I Pladsanvisningen arbejder man ud fra pladsanvisningskriterier, som er vedtaget på Børne- og Familieudvalget den 20. april 2022.
Du kan læse pladsanvisningskriterierne her.
Det er muligt at søge tilskud til betaling af dagtilbud til børn med særlige behov – et socialpædagogisk fripladstilskud.
Forældre kan jf. Dagtilbudslovens § 43, stk.1 afsnit 4 søge om socialpædagogisk fripladstilskud til et barn, når kommunen vurderer at:
- barnets ophold i dagtilbud er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde
- forældrene ikke har mulighed for at betale for ophold i dagtilbuddet
Begge betingelser skal være opfyldt. Der skal inden ansøgning om socialpædagogisk fripladstilskud være søgt om økonomisk fripladstilskud via Digital Pladsanvisning.
Der skal jf. Dagtilbudslovens § 63, stk. 4 ske en konkret og individuel vurdering af barnets og familiens situation.
Der kan ikke bevilges socialpædagogisk fripladstilskud til børn i private pasningsordninger.
Sådan søger du:
Du skal søge om økonomisk fripladstilskud eller allerede modtage økonomisk fripladstilskud inden du kan søge om socialpædagogisk fripladstilskud. Du søger om økonomisk fripladstilskud via Digital Pladsanvisning.
Hvis du ønsker at søge om socialpædagogisk fripladstilskud, skal du kontakte dit barns dagtilbud/SFO. I fællesskab skal i udfylde et ansøgningsskema, hvor I beskriver forhold om dit barn. Der er brug for denne beskrivelse, når kommunen skal vurdere, om dit barns ophold i dagtilbud/SFO må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde.
Behandling af ansøgningen:
Du må forvente en samlet sagsbehandlingstid på fire uger fra Dagtilbud og Undervisning modtager ansøgningen.
Efter en individuel og konkret behandling får forældre afgørelsen sendt via digital post. Barnets dagtilbud/SFO får ligeledes besked om udfaldet på ansøgningen.
Når der bevilges socialpædagogisk fripladstilskud, er det en betingelse, at barnet har stabilt fremmøde i dagtilbud/SFO.
Hvis ikke begge betingelser for bevilling af socialpædagogisk fripladstilskud er opfyldt, gives der afslag på ansøgningen.
Ansøgningsblanket til socialpædagogisk fripladstilskud