Demensstrategi 2025

Denne demensstrategi er målrettet ledere og medarbejdere i Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune i perioden 2022 - 2025.
Demensstrategien tager afsæt i Den Nationale Demenshandlingsplan 2025, som har til formål, at gøre Danmark til et mere demensvenligt samfund, og styrke indsatsen over for det stigende antal danskere med en demenssygdom og deres pårørende. Det øgede antal borgere med demens, medfører ofte udfordringer for både borgere og medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune deltog i 2021 i forløb om ”Demensvenlighed lokalt” arrangeret af Demensalliancen, hvilket medførte at kommunen, nu har status af Demensvenlig kommune.

10 gode råd til en bedre demensindsats

Flere oplysende partere på demensområdet såsom Alzheimerforeningen, har udfærdiget 10 gode råd til en bedre demensindsats i kommunerne:

Lyt til mennesker berørt af demens
Bedre samarbejde med pårørende
Pas godt på medarbejderne
Tidlig indsats er afgørende
Bekæmp ensomhed
Skab glæde på plejehjem
Demens kan forebygges
Viden gør en forskel
Ny og bedre demensstrategi
Rettidig omhu betaler sig

Disse punkter vil blive inddraget i demensstrategien.

For uddybning af punkterne henvises til bilag 1.

Demens er tegn på sygdom i hjernen, der giver svækkede mentale funktioner. Det påvirker mennesket fysisk, psykisk og socialt.
Mange udfordringer melder sig, når man selv, eller ens nærmeste bliver ramt, og behov for hjælp vil stige i takt med sygdommens udvikling.

Alle borgere med demens bør mødes med forståelse, og ses som hele mennesker, med egne ønsker og behov. Både personer med begyndende demens og personer længere fremme i sygdomsforløbet, har ofte nedsat eller manglende indsigt i egen situation. Dette komplicerer processen omkring demens-udredning og interessen for at modtage hjælp efterfølgende.

Som pårørende til en person med demens opstår der mange udfordringer, som kan være med til at vanskeliggøre hverdagen. Mange pårørende yder derfor en kæmpe indsats, for at få den til at fungere sammen med deres kære.

Det er relevant at se på, hvad udgangspunktet er, for at arbejde med en ny strategi for demensområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der findes i dag en lang række tilbud til både borgere med demens og deres pårørende, samt specialiseret viden om demens hos nøglepersoner i Sundhed og Omsorg, som strategiens mål og indsatser skal bygge oven på. Overblik over kommunens tilbud findes i bilag 2.

Når man sammenholder de nuværende tilbud og kvaliteten heraf, med det behov, som borgere med demens og deres pårørende i Ringkøbing-Skjern Kommune giver udtryk for, vurderes tilbuddene i vid udstrækning, at imødekomme borgernes behov.
Ringkøbing-Skjern Kommune er samtidig bevidst om, at det er nødvendigt, at være optaget af at følge og justere tilbuddene i kommunen, og at kompetenceudvikling af personale er et vedvarende fokus, som endvidere forventes at have positiv indvirkning på rekruttering og fastholdelse af personale. Derudover kan samarbejdet med pårørende og frivillige også udbygges.

I 2020 blev der i Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri vedtaget en boliganalyse i kommunen, som efterfølgende blev fulgt op af et principnotat med principper på forskellige områder, herunder behovet for antal skærmede demenspladser. I boliganalysen var der forslag om at lukke 26 demenspladser. Anbefalingen om at reducere et stort antal pladser kom ud fra benchmarking med andre kommuner for år tilbage. Der blev efterfølgende lavet en mere nutidig dataindsamling fra sammenlignelige kommuner i det vestjyske og egne erfaringer, som viser et uændret behov for denne type plejeboliger og antal. I principnotatet blev anbefalingen, derfor reduceret til lukning af 2 - 4 demenspladser. Dette princip blev vedtaget i 2021. I forbindelse med budget 2022 – 2025 blev det præciseret til lukning af 2 pladser.
Social- og Sundhedsudvalget har bestemt at den fremtidige analyse og vurdering på området er placeret i demensstrategien, det gælder også placeringen af skærmede pladser i kommunen.

Ifølge National Videnscenter for demens er det vanskeligt at forudsige antallet af borgere med demens fremadrettet. De har tidligere lavet prognoser for dette. Men der laves ikke længere disse fremskrivninger grundet stor usikkerhed om tallene, oplyser læge fra National Videnscenter for demens. Estimattal fra National Videnscenter for demens medtages for at give et indtryk af behovet for indsatser og usikkerheden omkring tallene.

Antal borgere + 65 år i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2020 = 12.819 borgere
Estimat af antal med demens ifølge Sundhedsdatastyrelsen i 2020 = 319 borgere
Estimat af antal med demens ifølge befolkningsundersøgelser i 2020 = 992 borgere

Der er denne usikkerhed i tallene, fordi ikke alle borgere med demenssymptomer får stillet en diagnose. Der er borgere, hvor det formodes at være en demenssygdom uden at der stilles en diagnose, men hvor borger og pårørende har tilsvarende behov og udfordringer.

Alzheimerforeningen har lavet en beregning ud fra befolkningsundersøgelser, og er kommet frem til, at der i 2021 er 1030 borgere med demens fra +60 år i Ringkøbing-Skjern Kommune, og at det vil stige til 1325 borgere i 2030.

Demenskoordinatorer er tilknyttet ca. 260 borgere med demens opgjort 2021.

1.Fokusområder fra borgermøde og samtaler med borgere og pårørende:

Der er flere faktorer, der har betydning for, at en kommune kan kalde sig en demensvenlig kommune. Demensalliancen og Alzheimerforeningen beskriver, at en vigtig faktor er borgerinddragelse. Borgerinddragelse er i forvejen højt prioriteret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derfor blev der afholdt borgermøde i oktober 2021, hvor der blev spurgt ind til borgeres vurdering af demensindsatsen og behov fremadrettet. På mødet blev der nævnt forbedringsmuligheder inden for kontaktpersonordning, aflastningsmuligheder, mere støtte til pårørende, bedre forventningsafstemning ved overgange mellem kommunens tilbud samt uddannelse af personale.

Endvidere er der blevet talt med borgere, som har været med i samtalegruppe for mennesker med demens om deres ønsker og behov. De har nydt at kunne mødes i forum med ligestillede, og at der er tilrettelagt aktiviteter for ”sådan nogle som os”. Det vigtige er, at kunne holde fast i hverdagen. De sociale relationer og aktiviteter er med til at bevare borgerens identitet, og give en følelse af normalitet og selvstændighed. Tilpas viden til rette tid er udgangspunktet for formidling af viden om demens til både borgere med demens og pårørende.

2. Fokusområder fra ledere:

Internt i ledergruppen i Sundhed og Omsorg er der gjort overvejelser om områder indenfor demensindsatsen, hvor der er basis for forbedringer eller ændringer. Det handler bl.a. om at forbedre overgangen fra hjem til plejebolig, bedre balance mellem indsatser og ressourcer i enhederne, fokus på forebyggelse af udadreagerende adfærd herunder nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin, samt øget trivsel for både borgere og pårørende.

3. Fokusområder fra Den Nationale Demenshandlingsplan:

1. Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling

2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering

3. Støtte til mennesker med demens og pårørende

4. Demensvenlige boliger og samfund

5. Øget videns- og kompetenceniveau

Der ses god overensstemmelse mellem kommunens fokusområder og de nationale fokusområder. Et af initiativerne under punkt 1. Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling er nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin. Præparaterne gives mod de adfærdsmæssige og psykiske symptomer, som kan opstå, når borger lider af demens. Der er opsat nationale mål for at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin med 50% frem mod 2025, grundet stor risiko for bivirkninger hos personer med demens. Det er relevant at have fokus på dette i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det er endvidere relevant, som beskrevet i indledningen at tage afsæt i Alzheimerforeningens 10 gode råd, når der planlægges indsatser og handlinger fremad.

Den overordnede ramme for demensstrategien udgøres af Byrådets vision Naturens Rige - Liv og udvikling i nærheden.
Demensstrategien spiller endvidere tæt sammen med kommunens Pårørendepolitik, Sundhedspolitik og Ældrepolitik, herunder indskrevet Værdighedspolitik.

Overordnet mål for demensstrategien:

Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgere med demens, pårørende og lokalsamfundet, til at skabe et trygt og godt liv for borgere med demens og deres pårørende.

Dette afsnit beskriver, og uddyber fire pejlemærker, der er fremkommet på baggrund af datagrundlaget, Alzheimer foreningens 10 råd, inspiration fra Demensalliancen samt arbejdsgruppens drøftelser. Pejlemærkerne ligger til grund for det videre arbejde med at nå strategiens overordnede mål, og at være en demensvenlig kommune.

1. Forebyggelse og tidlig opsporing

2. Det gode og trygge liv for borger med demens og pårørende i et demensvenligt samfund

3. Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb

4. Demensvenlige plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene

1. Forebyggelse og tidlig opsporing

Det handler om forebyggelse og udskydelse af demensdebut for den enkelte borger ved at leve et aktivt og sundt liv. Samt at borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune er klar over, at der er viden og hjælp at hente fra Sundhed og Omsorg, når mistanken om demens indfinder sig. At det at få en demensdiagnose ikke er forbundet med tabu i samfundet eller ensomhed.

Sundhed og Omsorg vil derfor

• Være i dialog med Sundhedscenter Vest og Aktivitetscentre og opfordre til brug af sundhedstilbud der, samt andre tilbud i lokalsamfundene

• Oplyse om demenssymptomer på kommunens hjemmeside, i ugeavis og andre medier

• Sikre brugervenlig information om støtte, hjælp og aktiviteter

• Samarbejde med praksislæger om tidlig opsporing

• Anvende opsporingsværktøjer såsom Basic-Q fra National Videns center for demens

• Udbrede kendskabet til og brugen af Danmarks nye demenssymbol

2. Det gode og trygge liv for borger med demens og pårørende i et demensvenligt samfund

En meningsfuld hverdag med demens handler om, at skabe muligheder for, at den enkelte kan leve det liv, som er meningsfuldt for vedkommende. Hverdagsliv handler om bevarelse af identitet, livskvalitet og værdighed, og om at være omgivet af demensvenlige fysiske rammer.

Både borgere med demens og pårørende er forskellige, og derfor bør vore aktivitets- og aflastningstilbud være fleksible med en stor grad af medinddragelse.

Sundhed og Omsorg vil derfor

• Anvende livshistorier som et vigtigt værktøj, for at forstå den enkelte

• Afholde forventningsmøde med pårørende ved opstart af hjælp til afklaring af diverse spørgsmål, og have fokus på, hvem der udfører de forskellige opgaver

• Dokumentere i elektronisk omsorgssystem for at dele nyttig viden om borgere med demens i medarbejdergruppen

• Løbende evaluere antal daghjems- og specialdaghjemspladser, og vurdere behovet for udvidet åbningstid

• Have fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin til borgere med udadreagerende adfærd

• Afholde indflytningssamtaler med fokus på borger og pårørendes liv, vaner og trivsel før indflytning i plejebolig eller kort efter. Ved indflytning på demensplads bør samtalen finde sted inden indflytning.

• Fastholde nuværende antal skærmede pladser til borgere med særlige behov grundet meget reducerede kognitive evner, urolig og uforudsigelig adfærd med stort behov for personalenærvær, samt skærmede fysiske rammer.

• Analysere og vurdere behovet for antal demenspladser igen i 2023

3. Høj faglighed i demensindsatsen og sammenhængende forløb

Fagpersoners viden og tilgang til borgere er afgørende for, at de kan yde pleje, omsorg og rehabilitering, der understøtter følelsen af livskvalitet og selvbestemmelse trods en demenssygdom. Høj faglighed kan hindre konflikter i at opstå, og kan på sigt også være med til at nedsætte forbruget af antipsykotisk medicin. Vi skal arbejde for at borgere med demens og deres pårørende, oplever gode overgange mellem faserne i livet, og dermed også mellem kommunale tilbud.

En helhedsorienteret indsats præget af høj faglighed er væsentlig fra tidlig fase i demensforløbet til livets sidste fase – hvor palliation på et højt fagligt niveau er en forudsætning.

Sundhed og Omsorg vil derfor

• At kontaktpersonordningen fungerer og eventuel udbygges

• Bruge livshistorien som værktøj til at skabe sammenhængende forløb

• Arbejde personcentreret i tilgangen til borgere og pårørende

• Anvende beboerkonference (= analysemodel) hos borgere med dårlig trivsel og/eller problemskabende adfærd

• Arbejde forebyggende i forhold til udadreagerende adfærd

• Undervise medarbejdere i nænsom nødværge

• Argumentere for at vilkår og rammer har indflydelse på både borgeres og medarbejderes trivsel.

4. Demensvenlige plejecentre og inddragelse af lokalsamfundene

Demensvenligt miljø er især kendetegnet ved en høj grad af hjemlighed, tryghed og sikkerhed, gode lysforhold, bevidst valg af farver og af kontrastfarver, tydelige rumfunktioner og let adgang til trygge udearealer.

Inddragelse af frivillige og bredere dele af lokalsamfundene i demensindsatsen er afgørende for at forbedre livskvaliteten for både borgeren med demens og dennes pårørende.

Sundhed og Omsorg vil derfor

• At faciliteter og indretning på plejecentre matcher behovet for demensvenligt miljø

• Afklare behov for undervisning om demens til frivillige i Sundhed og Omsorg

• Afklare behov for undervisning om demens til medarbejdergrupper såsom madchauffører, hjælpemiddeldepotchauffører med flere

• Tage kontakt til handelstandsforeninger, og tilbyde undervisning til butiksansatte og andre erhverv fx frisører, chauffører med flere

Demensstrategien udmøntes via tids- og handleplanen som findes i bilag 3. Den enkelte enheds- og afdelingsleder samt demenskoordinatorer udarbejder efterfølgende konkrete planer for igangsætning, udførelse og evaluering af indsatser.

Ti gode råd til en bedre demensindsats

1. Lyt til mennesker berørt af demens

Mennesker med demenssygdom og deres pårørende er en uvurderlig ressource til viden om, hvordan livet med demens leves. Foreslå derfor, at der etableres en uafhængig tænketank bestående af mennesker med demenssygdom og pårørende i din kommune.

2. Bedre samarbejde med pårørende

Pårørende til mennesker med demens ved, hvad det handler om. Men de står ofte alene med deres viden. Det kan føre til frustrationer og afmagt og være kilde til konflikter.
Foreslå derfor, at kommunen får en pårørendepolitik, der lægger op til aktivt samarbejde fra første færd,

3. Pas godt på medarbejderne

Alle taler om de alvorlige rekrutteringsproblemer. Uden dygtige medarbejdere kan demensindsatsen ikke forbedres. Men indsatsen starter hos jer selv. I har i dag mange dygtige og kompetente medarbejdere. Pas derfor godt på dem.
Giv dem mere tid, flere kolleger og bedre mulighed for at udføre deres opgaver. Foreslå fx at de tilbydes fri med løn, hvis de deltager i civilsamfundets demensaktiviteter. Det vil øge deres viden, kompetencer og dermed også deres arbejdsglæde til hverdag.

4. Tidlig indsats er afgørende

Tidlig opsporing og hurtig indsats, efter diagnosen er stillet, er afgørende for om kommunernes demensindsats virker. Hver uges forsinkelse betyder, at demensindsatsen forringes. Foreslå derfor at din kommune laver en ny sundhedsaftale med regionen, som garanterer at alle familier, der ønsker det, kontaktes inden for 14 dage efter demensdiagnosen er stillet. Hav især fokus på familier med demenssygdom, hvor der er hjemmeboende børn.

5. Bekæmp ensomhed – også for mennesker med demens

Ensomhed koster. Flere bliver syge, flere indlægges, flere forlader arbejdsmarkedet før tid. Personer med demens og pårørende er i stor risiko for at blive ramt af ensomhed. Gør derfor kommunens demensindsats til en folkesag. Få flere aktive demensvenner og flere aktivitetsvenner med viden om demens.

6. Skab glæde på plejehjem

Livet med demens på plejehjem er ikke en dans på roser. Men dans kan godt blive en del af hverdagen på plejehjem i din kommune. Alzheimerforeningen har sammen med kompetente fagpersoner udviklet et erindringsdansprojekt, der har skabt glæde for tusindvis af plejehjemsbeboere gennem tiden. Forslå derfor at der danses erindringsdans© på alle plejehjem i din kommune

7. Demens kan forebygges – også i din kommune

Antallet af mennesker med demenssygdom vil vokse alene pga. det stigende antal ældre over 65 år. Men mange demenstilfælde kan forebygges. Helt op mod hver tredje. Flere end 100.000 danskere har allerede taget hjernesundtesten, der er udviklet af forskere ved Maastricht Universitet i Holland. Foreslå derfor, at din kommune sætter skub i forebyggelse af demens. Alzheimerforeningen hjælper gerne.

8. Viden gør en forskel - søg hjælp hos specialisterne

Det kommunale selvstyre er sundt. Men det er ikke klogt, hvis hver enkel kommune selv skal opfinde alle de dybe tallerkener. Sundhedsstyrelsen, socialstyrelsen, Nationalt Videnscenter for Demens og civilsamfundets mange foreninger har alle målrettede tilbud til forbedring af kommunernes demensindsats eller til løsning af konkrete og komplekse problemer. Spørg derfor i hvor høj grad din kommunens ”demensindsats” benytter tilbud om hjælp fra demensspecialisterne.

9. Ny og bedre demensstrategi

De fleste kommuner har en demenspolitik eller -strategi, der sætter kursen for kommunens demensindsats. Men mange er udløbet eller forældede, og ny viden om demens, og hvad der virker, er kommet til. Tjek derfor om kommunens demensstrategi er tidssvarende eller om der skal laves en ny demensstrategi, hvor mennesker berørt af demens selv aktivt bidrager.

10. Det koster men rettidig omhu betaler sig

Forebyggelse koster og det er på den korte bane dyrt at investere i tidlig opsporing, hurtig indsats og bedre kvalitet. Men det kan betale sig at gøre tingene bedre fra begyndelsen. Bedre ledelse på plejehjem betyder færre sygedage og færre, der siger op. Forebyggelse, tidlig opsporing og bedre behandling til personer med demens betyder, at behovet for plejehjemspladser bliver mindre. Og forskning viser, at hvis samarbejdet med pårørende bliver bedre, bliver belastningen mindre, sygefraværet falder og færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Udgifterne for kommune bliver mindre.

Plejehjem

Indhold
- Skærmede plejeboliger
- Almindelige plejeboliger
- Aflastning på plejehjem
- Demensnetværk og nøglepersoner
Målgruppe
- Borgere med demens
- Pårørende og netværk

Hjemmeplejen

Indhold
- Hjælp til personlige og praktiske opgaver
- Støtte og vejledning
Målgruppe
- Borgere med demens
- Pårørende og netværk

Daghjem og aktivitetscentre

Indhold
- Aktiviteter på special daghjem
- Aflastning på special daghjem
- Demensnetværk og nøglepersoner
Målgruppe
- Borgere med demens
- Pårørende og netværk

Demenskoordinatorer

Indhold
- Sparring til borgere med demens og deres pårørende
- Pårørendegrupper
- Undervisning og sparring om demens
- Demensnetværk og nøglepersoner
- Årlig demensdag
- Samtalegrupper for borgere med demens.
Målgruppe
- Borgere med demens
- Pårørende og netværk
- Personale
- Frivillige

Frivillige

Indhold
- Besøgsvenner til borgere med demens
- Aflastning i eget hjem
- Aktiviteter på daghjem
- Ekstra hånd på plejecentrene
Målgruppe
- Borgere med demens
- Pårørende og netværk

Andre (Sundhedscenter vest, Praktiserende læger, Region Midtjylland)

Indhold
- Træning
- Konsultationer,
- Udredning
Målgruppe
- Borgere med demens
- Pårørende og netværk

Målgrupper for handleplanerne er:

Lederteam og Lederforum i S/O
Nøglepersoner og øvrig personale i S/O
Samarbejdspartnere, herunder f.eks. praksislæger i RKSK

Ansvarlige for handleplanerne er:

Lederforum i samarbejde med demenskoordinatorer.

Evaluering af handleplaner:

Forbedringsmodellen PDSA (Plan-Do-Study-Act-cirklen) er i S/O valgt som metode til afprøvning og læring, hvor ideer omsættes til konkrete handlinger, evalueres og tilrettes.
Den enkelte enhed- og afdelingsleder er ansvarlig for implementering, evaluering og tilretning af igangsatte handlinger i egen enhed/afdeling
Ultimo hvert år er demenskoordinatorer ansvarlige for at sætte punkt på lederforum i forhold til fælles sparring og opsamling på, hvordan det går med handleplanerne

Skabelon til handleplan findes i PDF under download.

Demensstrategi 2022-2025-SSU-Godkendt (PDF)

Skabelon til handleplan for enheder og afdelinger (Word)

Skabelon til handleplan for enheder og afdelinger (PDF)

Kontaktoplysninger