Hvad er Langtidsrask?
Vi ved, at det er vanskeligt at finde vej i både det offentlige og private sundhedsvæsen, ligesom de mange tilbud der allerede findes i kommunerne kan være svære at skabe sig et overblik over – uanset om man er arbejdsgiver, TR eller medarbejder.
Langtidsrask er en hjælp til at finde lige præcis dét tilbud, som den enkelte har brug for i den situation, som vedkommende befinder sig i.
Uanset om det er udfordringer på arbejdspladsen eller i privatlivet.
Hvad kan du bruge Langtidsrask til?
Vi får spørgsmål om stort set alt, – og det meste kan vi svare på.
Nogle gange handler henvendelserne om bare at kunne ”få luft”.
Det kan være problematikker, som ikke kan løses, men hvor bare det at få det sagt højt til en, som ikke er involveret i hverken jeres privatliv eller arbejdsliv, kan give det pusterum, der er nødvendigt, for at kunne håndtere udfordringerne.
Herunder er nogle af de øvrige henvendelser, vi har fået:
- hjælp til træning af ryg, skulder, hofte mm.
- kollega-konflikter
- job- og brancheskift
- stress-symptomer
- syge børn
- økonomi
- fastholdelse af job
- skilsmisse/parforholdsproblemer
Jeg er ansat som fysioterapeut hos Langtidsrask.
Ved siden af Langtidsrask arbejder jeg som fysioterapeut i KompetenceCenteret Ringkøbing-Skjern. Jeg er uddannet fysioterapeut i 2017 og har erfaring fra privatklinik. Jeg kan give sparring til medarbejdere samt inspiration til pausegymnastik, kontorøvelser, ergonomi mm.
Jeg er uddannet socialrådgiver i 2015 og blev en del af Langtidsrask i marts 2020. Jeg har tidligere arbejdet i en integrationsafdeling hvor jeg blandt andet har siddet med myndighedssager inden for børn og familie. Senest har jeg i 2019 udvidet mit CV med titlen som certificeret coach.
Jeg er uddannet socialrådgiver i 2018. Jeg blev en del af Langtidsrask i juni 2024.
Jeg har tidligere arbejdet i Familierådgivning med børn og unge i alderen 0-23 år.
Jeg har en stor viden inden for frivillige tilbud og har lavet frivilligt arbejde i 7 år.