikker. Derudover blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge, om den geografiske afgrænsning af aflastningscentret skulle udvides med et areal mod øst (det tidligere Stark).

Administrationen har undersøgt arealet med det tidligere Stark og naboarealer. Disse arealer er udlagt og anvendt til erhvervsformål med virksomheder i miljøklasse 3-5. Centerområder med butikker samt kontor- og serviceerhverv og let industri og håndværk er normalt miljøklasse 1-3. På baggrund af hensyn til omkringliggende erhverv og for forsat at underbygge mulighed for gående handel med korte distancer indstiller administrationen, at aflastningscentret i Tarm ikke udvides geografisk med arealet mod øst (det tidligere Stark), men at dette areal alene fastholdes til erhvervsformål med mulighed for butikker til særlig pladskrævende varer, se kort 6. 

Administrationen lægger op til, at fastholde størrelsesgrænserne for den enkelte butik på hhv. minimum på 500 m² og maksimum på 2.000 m² for udvalgsvarebutikker og hhv. minimum 500 m² og maksimum 3.500 m² for dagligvarebutikker.

Se eventuelt bilag 1 for flere oplysninger om baggrunden for den igangværende planlægning.

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen skal der som minimum gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Vandhåndtering

I forbindelse med planlægningen skal håndteringen af overfladevand også undersøges nærmere – særligt for arealerne i Skjern, der ikke tidligere har været lokalplanlagte. Der skal udarbejdes en vandhåndteringsplan for overfladevand, inklusiv hændelser, der ligger ud over hverdagsregn (det vil sige klimaregn med hændelser udover 5 års hændelser).

Detailhandelsanalyse

Der er i planloven særlige redegørelseskrav ved planlægning til butikker. Dette gælder både ved kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Der skal derfor gennemføres en detailhandelsredegørelse, hvor de beregnede konsekvenser af den påtænkte udvidelse af aflastningscentrene skal belyses.  

Trafik

I forbindelse med Kommuneplan 2025-2037 blev der konstateret kapacitetsudfordringer i krydset ved Ferrodanvej og Arnborgvej. Dette skal derfor undersøges nærmere sammen med trafikmængden til den større udvalgsvarebutik og øvrige nye arealer til butiksformål.

Forsyning af området

Det skal undersøges i planprocessen, om der er behov for et varmeprojekt. Dette kan være relevant, da virksomheden bag den større udvalgsvarebutik har spurgt til mulighed for alternativ opvarmningskilde.

Ligeledes skal der med planlægningen i Skjern udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen.

Foroffentlig høring

Administrationen anbefaler, at der gennemføres en foroffentlig høring med henblik på at indkalde idéer og forslag til planlægningen, da planlægningen berører et større antal lodsejere. Desuden er forsyning med butikker relevant for mange borgere og erhvervsdrivende i kommunen.

Vurdering og anbefaling

• Der samlet indenfor det fremtidige aflastningscenter i Skjern planlægges for:
  • 7.500 m² til nye udvalgsbutikker.
  • Udvalgsbutikker med en størrelse på minimum 1.000 m² og maksimum 7.000 m²
  • Der gives mulighed for maksimalt 4 fastfoodrestauranter indenfor den del af aflastningsområdet som ligger øst for Ringvejen
  • At den geografiske afgrænsning af aflastningscenteret udvides med det blå areal, se kort 5.
• Der samlet indenfor det fremtidige aflastningscenter i Tarm planlægges for:
  • 4.000m² til nye butikker.
  • De enkelte størrelser på butikker fastholdes.
  • At afgrænsningen af aflastningscenteret i Tarm reduceret til at omfatte arealet vist med hvid stiplet linje vist på kort 6.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Når kommunen overfører landbrugsarealer til byzone via en lokalplan kan kommunen blive overtagelsespligtig, såfremt lodsejeren ønsker det (jf. Planlovens § 47a).

Udgifter til udarbejdelse af planlægning og eventuelt jordkøb afholdes af jordforsyningsområdet i kommunen. Byggemodningen, herunder etablering af vejadgang i erhvervsområdet påhviler ligeledes jordforsyningsområdet.  Udgifter hertil er indtænkt i jordforsyningsområdets økonomi de kommende år.

Såfremt der er kapacitetsproblemer ved krydset for Arnborgvej og Ferrodanvej vil der skulle afsættes midler fra vejområdet til løsning af dette fremover. 

Planlægningen skaber plads og fleksibilitet til butiksformål og imødekommer blandt andet kommunens målsætning i handelspolitikken om at tiltrække og fastholde detailvirksomheder til kommunen, samt Plan- og Udviklingsstrategiens målsætning om at skabe plads til store butikker i bykanten og dermed holdes ude af bymidten. Samtidig er det også et vigtigt mål i kommuneplanen at fastholde levende midtbyer.

Detailhandelsanalysen vil belyse i hvilket omfang udvidelsen af aflastningscentrene kan forventes at have negative konsekvenser for detailhandel i Skjern og Tarm samt andre byer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

• Planlægningen for et område til centerformål, herunder aflastningscentrene ved Skjern og Tarm (etape 3) igangsættes, med udgangspunkt i at ovenstående forudsætninger for planlægningen godkendes.

• Bilag 1: Nærmere baggrund for planlægning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en bemærkning om, at der generelt skal være mulighed for fastfoodrestauranter i begge områder.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Budgetopfølgning pr. 30. november 2024, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 23-022644

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 30. november 2024 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 0,5 mio. kr.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Natur, Land og Vand:
Der er ingen ændringer i forhold til sidste budgetopfølgning. Der forventes fortsat et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr. Merforbruget skyldes 1,2 mio. kr. til finansiering af sommerhussager i 2024 og 0,8 mio. kr. er merudgifter til Naturstyrelsen i forbindelse med betaling til kystsikring. Herudover forventes anvendt 0,5 mio. kr. af de overførte midler til forskellige naturprojekter.

Merudgiften i 2024 finansieres af overførte midler på området.

Trafik og Vej:
Der forventes et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. mod 0,5 mio. kr. ved sidste budgetopfølgning.

• Vejplanlægning og vejvedligeholdelse: Der forventes et samlet mindre forbrug på 2 mio.kr. Mindre forbruget er på brolæggerområdet, hvor forskellige årsager betyder, at budgettet i 2024 ikke anvendes fuldt ud. Det har ikke i tilstrækkeligt grad været muligt med ekstern bistand.
• Vejbelysning: Der har de seneste år været et mindre forbrug på området og holder udgiftsniveauet sig som tidligere år, vil der i 2024 være et mindre forbrug på 2 mio. kr. Der er sammen med RSF Forsyningen planlagt og godkendt anvendelse af 1 mio. kr. i reinvesteringer, hvilket giver et samlet forventet mindre forbrug på 1 mio. kr.
• Belægning: Det samlede budget forventes anvendt.
• Vintervedligeholdelse: Der forventes uændret et merforbrug på området på 2 mio. kr. pt. Dette afhænger af hvordan december måned forløber. Der er overført 3 mio. kr. fra 2023 til at imødekomme den forventede merforbrug.
• Kollektiv Trafik: Jf. 1. opfølgning fra Midttrafik forventes budgettet at holde.
• Vej og Park - Drift: Området forventes at gå i 0.

 Brugerfinansieret område:

Det brugerfinansierede område består af tre områder: Henteordning for rest/mad, Henteordning for genanvendelige materialer og Genbrugspladserne. Der forventes et samlet mindre forbrug i forhold til budgettet på 2 mio. kr. Dette mindre forbrug ligger på Henteordning for genanvendelige materialer. Årsagen er, at der i taksterne for 2024 for henteordningen for genanvendelige materialer er indregnet en forhøjet indtægt til at dække den investering, der er foretaget i forbindelse med etableringen af ordningen i 2022.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. november 2024 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Forventning til budget 2025, Teknik- og Miljøudvalget

Sagsnr: 24-024911

Formålet med denne dagsorden er at orientere udvalget om forventningerne til budget 2025 samt godkende finansiering af vinterkontoen jf. budgetgodkendelsen for 2025.

Der er i 2025 afsat et netto driftsbudget på i alt 164.005 mio. kr. Målsætningen og forventningen er, at der samlet set ikke sker overskridelse af det oprindelige afsatte budget. Der kan dog opstå afvigelser i løbet af året. Viser det sig, at afvigelserne ikke kan udlignes inden for det enkelte område vil det blive medtaget på udvalgets månedlige budgetopfølgninger.

Herudover kan udvalget disponere anvendelse af overførte driftsmidler fra 2024. Afhængig af hvordan midlerne prioriteres anvendt vil dette have betydning for om det oprindelige budget overholdes. Dette vil ligeledes blive medtaget på de månedlige budgetopfølgninger.

I forbindelse med godkendelse af udvalgets driftsbudget for 2025, blev det besluttet at finde 2 mio. kr. årligt til vinterbudgettet finansieret af udvalgets øvrige driftsområde. Administrationen foreslår at de 2 mio. kr. finansieres af følgende områder:

1. Vejafvandingsbidrag 0,6 mio. kr.
2. Brolægning 0,6 mio. kr.
3. Vejbelysning 0,8 mio. kr.

Vejafvandingsbidrag: Der betales 7% af anlægsudgifter til Forsyningen og der er i 2025 afsat et årligt budget på 3,41 mio. kr. I perioden 2021-2023 er der betalt mellem 2,5-2,7 mio. kr. til Forsyningen og der forventes overført minimum et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr. til 2025. Det vurderes derfor, at budgettet kan reduceres med de 0,6 mio. kr. årligt. 

Brolægning: Der er i 2025 afsat et budget på 7,223 mio. kr. Det vurderes, at en reduktion med de 0,6 mio. kr. vil være en acceptabel serviceforringelse på området. Det bemærkes at området fra 2023 er tilført 2 mio. kr. fra anlægsområdet. Det bemærkes videre, at der forventes et mindre forbrug i 2024, da det har været vanskeligt at entrere med eksterne entreprenører.

Vejbelysning: Der er i 2025 afsat et driftsbudget på knap 10,2 mio. kr. I perioden 2021-2023 har udgiftsniveauet ligget på 7,5 mio. kr. og den årlige mindre forbrug har været ca. 2 mio. kr. Forventningen til 2024 er den samme. Grunden til mindre forbruget skyldes dels overgangen til LED, en god elaftale mv. En del af mindre forbruget anvendes til optimering af og udskiftning af gamle styreskabe, master og fjernelse af luftledninger. Det vurderes, at dette arbejde fortsat er muligt ved en reduktion af de 0,8 mio. kr. årligt.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget:

1. godkender administrationens forslag til finansiering af vinterkontoen fra 2025
2. orienteringen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Frigivelse af anlægsbudget 2025, Teknik- og Miljøudvalg

Sagsnr: 24-025704

Formålet med denne dagsorden er at frigive Teknik- og Miljøudvalgets anlægsbudget for 2025. Der er i 2025 afsat et samlet nettoanlægsbudget på 46,845 mio. kr., der nu søges frigivet jvf. nedenstående skema 1:

Skema 1:

Natur, Land og Vand:

Pulje til Naturområder.
Puljen anvendes til større natur- og vandløbsprojekter. Beløbet søges frigivet til senere prioritering.

Skovrejsningsprojekt Ringkøbing Skov.
Der er afsat et indtægtsbudget på 1,961 mio. kr. i forbindelse med salg af skove til finansiering af projekt. Budgettet søges frigivet.

Pulje til lokale stiruter.
Puljen på de 0,5 mio. kr. anvendes til at borger- og sogneforeninger kan søge om tilskud til etablering af lokale stiforløb. Støtten skal være i form af materialer, mens projektmagerne selv står for udførelsen af arbejdet. Der laves efterfølgende en vedligeholdelsesaftale, således at driften varetages af borgerne.

TRAFIK OG VEJ:

Pulje til fornyelse af belysningsanlæg/reinvestering
Puljen frigives og anvendes til reinvesteringer i belysningsanlæg og jordlægning af kabler i samarbejde med Forsyningen.

TMU-anlægspulje.
Puljen er i 2025 på 1 mio. kr. Beløbet søges frigivet til senere prioritering.

Forlængelse af Amagervej, Skjern
Der er afsat i alt 10 mio. kr. til projektet med henholdsvis 7 mio. kr. i 2024 og 2 mio. kr. i 2025 og 1 mio. kr. i 2026. Projektet er i projekteringsfasen og de 2 mio. kr. søges frigivet til anlægsfasen i 2025.

Nørregade Hvide Sande - renovering og trafiksikkerhed.
Projektet er igangsat og følger Forsyningens projekt. Budgettet på de 2,25 mio.kr. frigives.

Pulje til sideudvidelser
Puljen søges frigivet til blandt andet anvendelse til projektet i Sønder Vium.

Opgradering af belysning i fodgængerfelter
Puljen på 0,5 mio. kr. anvendes til opgradering og sikring af tilstrækkelig lys-niveau i planlagte fodgængerfelter.

Udskiftning af LED-gadelys version 2
Det afsatte budget søges frigivet til den planlagte udskiftning af LED-gadelyset. Udskiftningen sker i samarbejde med Forsyningen.

Sikre skoleveje Skjern/Tarm
Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2025 til opstart, som søges frigivet. 

Følgeudgifter 2+1 vej rute 15.
Der er afsat 1 mio. kr. i 2025 til opstart, som søges frigivet.

Klimaprojekt Nyhavn, Søndervig.
Projektet forventes igangsat i foråret 2025 og de 7,5 mio. kr. søges frigivet hertil.

Containerplads materielgården Hvide Sande.
Det afsatte budget på 0,5 mio. kr. søges frigivet til etableringen.

Pulje til cykelstier
Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 22. oktober 2024 besluttet, at der i 2025 skal arbejdes med stiprojektet Skjernvej - fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Puljen søges frigivet med henholdsvis 0,25 mio. kr. til 5%-ordning vedr. administration samt 4,75 mio. kr. til anlægsprojektet.

Pulje til broer og bygværker
Puljen på 1,5 mio. kr. frigives og anvendes efter planen.

Pulje til samarbejdsprojekter med Forsyningen
Puljen søges frigivet til de af Forsyningens planlagte projekter i 2025. Det bemærkes, at der kan ske omprioriteringer i løbet af året afhængig af om Forsyningen følger planen.

Trafiksikkerhedspuljen
Puljen søges frigivet og anvendes ifølge planen blandt andet til nyetablering af fortove samt ombygning af kryds i Nr. Bork.

Havneområdet:

Anlægspulje Havne
Puljen søges frigivet til renovering af bådbroer i Bork Havn.

Renovering af havneanlæg
Der er i 2025 afsat 10 mio. kr., som anvendes til planlagte renoveringer af broer i Stauning og Ringkøbing Havn.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der gives anlægsbevillinger til de i sagen nævnte puljer og projekter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Grøn Trepart – Forpligtelse, Kommissorium og Udpegning af politisk repræsentant til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 24-026830

Kommunerne skal, ifølge Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, tage ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Denne sag drejer sig om politisk forpligtelse til denne opgave, organisering af indsatsen og udpegning af politiske repræsentanter til at deltage i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Historik
Siden 2010 har Ringkøbing-Skjern Kommune haft formandskabet og sekretariatsbetjeningen af den tværkommunale vandoplandsstyregruppe (VOS) for Ringkøbing Fjord. VOS’en har til opgave at koordinere udtagning af landbrugsarealer.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er det blevet besluttet, at dette tværkommunale arbejde skal fortsætte, således at VOS’en for Ringkøbing Fjord omdannes til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Organisering
På tværs af Ringkøbing Fjords opland har de kommunale administrationer udarbejdet et forslag til kommissorium for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Kommissoriet beskriver formål, opgaver, medlemmer og organisering af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (se bilag).

Kommunalbestyrelsen skal udpege en politisk repræsentant til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Byrådet godkendte, på det konstituerende byrådsmøde den 14. december 2021, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at foretage udpegningen af repræsentanterne og stedfortræderne til vandoplandsstyregruppen for Ringkøbing Fjord.

Teknik- og Miljøudvalget udpegede Ole Nyholm Knudsen og Irene Lund Pedersen som repræsentanter og Niels Rasmussen og Rita Byskov som stedfortrædere til vandoplandsstyregruppen for Ringkøbing Fjord.

Arbejdet i Den Lokale Trepart
I overensstemmelse med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark skal Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord udarbejde en dynamisk Omlægningsplan. Omlægningsplanen skal indeholde en løbende status for de respektive omlægningsprojekter og en dynamisk kortlægning over områder med potentiale for indsatser blandt følgende: N- og P-vådområder, lavbundsprojekter, som reducerer klimagasudledning, minivådområder, ekstensivering og skovrejsning med det formål at reducere kvælstofudvaskning. Kortet er udtryk for den tilgængelige faglige viden, der er relevant for at vurdere, hvor der er potentiale for reduktion af kvælstofudvaskning og klimagasudledning. Kortet kan bruges som et dynamisk arbejdsredskab, da det løbende vil blive revideret, når ny relevant viden bliver tilgængelig.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

– Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024.
– Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.
– Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som sendes i høring den 20. december 2024.

Ringkøbing-Skjern Kommune har som sekretariatskommune for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord modtaget et toårigt tilsagn om i alt 2.005.000 kroner fra Miljøstyrelsen til drift af sekretariat, afholdelse af møder m.m. I de kommende to år forventes derfor ingen kommunale udgifter for sekretariatsbetjening og Ringkøbing-Skjern Kommunes deltagende personale i arbejdet under Den Lokale Trepart.

Administrationen vurderer, at samarbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord understøtter fælles og individuelle kommunale indsatser for at reducere udledninger af kvælstof og klimagasser gennem faglig sparring og lokal opbakning blandt landbrugsorganisationer og grønne organisationer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at godkende:

1. at Ringkøbing-Skjern Kommune forpligter sig til aktivt at arbejde for at omlægge arealer, således at der kan opnås Godt Økologisk Potentiale for Ringkøbing Fjord, og således, at kommunerne i Ringkøbing Fjords opland bidrager til at nå den nationale målsætning om udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inklusive randarealer.
2. kommissoriet for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (se bilag).
3. at Teknik- og Miljøudvalget udpeger en repræsentant og en stedfortræder til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

• Udkast Kommissorium Den Lokale Trepart Ringkøbing Fjord - webtilgaengelig

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Udvalget udpegede Ole Nyholm Knudsen som repræsentant og Irene Lund Pedersen som stedfortræder til den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Udvalget anbefaler endvidere, at eventuelle mindre ændringer i kommissoriet fremadrettet håndteres i Teknik- og Miljøudvalget.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr:

• Administrationen giver en orientering om muligheder for at bygge højere på slagterigrunden i Skjern jævnfør tidligere beslutning i udvalget.
• Tarm støjvold ved Ballekær/ringvejen

Ingen bilag.

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Sikker skolevej, Skjern
• Status på rute 15
• Kloakering, Kloster
• Status slagterigrunden, Skjern
• Støjvold, Tarm

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.